EU-rapport: 150 sprøjterester i økologiske produkter

1,4% af de økologiske produkter har flere sprøjterester end grænseværdierne, og problemet fordeler sig over 150 forskellige kemikalier, bemærker EU’s fødevareagentur.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

EU-rapport: 150 sprøjterester i økologiske produkter

1,4% af de økologiske produkter har flere sprøjterester end grænseværdierne, og problemet fordeler sig over 150 forskellige kemikalier, bemærker EU’s fødevareagentur. Det er en stigning fra 134 sidste år.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
EU-Kommissionen udarbejder hvert år en stor rapport om sprøjterester i fødevarer og ’The 2018 European Union Report on pesticide residues in food’ er netop udkommet. Undersøgelsen foretages af European Food Safety Authority (EFSA), som nogenlunde svarer til Fødevarestyrelsen i Danmark.
Der blev analyseret 5.735 økologiske produkter. 13,8% indeholdt sprøjterester under grænseværdien, mens 1,4% af de økologiske produkter indeholdt så stor en mængde rester, at de overskred grænseværdien.
I alt blev der fundet 150 forskellige sprøjterester i de økologiske produkter, og det er en stigning fra i fjor, hvor tallet var 134. Den mest udbredte sprøjterest er kobber, og det skyldes bl.a., at en række lande faktisk tillader brug af kobber i produktionen.  Men EFSA fandt altså 149 andre stoffer, herunder dithiocarbamat, bromid ion, chlorat, spinosad, fosetyl-AI, og chlorphyrifos.
I dansk økologisk produktion må man benytte ca. 40 godkendte sprøjtemidler, men spinosad er den eneste, myndighederne kontrollerer for.
Til sammenligning viser undersøgelser, at der kun findes sprøjterester over grænseværdien i 0,5% af danske fødevarer fra videnbaseret, konventionelt landbrug.
”Det er en stor cadeau til danske producenter. Sjovt nok har pressen ikke fået øje på de gode nyheder,” kommenterer Allan Holm fra tænketanken Growz i sin omtale af de aktuelle tal.
De økologiske data er en del af en større sammenhæng. I alt har EFSA analyseret 91.015 prøver fra alle EU-lande samt Norge og Island, heraf kom 2.044 fra Danmark. Og set over hele Europa er konklusionen, at det står godt til med 95% af produkterne. Der var flere sprøjterester end tilladt i 4,5% af alle prøverne.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2510″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2947″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3593″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?