Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Tidligt fredag nat var Biden til eksamen i “ungdommeligt nærvær”. Det har han i realiteten været, siden TV-nedsmeltning overfor Trump. Biden lavede nu to af den type fejl, som stort set er uoprettelige, og særlig hvis man har opbrugt sin kvote forlængst. Jeg tænker, at det understreger pointen fra Tv-debatten.
Biden forvekslede sin egen VP, Kamala Harris med Donald Trump, og til overflod Zelenskij med Putin!
Statsminister Mette Frederiksen kommenterede meget sympatisk, at vi alle kommer til at bytte rundt på ordene en gang imellem. Det betyder intet i den store sammenhæng. Iøvrigt havde Biden ledt et stort og kompliceret Nato møde gennem flere døgn. Det er alt sammen rigtigt, og det skal statsministeren sige på dette stadie. Men jeg nægter at tro, at der er væsentlig uenighed om, at det er slut nu.
Præsidenten som bestyrelsesformand
Det er indlysende vanskeligt for de, som er en del af gamle Joes dagligdag, at overbevise ham om, at det er slut. I realiteten er magtforholdet skiftet, fra dengang partierne kunne bede deres præsidenter træde tilbage. Nu er Trump blevet partiejer, og har fjernet Republicans fine gamle holdningsfundament til fordel for sit personlige føleri. Det er tilsvarende vanskeligt at fastholde netværk og karriere hos Demokraterne, hvis man er den første fra inderkredsen, der skubber til den siddende præsident. Men presset er monumentalt, og Joes opfattelse af, at han er den eneste på kloden, som kan forhindre Trump i at blive præsident, forekommer mere som mangel på selvindsigt end som realistisk analyse. Det er en offentlig hemmelighed, at det ikke er Præsident Biden som driver verdens stærkeste økonomiske og militære nation. Hvem driver det så? Ja – det gør en kreds omkring præsidenten, men der er ikke én enkeltperson, som koordinerer.
Lige nu spiller den tidl. ambassadør i Danmark Rufus Gifford en nøglerolle i forhold til at holde sammen på bidragsyderne. Jill Biden er i en følelsesmæssigt svær rolle med at stive sin ægtefælle af og sikre at han ikke falder. Udenrigsminister Anthony Blinken har en nøglerolle særlig i forhold til Kina og Mellemøsten og Lloyd Austin en aldeles afgørende rolle i forhold til Nato og Ukraine. Kamala tager sig af nogle af de hjemlige sager som afgør valget – abortspørgsmålet burde eks. være en demokratisk vindersag, fordi Trump virkelig er på udebane her. Som katolik er Biden lidt tyk i mælet på abort, og så ligger temaet måske også mere naturligt for Kamala. Det er erfarne folk ,der driver butikken, og som holder Biden orienteret, så han kan træffe vigtige afgørelser, når behovet opstår. Men det er jo ikke meningen, at USA skal drives af et forretningsministerium. Så uanset om Trump kan slås af en Demokrat, så bør Biden erstattes. Og hvis ikke der kan skiftes til et helt nyt team, så er det rigtige at lade Kamala Harris overtage hurtigst muligt. Jeg har tidligere argumenteret for, at Joe skulle erstattes et nyt team. Altså incl. ny V.P. og jeg har ikke skiftet mening, men uret tikker, og det vil være hurtigst og mindst indgribende, at bede Kamala træde ind. Ydermere kan Kamala Harris bruge de indsamlede kampagnemidler. Men under hvilke omstændigheder vil andre kunne? Der er også nogle forfatningsretlige overvejelser i at indsætte et nyt team parallelt med, at Harris har sine forpligtelser.
