Mange danskere lærte et nyt ord: abdikation. Det er vi ikke vant til at bruge og det vil forhåbentligt blive en sjældenhed.

Selvom det kom som en overraskelse i nytårstalen, at Margrethe II ville abdicere, kaster det ikke det danske monarki ud i problemer. På ingen måde. Arvefølgen er sikker, en ny regent er klar, og velforberedt og topkvalificeret.

I dag glemmer vi, at dronning Margrethe kun var 31 år gammel, da hendes far, Frederik IX, døde i 1972. Trods dygtig og veluddannet var Margrethe vel mindre forberedt på opgaven end kronprins Frederik i dag. Og så var Margrethe samtidigt mor til to små drenge. Frederik og Marys børn er mere selvkørende nu.

Det danske monarki er i bedste hænder.

Dronning Margrethe II satte gevaldige og flotte aftryk i sin 52-årige regentperiode. Og så ivrer kommentatorerne med kloge og bekymrede ord, om kronprins Frederik kan leve op til det?

Men det gamle udtryk: kongen er død, kongen leve, gælder også her. Også selvom vi ikke har haft en konge og regenten ikke er død. Men i den vigtige betydning, at embedet lever videre og netop i monarkiet fylder embedet, rollen, så meget, at personligheden bag klædedragterne og uniformerne fylder mindre.

Vi kender det alle sammen fra vores arbejde. Når en kollega eller chef går på pension eller finder andet arbejde, tænker vi: hvordan skal det nu gå? Han eller hun var nærmest uerstattelig i sin funktion. Vi vil savne vedkommende! Og så går det alligevel, som vi alle har oplevet, at livet kører videre, nye kokke kommer med nye skikke og vaner, og det bliver sjældent dårligere, men som regel bedre ved at tingene gøres på en ny måde. Og vi opdager: nå, sådan kan det også gøres. Livets inerti forleder os til at tro, at tingene kun kan gøres på den måde, vi er vant til.

Vi mennesker er ofte langt mere roller end vi selv tror.

Nu vil danskerne vågne op til et nyt monarki fra den 14. januar 2024, med en ny regent der ikke er som sin forgænger, med andre interesser, andre måder at være på, og sikkert mindre formel i sin omgangsform.

Den kommende kong Frederik X´s store interesse for sport og idræt knytter an til et langt bredere segment af befolkningen end dronning Margrethes interesser, som mest befandt sig i den lidt mere elitære del af kulturlivet. Og flot og godt det samme.

Men nu kommer den fremtidige monark langt bredere ud til befolkningen, på stadions, idrætsstævner, militærøvelser og til koncerter, og så får det danske monarki et nyt og bredere ansigt.

Sådan kan det også gøres. Ikke bedre, ikke dårligere, bare anderledes.

Jeg blev ikke født royalist, sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale, men blev det takket været dronning Margrethe, tilføjede hun. Jeg har det stik modsat. Jeg er født royalist på grund af kongerækken, den ubrudte kæde siden Gorm den Gamle som har dannet rygradden i danmarkshistorien og tager med glæde imod hver ny regent med visheden om, at de personlige egenskaber hos regenten betyder langt mindre end vi tror. Og så præges den danske kongerække alligevel af regenter, som på imponerende vis hver på deres måde har kæmpet for at holde Danmark sammen under mange forskellige forhold og udfordringer.

Den eneste hage ved dronning Margrethes abdikation bliver den præcedens, som den kan give anledning til. Når kong Frederik X har regeret en rum tid og måske virker lidt træt, og kronprins Christian strutter af lyst til at komme til, vil der opstå en offentlig debat om det rettidige i at abdicere, som også vil påvirke kongehuset.  Sådan som det svenske og norske kongehus nu også sættes under pres som følge af dronning Margrethes abdikation. Det er nok ikke så sjovt at være kong Harald på 86 år i Norge eller Carl Gustav på 77 år i Sverige.