Siden november 2020 har både justitsminister Nick Hækkerup (S) og Rigspolitiet dækket over, hvem der stod bag politiets ulovlige trussel mod minkavlerne.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Men nu er der nyt i sagen om den ulovlige trussel, der lød på, at myndighederne ville komme og aflive avlernes mink, hvis de nægtede at give adgang til deres gårde.
B.T. kan nu via en aktindsigt løfte sløret for det omdiskuterede “actioncard”, som i så lang tid er blevet holdt hemmeligt.
Heraf fremgår instruksen med den dybt ulovlige trussel.
At dokumentet overhovedet bliver udleveret, skyldes alene at Nick Hækkerup er blevet banket på plads af Folketingets Ombudsmand.
De stod bag den ulovlige trussel
Af politiets actioncard fremgår det, at det er Nationalt Beredskabscenter (NBC) under Rigspolitiet, der står som “dokumentejer”.
Med andre ord er det denne afdeling i politiet, der ejer og dermed har ansvaret for actioncardet.
Det hidtil hemmeligholdte dokument viser da også med al tydelighed, at truslen var uden lovhjemmel.
På politiets actioncards er det almindeligvis sådan, at der i feltet “hjemmel” skal anføres hvilken lov eller bekendtgørelse, der gør handlingen lovlig.
På minkactioncardet er dette felt ganske sigende helt tomt.
Detalje fra actioncard:
I feltet ved navn ‘Hjemmel’ skal politiet skrive, hvilken lov eller bekendtgørelse, der gør handlingen lovlig.
Feltet er tomt i det actioncard, der instruerede ansatte til ulovligt at ringe til minkavlere og true med aflivning af mink.#dkpol #dkmedier pic.twitter.com/4A3yBQfYMU
— Jacob Friberg (@Jacob_Friberg) September 23, 2021
Sagen kort forklaret
Minkskandalen tog sin begyndelse, da statsminister Mette Frederiksen (S) for rullende kameraer på et pressemøde afgav den ulovlige ordre om at aflive alle danske mink på grund af coronasmitte.
– Alle mink skal aflives, lød det utvetydigt fra statsministeren på trods af, at der ikke var lovhjemmel til at afgive denne ordre.
To dage senere aftalte Fødevarestyrelsen og Rigspolitiet at oprette et callcenter, hvor ansatte skulle ringe ud til minkavlerne, der lå uden for de såkaldte smittezoner – altså zonerne omkring de minkfarme, hvor der rent faktisk var coronasmitte.
Her blev det omdiskuterede actioncard brugt til at instruere de ansatte i, hvad de skulle sige til minkavlerne.
Minkavlerne blev spurgt, om politiet måtte komme ind og tælle de døde mink, så minkejerne kunne få deres bonus for hurtig aflivning.
Hvis en minkavler svarede nej, skulle politiet sige:
– Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?
Men da Mette Frederiksens ordre var ulovlig, var der heller ikke lovhjemmel til, at myndighederne krævede mink uden for smittezonerne aflivet.
Rigspolitiet har endda erkendt, at man godt vidste dette, da actioncardet blev lavet.
Alligevel deltog man i at udføre den ulovlige ordre fra Mette Frederiksen.
Hverken Rigspolitiet eller Nationalt Beredskabscenter (NBC) vil udtale sig om sagen.
I næste måned begynder afhøringerne i Minkkommissionen – eller Grundlovskommissionen, som vi har døbt den her på Indblik – og til december skal statsminister Mette Frederiksen afhøres.
