Som radikal er jeg naturligvis skuffet over valgresultatet. Jeg er dog glad for, at muligheden for at etablere en regering hen over midten – som vi gik til valg på – nu undersøges. Skulle det glippe, er det sandsynligt, at Mette Frederiksen vil danne en regering baseret på rød blok. Her har Radikale Venstre de afgørende mandater.

Når det er sagt, fik vi ikke forklaret godt nok, at det var etpartiregeringens magtfuldkommenhed og regeringsførelse, der var grundlaget for vores trussel om mistillidsvotum. Helt galt gik det så, da vi pegede på Mette Frederiksen som statsminister. Vi skulle have sagt, som vi mente, at vores beslutning afhang af det politiske indhold for en regering hen over midten. Vi skulle i øvrigt have krævet, at valget skulle være udskrevet inden fremlæggelse af finansloven. Vi havde så fået et september-valg og ikke et mistillidsvotum i slow motion.

Når jeg ser tilbage på valgkampen, var der overbud på alle hylder. Penge til mistrivsel, uddannelse, psykiatri, kulturen, ansatte på sygehusene og i velfærdsområderne, samt øgede klimamål. Vi kommer til at gå ind i et politisk år med løftebrud i et uhørt omfang. Ja, det vil jeg håbe, for ellers holder økonomien ikke. De radikale bør være garanten for en stærk økonomi og at de nødvendige reformer gennemføres f.eks. om arbejdsudbud.

Jeg mener, at den grønne omstilling er vigtig. FN har et mål på en CO2 reduktion på 50%, EU på 60% og Danmark på 70%. I valgkampen er der foreslået 80%. Det er et godt eksempel på populistisk overbud. I stedet for et firkantet 80% mål skulle man prøve at lave ambitiøse, men fleksible og intelligente planer og køre hurtigt, der hvor det giver størst effekt. F.eks. kunne man accelerere omstillingen fra fossile brændstoffer i forbinde med de store prisstigninger. Man kunne satse massivt på teknologi og pilotprojekter, effektivisere solcelleanlæg, vindmøller, fjernvarmeanlæg og energistyringssystemer. Vi kunne finde de prisstrukturer, der skaber incitamenter til den omstilling. Energi-øer er de fleste med på, men jeg er sikker på, at der skal meget mere forskning og udvikling til – samt pilotprojekter – for at de kan realiseres rentabelt. Skal alle sektorer køre i samme takt? Er det afgørende at landbruget skal køre i samme takt som de andre sektorer, hvis vi får mere effekt af at kunne køre hurtigere i andre sektorer? TÆNK NYT, som vi sagde i valgkampen.

Min pointe er, at debatten om grøn omstilling har været unuanceret, ukritisk og populistisk ligesom debatterne på mange andre områder.

Det helt centrale spørgsmål om, hvorledes Danmark kan blive mere robust over for de risici, vi står overfor, blev ikke debatteret. Jeg tænker på:

– Danmarks sikkerhed og sårbarhed

– Konsekvenserne af øget energi mangel

– Bekæmpelse af inflationen og fattigdom

– En holdbar økonomi i et stagflationsscenarie

I stedet sloges partierne med overbud…Jeg tænker på, om passagererne på Titanic mon sloges om liggestolene!

Ja, jeg er skuffet – og dybt bekymret for, at regeringsforhandlingerne ikke løser de centrale udfordringer Danmark står over for.