Anthony Blinken, den amerikanske udenrigsminister, havde officielt advaret om, at russiske troppebevægelser tydede på en forestående angrebskrig mod Ukraine. Og Biden havde både selv – og via sin pressetalsmand – gjort klart, at amerikanerne var i stand til at ødelægge de omstridte pipelines. Derfor kunne han med fasthed i stemmen gentage, at forsyningsledningen kunne tages ud af drift med forholdsvis kort aftræk.

Tilståelse før forbrydelse

Biden har aldrig lagt skjul på sin modvilje i forhold til Nordstream, den havde han én til én arvet fra Donald Trump. Men både Washington-insidere, medier og efterretningsfolk i Østersøområdet undrede sig alligevel over den aggressive åbenhed.

For der første havde amerikanerne kørt deres tekniske undersøgelser under cover, for det andet vidste han, at Olaf Scholz ville få voldsomme politiske problemer hjemme, hvis en allieret ødelagde Tysklands kritiske infrastruktur. Og for det tredje kunne sprængningerne opfattes som en krigserklæring i forhold til Rusland.

Disclaimer

I denne artikel skal vi se på, hvordan en journalistisk afdækning kan bringe os nærmere sandheden, selvom den fejler på væsentlige punkter. Vi har valgt at indlede afdækningen af Nordstream-sabotagen, med de detaillerede anklager rettet imod Det Hvide Hus og CIA. Og derefter følge op med en samlet vurdering af de alternative mistænkte i en selvstændig artikel.

Hvad skete der 26. september 2022?

Vesten indledte med at lade som om sprængningerne i september 2022 kom helt bag på dem. Efterretningsfolk fra flere NATO-lande var bekendt med ønsket om en sabotageaktion lang tid før implementeringen. Hollænderne opsnappede en konkret plan fra den Ukrainske Regering som de advarede CIA om, og Biden var ret åbenmundet med sine trusler om at gennemføre en effektiv lukning. Så jeg tillader mig at opfatte den måbende overraskelse, som en vellykket indledning på et aftalt cover up.

For god ordens skyld, nægtede alle mistænkte lande at have noget som helst med sprængningerne at gøre. Ingen tog ansvaret.

Mette Frederiksen slicede sin viden meget professionelt op, ved at gøre et stort nummer ud af, at det nu stod klart at infrastrukturen vest for Nexø var blevet ødelagt ved en aktiv handling, og at Regeringen så meget alvorligt på sagen. Det lød handlekraftigt, men det kom næppe bag på mange danskere. Det er faktisk ikke mange politikere, som er faldet for fristelsen til at kloge sig på hvem der har ansvaret, og kun borgere med livlig fantasi forestiller sig, at rørene gik i stykker ved et hændeligt uheld.

Forsvarsanalytikere, stater og kommentatorer i Vesten, støttede overvejende teorien om, at det var russerne, men siden er mange skiftet over til amerikanerne. Jeg har ekspertudtalelser som håner folk, der ikke kan se, at det indlysende er russiske terrorister, så vi bliver alle mindet om ikke at skyde folk før bevismaterialet er på plads.

De fleste kom i tvivl, fordi amerikanerne ikke gjorde sig umage med at formulere et troværdigt motiv for russerne, og så fordi Joe Biden havde truet offentligt med at begå netop den undervands-ugerning, som blev udført. Det hele gav ligesom mere mening med CIA i spidsen.

Under alle omstændigheder har vi siden ultimo september stået med Nordstream 1 ødelagt på begge rør, og Nordstream 2 med kun et intakt rør tilbage. Det andet rør er sprængt 2 steder. Det betyder at der er et intakt rør tilbage, som kan aktiveres, hvis der kan opnås enighed blandt Tyskland, Holland, Frankrig, Østrig, Storbritannien og Rusland. Der er både partnere og finansielle investorer som har ejerandele i Nordstream. Og der kan ikke opnås enighed om genåbning.

Den amerikanske position.

Biden og Blinken har manøvreret USA i en ganske stabil position i efteråret ’22. Biden har presset Scholz til at lægge hårdt afstand til Rusland, for istedet at engagere sig helhjertet til fordel for Ukraine. Nordstream er lukket, ingen har officielt fået skylden og opklaringsarbejdet kan trække ud.

Det skal vise sig, at den stabile position bliver udfordret. Og i første omgang af medier som afslører, at der er foregået en del under overfladen, som i den grad rejser tvivl om hvorvidt sandheden er kommet frem.

I efteråret 2021 indledtes planlægningen

Biden havde gennem 2021 fulgt færdiggørelsen af Nordstream 2 med stigende irritation. Efter sommerferien blev Den amerikanske Flådes dykker- og bjergningscenter i Panama City, Florida, bedt om at vurdere, hvordan de 4 rør i Østersøen kunne saboteres.

Dykkercentret har siden efterkrigsårene uddannet dykkere til at udføre “sorte operationer”, og skolen indgår i ikke i flådens administrative hierarki i Annapolis. I praksis kunne Biden arbejde med spidskompetencen i Golf-bugten, uden at orientere Kongressen.

