Venstres Ungdom: Sådan kan vi navigere Danmarks økonomi sikkert ud af coronakrisen

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Den socialdemokratiske regering bør skifte kurs, hvis Danmarks økonomi skal komme sikkert ud af coronakrisen. Det skriver Mads Amstrup Spaabæk fra Venstres Ungdom i dette debatindlæg.
Af Mads Amstrup Spaabæk, medlem af Arbejdsmarkedes- og erhvervsudvalget i Venstres Ungdom
Danmark står i disse dage med nogle af de laveste smittetal i over et halvt år. Alligevel bliver regeringen ved med at holde en stor del af detailbranchen lukket eller begrænset, ligesom liberale erhverv stadig er fuldt nedlukkede.
Det skaber enorme konsekvenser for mange virksomheder og arbejdsmarkedet som helhed, specielt de liberale erhverv. 
Men hvad bør vi som samfund gøre for at skabe de bedste forudsætninger for  virksomhedernes overlevelse midt i denne økonomiske krise? 
Den måde, hvorpå regeringen bliver ved med at pålægge butikker på over 5000 kvadratmeter og de liberale erhverv urimelige restriktioner, er utroligt skadende for økonomien. 
Ikke blot giver det den  danske stat en stigende gæld, men det er også ødelæggende for brancherne. 
I sidste ende vil det give endnu flere skattestigninger til danskerne og en kraftig stigning i  antallet af virksomheder som må dreje nøglen om. 
Som et liberalt ungdomsparti, synes vi i Venstres Ungdom ikke, at det er en tilfredsstillende politik, som regeringen fører, midt i en lurende økonomisk krise. Den risikerer at føre til, at virksomhederne går konkurs.
I stedet ønsker vi, at regeringen laver en større genåbning indbefattet af de liberale erhverv og de store butikker og storcentre kombineret med skattelettelser til den enkelte dansker, for at sparke økonomien i gang. 
Ved at sænke skatter og afgifter for forbrugerne, giver du den enkelte dansker flere penge mellem hænderne til at gå ud og bruge i vores virksomheder.  
Hvis man, som regeringen gør nu, bliver ved med at udskyde betalingen af A-skat og moms til de coronaramte  virksomheder, for at hjælpe dem over deres likviditetsudfordringer, udskyder man kun deres problemer. Pengene skal alligevel betales tilbage senere. 
Så i stedet for at forsøge at skabe en kunstig vækst, skulle vi måske forsøge at skabe en reel vækst ved at lade borgerne få flere penge mellem hænderne, som ender ude i virksomhederne.
Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?