Ny udfordringer kan skærpe talentet
Uden nogen form for sammenligning, stod jeg først i firserne med godt 400 unge konservative i Frederikshavn. De skulle høre Ib Stetter udlægge konservativt erhvervs – og vækststrategi. Da Stetter blev forhindret, sendte han i stedet Poul Schlüter til det nordjyske. Jeg forsøgte at tale Schlüter op, selv om jeg vidste at det var op ad bakke. Poul Schlüter var for meget parfumesælger til KU’ erne, som var inde i en voldsom vækst i kampen mod Anker Jørgensens kurs mod afgrunden.
Få måneder senere indledte Poul Schlüter en af de mest vellykkede regeringsperioder i efterkrigstiden. Var han pludselig vokset med opgaven? Ja, hans hånd på rattet passede til regeringshandsken, og han styrede sine mindretalsregeringer igennem skærsilden med elegance, overskud og sønderjysk kompetence.
Skepsis blev vendt til opbakning, da Schlüter landede i Statsministeriet. Han var så meget mere kompetentent end Anker, at det skabte ny tillid til fremtiden i Danmark.
Kan Kamala vokse med opgaven? Ja – det er der en mulighed for, og lige nu repræsenterer hun nok den mest farbare vej.
Hvordan kan Harris blive præsident?
Forfatningsretligt bliver Kamala automatisk USA’s første kvindelige Commander in Chief, hvis Joe Biden bliver så syg, at han ikke længere kan passe embedet. Eller hvis Biden simpelthen dør. Vurderingen af om den siddende præsident kan passe embedet, er ikke en fast juridisk eller lægefaglig regel.
Edith Wilson skjulte for omverdenen hvor svag hendes mand Woodrow Wilson (præsident fra 1915 – 1922) var blevet efter et slagtilfælde, og hun fungerede i realiteten som præsident i en periode i 1919.
Elanor Roosewelt blev sin mands stedfortræder i perioder fra han fik konstateret polio i 1922 og var i realiteten sin mands repræsentant resten af livet. Hun fungerede i øvrigt som hjernen og hovedforhandleren bag væsentlige dele af det regelbaserede FN-system – efter sin mands død.
Ånden kan blive i flasken i perioder med et svagt medietryk, et svagt partiapparat og midt i en stille valgperiode. Men nu hvor ånden svæver frit rundt på kloden, er det ikke længere en anbefalelsesværdig strategi…
Hvem er Kamala Harris?
Kamalas mor – genforskeren Shyamala Gopalan Harris – kom fra Indien for at læse på Berkeley. Her mødte hun Kamalas far, som er fra Jamaica og nu professor emeritus i økonomi fra Stanford – Donald Harris. De mødtes i borgerretsbevægelsen i midt tresserne, så Kamala er helt bogstaveligt et barn af borgerretsbevægelsen, og hun har brugt denne baggrund aggressivt imod bl.a. Biden, så sent som i 2020 kampagnen forud for Bidens valg som præsidentkandidat imod Trump. Kamalas forældre blev skilt da Kamala var 7 år. Hun flyttede med sin mor til et fattigt kvarter tæt ved Berkeley. Der var nok ikke så meget økonomisk overskud i hendes barndomshjem, men til gengæld var der masser af intellektuelt overskud.
Kamala Harris har tidligere tjent som distriktsadvokat for San Fransisco, fra 2004 til 2011, og som Californiens justitsminister fra 2011 til sin indsættelse i Senatet i januar 2017.
Skolebussen
Kamala blev som farvet skoleelev kørt langt hjemmefra i skolebus til en privilegeret hvid skole, som led i et program, der skulle løfte farvede børn socialt. Hun vidste, at Biden dengang – mange år tidligere – undlod at stemme for programmet. Kamala fortalte i en TV-duel om en lille farvet pige, som deltog i skoleprogrammet, og så sagde hun; “Den lille pige var mig, og jeg ville aldrig have stået her uden det program.”
Herefter indledte hun en kampagne om samme tema, hvor skolebussen og hun selv indgik. Det gav massiv medieomtale, og Biden blev ramt af en hammer. Farvede vælgere skiftede simpelthen fra Biden til Kamala. Biden bed skammen i sig, og udnævnte Kamala til VP, men hun er af en helt anden støbning end Biden.