Den nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan, udenrigsminister Blinken og viceminister i Udenrigsministeriet, Victoria Nuland blev bedt om at etablere et mørklagt sekretariat for projektet. I Dec ’21 blev sekretariatet udbygget med Joint Chiefs of Staff, CIA, udenrigsministeriet og finansministeriet. Og sekretariatet fik til huse på øverste etage i Old Executive Office Building som støder op til Det hvide Hus.

CIA-chefen Burns har en fortid som viceudenrigsminister i Obama regeringen, og Burns fik en agent med i gruppen som havde samarbejdet med dykkerne i Panama City, så sekretariatets medlemmer holdt ikke meget jul hjemme i 2021.

Sikkerhedsopbuddet omkring det mørklagte sekretariat var voldsomt, og alle var klar over at en afsløring af planerne, ville blive opfattet som en krigserklæring i forhold til Rusland.

CIA gjorde opmærksom på, at de mange nødvendige dyk, og behovet for overfladeskibe, gjorde det nødvendigt med en dækhistorie. svenskere, danskere og russere ville hurtigt opdage denne form for aktivitet i et område uden boreplatforme. Her opstod ideen om at bygge operationen ind NATO-øvelsen. Ideen var god, men rejste nye problemer, for hvis en NATO øvelse blev anvendt til at bortsprænge Russisk ejet infrastruktur, så læner vi os op af en Verdenskrig. I øvrigt vil det være et betydeligt tillidsbrud, hvis Sverige og Danmark samt De Baltiske Lande opdager, at en højrisiko operation gennemføres i deres interesseområde – uden at de er blevet adviseret. CIA havde et team som direkte frarådede planen af disse årsager.

CIA ville gerne inddrage deres Norske samarbejdspartnere fra Arktis i operationen. Amerikanerne anerkender de norske kampdykkere som nogle af verdens dygtigste, og de er trænet i at arbejde med de højtspecialiserede P8 Poseidon patruljefly oppe i Nordatlanten. CIA fik overbevist sekretariatet om, at inddrage de arktiske partnere fra Norge i operationen – inklusive deres materiel. I planen fremgår det, at P8′ erne diskret vil kunne gå ned og løse rutineopgaver øst for Bornholm. Det var der ikke enighed om i Langley. Faktisk så lidt enighed, at CIA krævede inddragelse af centralt placerede embedsmænd i Sverige og Danmark. Agenterne vurderede, at der var en overhængende opdagelsesrisiko, og de vidste, hvem i centraladministrationen i Stockholm og København der i givet fald ville kunne standse national indblanding. Herefter faldt CIA lidt til ro igen.

Sekretariatet under ledelse af Sullivan og Blinken var sikre på, at de kunne få nordmændene til at samarbejde om opgaven, ikke mindst fordi en succes ville give nordmændene langt bedre mulighed for salg af deres eget naturgas, nu hvor den subsidierede russiske naturgas var sat ud af spillet. Men aftalen skulle indgås mundtligt, og NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg skulle orienteres.

Amerikanerne er begejstrede for Stoltenberg, som er stærkt antikommunistisk, og de ville gerne have, at han så det som en enestående mulighed for at hjælpe både sit eget land og sin magtfulde bestyrelsesformand. Her passer både hjertet og pengene på overfladen. Men under overfladen er det mere kompliceret.

Amerikanerne har levetidsforlænget Stoltenberg til det yderste, og nu er der pludselig en sikkerhedsrisiko ved at indskifte hans afløser. Samtidig beder amerikanerne den loyale generalsekretær om at spille dobbeltspil i forhold til minimum to NATO-lande, et ansøgerland og verdensopinionen. Stoltenbergs automatreaktion vil være at afvise involvering af Norge. Mette Frederiksen var i spil til generalsekretærposten, Sverige stod i en delikat situation som ansøgerland på Erdogans nåde og Tyskerne havde et seriøst økonomisk problem med både borgere og virksomheder, der ville opleve en eksplosion i energipriserne. CIA havde stadig flere nøglespillere, som mente at “gasstoppet kunne købes for dyrt”. Risikoen stor, og konsekvenserne af en afsløring for voldsomme.

Disse usikkerheder lukkes ned, og sekretariatet er nødt til at arbejde videre, da russerne invaderer Ukraine 24. februar. Biden har nærmest sværget i offentligheden; En invasion er det samme som en lukning af Northstream.

For CIA-chefen var der ingen tvivl. Selv om den faglige agentvurdering var negativ, og selv om operationen ikke længere var isoleret til specialstyrkerne i Panana City – og dermed måtte involvere Kongressens godkendelse – så er Executive Orders fra Præsidenten definitivt.

Burns har arbejdet tæt sammen med Obama omkring sorte operationer i forhold til Bin Laden, og han er specialist i præsidentens prærogativer. Burns var sikker. Når Biden har udstukket en ordre, så lukker al diskussion ned.

