Minkavler er rasende på Mette Frederiksen: ”Vi er blevet ofret i et aftalt politisk spil”

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

At regeringen nu vil forlænge forbuddet af minkavl er ikke for folkesundhedens skyld. Det er et aftalt politisk spil og i virkeligheden en tjeneste til støttepartierne.

Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk

Denne overbevisning har minkavleren Erik Westergaard, hvis familie har beskæftiget sig med minkavl siden 1944.

Han og hans familie var et af ofrene for regeringens ulovlige ordre, som krævede alle danske mink aflivet, da regeringen mente, at minkavl udgjorde en risiko i forhold til mutationer af coronavirus.

Erik Westergaard er blevet interviewet af B.T.

Hans vrede opstår, eftersom et flertal i folketinget vil forlænge forbuddet mod at holde mink i Danmark, således at forbuddet nu varer helt frem til år 2023. 

Det vil regeringen og dens støttepartier gøre med henvisning til input fra Statens Serum Institut (SSI), som tirsdag meldte ud, at de fastholder deres vurdering fra juni. SSI’s Vurderingen lyder, at minkavl efter år 2021 kan medføre en sundhedsrisiko af ”ukendt størrelse”. 

Læs mere om det her.

Denne vurdering mener minkavleren er ”fuldstændig forfejlet”. Han mener, at forlængelsen af forbuddet i virkeligheden handler om støttepartiernes had til erhvervet.

– Regeringen har snydt os. Vi troede, vi skulle sikre folkesundheden, men vi er blevet ofret i et aftalt politisk spil, hvor støttepartierne har brugt coronaen til at lukke os helt ned.

– Mette Frederiksen har så sagt, at regeringen er tilhængere af minkavl, men når det kommer til stykket, så gør regeringen det jo umuligt for os at fortsætte.

Sådan lyder den vrede meddelelse fra Erik Westergaard i et interview med B.T.

Han har sammen med en række andre minkavlere organiseret sig i foreningen Danske Mink. En forening for minkavlere der endnu ikke har droppet ønsket om at fortsætte deres tidligere beskæftigelse men derimod er stålsatte på at komme tilbage til deres minkavl igen.

[adning id="17957"]

Fik du læst?