EU har fortsat ikke løsningen på tilstrømningen af migranter fra Afrika.

Der har været - og er - en større krise i EU vedrørende migrant-strømmen fra Afrika til Italien.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Italien har over 7.000 km kystlinje, og mange migranter kommer derfor til Italien via Middelhavet. Det er ikke nødvendigvis flygtninge, men migranter, der søger et bedre liv i Europa.

Italien har modtaget over 93.000 migranter i 2022 indtil videre, og de ca. 13.000 blev bragt ind til havnene af NGO-skibe, der sejler rundt i Middelhavet for netop at samle migranterne op fra deres skrøbelige fartøjer, hvorefter de bliver sejlet ind til Italienske havne. Italien har i lang tid prøvet at få EU til at tage ansvar for disse mennesker i og med, at det er Frontex` og dermed EU`s ansvar at beskytte Unionens grænser.

I oktober blev det for meget, og i forbindelse med regeringsskiftet blev det meldt ud, at Italien kun er tilgængelig for disse NGO-skibe hvad angår kvinder, børn og syge. Derudover nægtede man det norske NGO-skib Ocean Viking adgang til italienske havne.

Efter Ocean Viking havde sejlet rundt for at finde en tilgængelig havn endte skibet med 234 migranter i Toulon.

På fransk topniveau var der raseri over, at de 234 migranter ikke var blevet ilandsat i Italien, men var endt i en fransk havn, og præsident Macron svarede igen med at vise handlekraft. Han annullerede en aftale om at modtage 3.500 af de mange migranter Italien modtager.

Frankrig var indtil da det eneste land, der har villet hjælpe Italien med fordelingen af de mange migranter og i forbindelse med de diplomatiske forviklinger meldte tyskerne sig også på banen. Det er Italiens forpligtelse at tage mod migrantskibene og som svar gav den tyske regering et større millionbeløb til netop de NGO’er, der besejler Middelhavet for at tage migranter ombord og sejle dem til Italien. Men ingen hjælp til at tage nogle af disse migranter til Tyskland.

 

I flere af EU`s medlemslande vil man gerne gøre hele sagen om Ocean Viking til et udslag af Meloni`s højreorienterede politik. Italiens forsvarsminister Guido Crosetto ser dog episoden i et meget længere perspektiv.

”Spørgsmålet om et par hundrede migranter er en lille sag, men hvis vi ikke løser det indenfor 15 år, vil vi (Italien) finde os selv med 70.000 ankomster om dagen fra Afrika, millioner af mennesker hvert år”, fremfører han i et i et interview med Corriere della Sera.

“Fænomenet skal tackles nu, om tyve år vil Afrika have to en halv milliard indbyggere. Hvis forholdene ikke ændrer sig, vil mere end halvdelen af afrikanerne ikke være i stand til at brødføde sig selv og bliver nødt til at flytte. At belyse problemet med udgangspunkt i ngo’erne – som er den mikroskopiske spids af et gigantisk isbjerg – er en måde at tvinge hele EU til at se realiteterne i øjnene. Giorgia Meloni forsøger at hæve overliggeren for debatten”.

Ifølge søens love er skibbrudne berettigede til at komme til nærmeste havn. Italien har så indført særlove, der er stærkt omdiskuterede i EU-systemet. Det kan måske ses som en reaktion på, at Bruxelles ikke er i stand til politisk set at løse fordelingsproblemet – det kan næppe være rigtigt, at et land skal bære ansvaret.

[adning id="17957"]

Fik du læst?