[vc_row][vc_column][vc_column_text]Coronakrisen har åbnet en ladeport for, at venstrefløjen kan kontrollere vores liv – også på den anden side af krisen, skriver Nikolaj Læsøe i dette debatindlæg.
Af Nikolaj Læsøe, kandidat i erhvervsøkonomi og filosofi
”Never let a good crisis go to waste”. 
Et udtryk, der kan spores helt tilbage til den berygtede politiske rådgiver, Niccolo Machiavelli, i 1500-tallet.
I dag må man sige, at venstrefløjen og Socialdemokratiet i Danmark i den grad er i færd med at forsøge at leve op til de ord.
Med nedlukningen er åbnet en ladeport for socialistiske eksperimenter
Da danskerne 11. marts 2020 fik at vide, at vi skulle vise samfundssind, blive hjemme og se så få som muligt, var det ikke med tanke på, at vi et år efter skulle sidde samme sted med lavere forhåbninger til fremtiden end nogensinde. 
To ugers nedlukning var påskuddet, og de to følgende uger blev brugt til fælles omdirigering af bl.a. medarbejderne i det private og det offentlige, udvikling af mere eller mindre vellykkede “hjælpepakker” og politiske pressemøde-præstationer i spandevis. 
Her et år efter må vi højst se fire andre mennesker på én gang, hvis det foregår et sted, hvor du ikke sover, mens vi har glemt, hvor godt en fadøl smager. For at toppe det aner vi ikke, om vi kan tage en tur sydpå eller i et telt på Skanderborg til sommer. Livet er de dage, der passerer, mens du glemmer at leve.
Problemet for borgerne med en krise af denne type er, at der er åbnet permanent politisk for, hvordan det hidtidige status quo skal tage sig ud, når der åbnes for friheden igen. 
Vinduet står ikke bare på klem, nej, der er en ladeport åben for, at politikerne med deres socialistisk styrede eksperimenter over natten (læs: under krisen) kan designe den virkelighed, de tror ideologisk på, er den rigtige.
Hotel- og restaurationsbranchen har måttet se livet glide forbi
Hotel- og restaurationsbranchen har misset omkring 21 milliarder i omsætning, ca. 21.000 tidligere medarbejdere er afskediget, og det er desværre ikke dokumenteret, at deres tvungne nedlukning har været fordelagtigt for formindskelsen af smittespredning. 
Der er ikke noget at sige til, hvis dén branche af alle føler sig uretfærdigt behandlet: ofring af livsværk, ambitioner og investerede midler til fordel for politikernes mavefornemmelser og signalpolitik uden nogen form for evidens. 
Nu står hoteller, restauranter, barer og natteliv overfor en af de hidtil mest navlebeskuende politiske manøvrer længe set i dansk politik: et politisk forsøg på at lukke Indre By og Nørrebro ned fra kl. 00.00, dvs. ingen udstedelse af nattilladelser efter midnat, når der åbnes for danskerne igen. I hjertet af hovedstaden, hvor præmissen for tilværelsen må være, at der er bl.a. et natte- og kulturliv.
I front for forslaget står den nye forkvinde for Alternativet, Franciska Rosenkilde, der er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, samt teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, fra Enhedslisten. 
Intet nævnt, intet glemt, om politikernes egne udskejelser ifm. natteliv – hjemme eller ude. Men foregår det ude og ikke hjemme, kan en masse jo forebygges og modificeres.
Udspillet kommer under et år efter, politikerne påbegyndte nedlukningen af Danmark, og på kontinuerlig vis rykkede milepælene for, hvornår det Danmark, vi kender, kan åbne igen. Og nu ser det så ud til, at de aldrig har haft i sinde at åbne dét Danmark. 
Den branche i København, der har ladt livet glide forbi mest bastant, står nu muligvis overfor en større, potentiel delvis udbytning, hvis deres nattilladelser ikke bare forringes, men muligheden for opnåelsen af disse helt forsvinder. 
Alle restaurant-, hotel-, natklub- og barejere skal være rigtig bange. Hvad der startede med en politisk formodning om, at det var en kort, men hård nedlukning, har udviklet sig til at være en ladeport for smarte idéer om biopolitisk livsstilsudvikling fra den politiske venstrefløj. 
Coronanedlukningen er blevet en prekær genvej for venstrefløjens mest ambitiøse overdommere. 
Nu skal vi have lukket ladeporten
Mette Frederiksen bad inderligt de danske hotel- og restaurationsvirksomheder på pressemødet den 30. marts 2020 om at beholde deres medarbejdere. Vi skulle være fælles om at få flest muligt godt igennem den initierede krise. 
Nu kan det være, at de aldrig får brug for de medarbejdere igen. Men hvem kerer sig også om det, når det ”vigtigste er, at færrest muligt dør af corona”?
Kære Mette Frederiksen, jeg beklager, men jeg kommer ikke til at kunne kende Danmark igen på den “anden side” af corona. 
Det var ellers ambitionen, som statsministeren selv sagde på et af pressemøderne, hvis man ellers anerkender præmissen om, at venstrefløjen vil lade der være “en anden side” – og ikke bare fortsat spille fordækt biopolitisk spil i den åbne ladeport.
Nu skal vi have lukket det vindue og tilbage til en normaltilstand, hvor der skal dokumentation for tvangslukning, ellers må der åbnes op på hidtidigt gældende præmisser. Sæt i gang. 

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]