Hvad adskiller Kamala fra de fleste toppolitikere?
Kamala er en knivskarp anklager, som går efter struben på sin modstander. Hun har ingen uvedkommende følelser når hun afhører, og hun er farveblind i forhold til politik og hudfarve. Hun har i sin tid buret mange farvede inde. Farvede vælgere håbede forgæves, at Kamala ville vise forståelse for deres situation. Men hun har dømt uden nåde. Det er derfor, at Trump angriber hende så hårdt allerede nu.
Hverken Biden eller Trump ville slippe levende fra en konfrontation med Kamala om politiske fakta. Senatshøringer er hendes spidskompetence, og hun er modbydelig hård, afbryder og klipper til benet som en procesadvokat. Både Biden og Trump skal prise sig lykkelige for hinandens beskedne oratoriske debatevner.
Hyggespreder – det er Kamala ikke!
Nogle kan lide Kamalas knock out strategi, men der er nok en del mandlige vælgere, der vrider sig, når hun opfører sig som en aggressiv mand. Det er lidt den samme tone, som Robert Kennedy benyttede som Justitsminister under opgøret med Organized Crime. JFK gjorde det aldrig, og Robert Kennedy genoptog iøvrigt aldrig sin gamle stil, da han opstillede som præsidentkandidat efter sin broders død.
Til gengæld kan man mene, at når en dømt kriminel med vilje lyver i en debat, så har han fortjent at få en trænet anklager, til at hakke ham i stykker for åben mikrofon.
Udfordringen er, at amerikanske valgkampe vindes på sympati og tillid til kandidaten. Og langt de færreste amerikanske vælgere kan afgøre, hvem der har ret. Dertil er det lykkedes for Trump at skabe så meget mistillid til medier og facts, at en hårdhændet dialog med Trump, formentlig bare vil ende i et skænderi.
Politisk tonedøv
Det hun opfatter som vidtløftige og ukonkrete emner, som eks. woke, nationalfølelse og social indignation mm., er hjemmebane for de fleste toppolitikere. Det er alt det, som ingeniørtyper og kirurger kalder bragesnak.
Det brus af stolthed som fylder brystet, når en nationalt sindet øjner Kronborg eller Dybbøl Mølle – som kan få Pernille Vermund, Inger Støjberg, Messerschmidt og andre helt op at ringe. Den slags er fremmed for Kamala, og hun bliver usikker i formuleringerne, fordi det ikke kan måles og vejes. Her er frit slag for tårer og grænseløs overdrivelse.
For den, som har et veludviklet politikergen, er idépolitik en hjemmebane, men for den nøgterne hjerne er det ofte varm luft. Den slags fornemmer vælgerne, som faktisk gerne vil have, at politikerne kan sætte ord på de følelser, der betyder noget for stoltheden over samfundsmodellen.
Kamala er meget konkret, og det giver ikke store taler, som løfter og beriger. En præsident skal selvsagt have styr på virkelighed og fakta, men han eller hun skal også kunne begejstre og skabe sammenhold. Her er regneark ikke velegnede.
Hvis der fortsat er nogle, som synes at Biden skal blive i sadlen, fordi det for farligt at skifte rytter i vadestedet, så skulle de spørge sig selv, hvordan det kan være, at analyseinstitutterne måler Kamala som en farligere modstander for Trump – målt imod Biden.
Nancy with the golden voice
Nancy Pelosi er vel så erfaren, som man bliver i Amerikansk toppolitik. Og så er den lille 82 årige dame så central insider hos Demokraterne, som de nu findes. Pelosi har rost Biden for sin livslange indsats for demokratiet, og at hun håber på, at han selv vil håndtere situationen!
Presset på Biden er så monumentalt, som den slags kan blive.