Volvo Cars vil fra 2030 kun producere elbiler

Volvo Cars vil fra 2030 kun producere elbiler
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Det kinesiske-ejede Volvo Cars vil fra 2030 kun producere elbiler. Alle modeller med en forbrændingsmotor – deriblandt hybridbiler – bliver udfaset, siger den svenske bilfabrik.

Bilproducenten vil dermed forsøge at vinde en betydelig del af det store marked for elbiler, som er det hurtigst voksende segment globalt set.

– Der er på lang sigt ikke nogen fremtid for biler med en indre forbrændingsmotor, siger Henrik Green, som er chef for en teknologisk afdeling hos Volvo.

Målet 2030 er blevet fastsat på baggrund af en stærkt stigende efterspørgsel efter elbiler i de seneste år, samt en klar overbevisning om, at markedet for biler med forbrændingsmotorer svinder ind, hedder det i en erklæring fra topchefen Håkan Samuelsson.

Sidste år lancerede Volvo XC40 Recharge, som var bilproducentens første helt igennem elektriske bil. En ny helt elektrisk model skulle blive lanceret tirsdag.

I 2025 skal 50 procent af Volvo Cars’ globale salg være fuldt elektriske biler, mens resten skal være hybridbiler.

– Vi kan konstatere, at der stadig bliver flere, som er positive over for elektrificering, og jeg er overbevist om, at det kommer til at gå stadigt hurtigere, siger Håkan Samuelsson.

Volvo Cars planlægger også at fokusere mere på onlinesalg.

Det store kinesiske selskab Zhejiang Geely Holding Group, som har base i Kina, overtog den svenske bilproducent i 2010 fra det amerikanske Ford.

Volvo Cars er langt fra den eneste bilproducent, som er gået i gang med et systemskifte.

Den amerikansk elbilproducent Tesla har haft meget stor fremgang i de seneste år, og en langt række aktører er fulgt i kølvandet.

Volkswagen har lanceret flere elbiler og for to siden meddelte det amerikanske Ford, at det investerer en milliard dollar (op mod 6,2 milliard kroner) i en fabrik i Köln, fordi gruppen planlægger kun at sælge el-biler i Europa fra 2030.

/ritzau/TT

[adning id="17957"]

Fik du læst?