Hver dag lægges der et sindrigt puslespil mellem alle aktørerne, således at hver enkelt kan sikre sig strøm nok til det forventede forbrug dagen efter, samt kilder til nødforsyninger, hvis noget går galt. Samtidigt fastlægges priserne for hver enkelt delleverance, og de afgør så i sidste ende, hvad forbrugerne skal betale time for time.

Det er naturligvis den voldsomme fremvækst af solceller og vindmøller i forsyningen, der gør situationen så umådeligt kompliceret. Sol og vind har normalt forrang i forsyningen, og så må alle de andre aktører med deres biomasse-, vand-, kerne-, kul- eller gaskraft dække de resterende behov. Man gør meget ud af at bruge de bedst mulige vejrudsigter til, at man kan forudsige, hvor meget solcellerne og især vindmøllerne time for time vil levere i det kommende døgn. Nogle gange går det galt, f.eks. den dag hvor vinden over Danmark løjede af nogle timer før, meteorologerne havde forudsagt det. Så fik Energinet travlt med at løbe rundt med hatten i hånden og skaffe de nødvendige forsyninger. Det kan som regel lade sig gøre, men nødleverandørerne tager sig godt betalt, og vi kan sagtens nå priser på op til 50 kr. pr. kWh, der ellers normalt vil koste langt under en krone.

Fra Energinets hjemmeside kan man også udtrække timepriserne for el-spotmarkedet. De svarer ikke nødvendigvis til de grundpriser, forbrugerne skal betale – før tariffer, afgifter og skatter – da der kan være tale om andre aftalte priser. Men spotpriserne giver et godt billede af, hvordan elmarkedet ser ud generelt, og hvordan det udvikler sig hen over årene. Fig. 1 viser udviklingen fra 2010 til juli 2024. Kurven er baseret på timepriserne, men for at gøre den lettere at fortolke er priserne bundtet sammen 1000 ad gangen, og derefter er gennemsnittet vist.

Fig. 1

Fig. 1 giver et klart billede af udviklingen her i Danmark. Fra 2010 til 2020 svinger prisen omkring 25 øre pr. kWh, den er sjældent under 15 eller over 40 øre. I 2021 begynder så en kraftig stigning til op over en krone pr. kWh. Det interessante ved den udvikling er, at stigningen indtræffer før Ruslands invasion i Ukraine, som ellers altid får skylden for balladen på energimarkedet.

2022 var rædselsåret med tårnhøje og stærkt svingende elpriser. I 2023 kom prisen ned igen og her i år ligger den omkring 50 øre/kWh. Det er værd at bemærke, at det nuværende niveau er omkring det dobbelte af, hvad det var før 2020. Så noget er der sket i mellemtiden.

For at komme det spørgsmål lidt nærmere, kan vi kigge på en kurve, der medtager alle de enkelte timepriser, her gengivet som fig. 2. Forløbet er sværere at se, men det afspejler naturligvis billedet fra fig. 1. Men det interessante ved fig. 2 er størrelsen af svingningerne i prisen over kortere tidsrum. Før 2020 ligger priserne typisk mellem nul og 75 øre, dvs. et gennemsnitligt udsving på de 75 øre. Men i 2023 og 2024 svinger priserne mellem nul og 1,5 kr. dvs. nu er variationerne ca. dobbelt så store, som de var før 2020.

Fig. 2

Det er jo symptomer på en mere ustabil tilstand. Det er heller ikke nogen sund situation, fordi det afspejler stærke variationer i forsyningens sammensætning, og det gør livet for kunderne mere besværligt, da man for at optimere udgifterne må indrette sig på ændringerne time for time.

Et andet symptom på de samme problemer er forekomsten af timer med negative strømpriser. De opstår, når et land (eller region) har for meget strøm og er tvunget til at komme af med den, koste hvad det vil. Man kan jo aldrig tillade sig at producere mere strøm, end hvad der lige præcist er brug for, ellers vil man ødelægge hele elnettet. Så al strømmen, der produceres, skal kontinuerligt aftages i samme sekund. Det forhold bliver meget mere vanskeligt at håndtere, når man har store mængder af variabel forsyning fra solceller og vindmøller med i spillet. Når de producerer meget, vil Danmark mange gange stå med et overskud af elektricitet, der så skal eksporteres. Og for at hjælpe eksporten i gang må man nogle gange tilbyde aftagerne penge for at tage imod strømmen. Den regning vil Energinet selvfølgeligt forsøge at ekspedere videre til producenterne, for at motivere dem til at stoppe deres anlæg.

Hvordan er det så gået i Danmark med de negative strømpriser? Det fremgår af fig. 3, som viser de årlige antal timer med priser under nul. Man ser her en behersket stigning frem mod 2018, hvorefter antallet begynder at stige kraftigt. Under energikrisen i 2021-22, hvor priserne generelt var meget høje, var der færre timer med minus-priser, men derefter, i 2023 og 2024 steg antallet til nye rekordagtige højder. I 2024, der jo ikke er afsluttet endnu, nærmer vi os stærkt 300 timer (til og med september).

Fig. 3

Negative priser er som sagt et symptom på, at der er noget galt i energiforsyningen. Udviklingen siden 2010 flugter pænt med udbygningen med vindmøller og solceller i samme periode, og det er interessant at se, at de seneste års meget kraftige stigninger falder sammen med en helt uhørt udbygning med solceller, deres kapacitet blev reelt tredoblet fra 2020 til 2024. Det har tydeligvis gjort opgaven med at stabilisere elforsyningen meget sværere for Energinet.

Problemet er ikke kun dansk, Tyskland er på mange måder i samme situation, da de også har udbygget porteføljen af solceller og vindmøller til næsten 3 gange det gennemsnitlige forbrug. Tyskland er plaget af høje elpriser, store svingninger i niveauet og et stigende antal af årlige timer med negative priser.

Der er ingen tvivl om, at situationen dybest set er en følge af forsøgene på at opbygge en moderne og stabil energiforsyning baseret på variable og upålidelige kilder som sol og vind. Det vil ikke blive bedre, hvis man fortsætter udbygningen, snarere tværtimod.