Allerede 3 uger efter invasionen sender amerikanerne en delegation til det nordligste Norge. Her skal drøftes en plan som i sin yderste konsekvens, kan indlede direkte militær konflikt mellem Rusland og USA, og som ikke er afstemt med de NATO-lande som har ejerskab til den kritiske infrastruktur og tilmed uden tilladelse fra Sverige og Danmark – i hvis økonomiske zoner sprængningerne skulle foretages.

Delegationen skal officielt tale om ubåde i Arktis, men i praksis talte de med Stoltenberg om hvad der skulle til for at han kunne forlænges endnu en gang og sikre implementering uden opdagelsesrisiko. De skulle også tale med Den Norske Regering om en version af samme, og så skal Panama City-styrkerne pares med nordmændenes, så de kan træne og gennemføre en opgave på 80 meters dybde uden at russere, svenskere, danskere og tyskere lægger mærke til noget.

Vi taler spidskompetence og unlimited budgetting.

CIA blev nu tvunget til at forberede en ekstremt risikabel operation, vel vidende at dykkerne kunne være nødt til at melde om tekniske udfordringer, politikerne hjemme på Pennsylvania Avenue kunne være nødt til at ændre timing og inddragelse og derudover måtte de efterhånden mange samarbejdspartnere have need to know indsigt.

CIAs kommunikative opgave ville være lige så kompleks som implementeringen.

For det første har præsidenten truet med at gøre noget, som han nu ingen andel vil have i. Han har i realiteten tilstået en forbrydelse som ikke er begået – endnu.

For det andet måtte der laves scenarier, der dækkede alle de involverede landes mulighed for undersøgelse og kommunikation.

For det tredie måtte agenterne arbejde i spændet imellem NATOs interesser i ikke at komme i direkte konflikt med Rusland, derudover EU’s energipolitik, tyskernes faldende økonomiske vækst og så besøgene fra NATO-lande, der vil gøre deres hoser grønne hos Biden.

Set fra CIA var det farligste, at briterne havde en erfaren politiker som kandidat. Ikke så meget på grund af kandidaten, men mere fordi MI6 generelt altid er forbandet godt informeret om specialoperationer i Østersøen – hjælp til Zemlinsky og en del mere…

CIA fik dermed en opgave med at lukke samtlige huller i et fintmasket net, som de ikke kunne vide hvornår ville blive trukket op af vandet. De norske dykkere identificerede området Øst for Nexø, hvor tidevandet ikke forstyrrer dykkernes arbejde. Ulempen er at der ikke er noget dække i form af olieplatforme. Dykkerne skulle sættes i vandet fra en norsk minejager af Alta-klassen.

Samarbejdet mellem de Norske og de amerikanske dykkerteams var optimalt. Nordmændene fik ideen til at indarbejde operationen som en øvelse i forbindelse med Natos Baltops 22 øvelse i juni, og amerikanerne fik det hele implementeret i programmet. Øvelsen holdes hvert år i juni, sponseret via den sjette amerikanske flådes hovedkvarter i Gaeta syd for Rom. Denne forfatter tillader sig at bemærke, at den som betaler for musikken, også bestemmer hvad der skal spilles.

Kort tid inden øvelsens start var sprængladningerne pakket vandtæt med detonatorer som reagerer med 48 timers forsinkelse, på et signal fra radiobøjer, der smides fra fly, så de ligger kortest mulig tid i vandet. CIA folkenes nervøsitet spredte sig i sidste øjeblik til Det Hvide Hus. Agenterne gjorde opmærksom på, hvor let mistanken kunne falde på amerikanerne, hvis sprængningerne fulgte få timer efter de havde deltaget i en fælles øvelse. CIA kom derfor hjem til Langley med besked om, at sprængstoffet skulle kunne ligge betydelig længere tid i vandet, end forudsat i planen. For lægfolk kan det lyde som en mindre udfordring. Det er det ikke. Dykkerne kender Russernes nyeste stresstest af amerikanske radiobøjer, og de ved, at der er overhængende risiko for fejludløsning. Russerne kan efterligne alverdens signaler som CIA hitter på, og hvis ikke bøjerne selvdetonerer efter signalet er sendt, så er der jo bevismateriale. Der skulle derfor bygges og pakkes en ny type detonatorer få timer før Baltops 22.

Den 26. September 2022 fløj et P8-overvågningningsfly fra den Norske Flåde ned forbi positionen udfor Bornholm og lod en radiobøje falde i vandoverfladen. Om aftenen fik verdensoppinionen at vide, at Nordstream var definitivt lukket. Idag ved vi dog, at de 4 ladninger kun skadede 3 af rørene.

Folk reagerer forskelligt, og faktisk var der en del kommentarer over læsten: “Obamas røde linie blev overtrådt uden at det fik konsekvenser – pinligt. Så er der større kugler i Joe, som truer med at lukke for gassen, hvis Ukraine bliver overfaldet – job done”.

Men Biden lagde afstand til hændelsen. Det var ikke os! Mange har nok tænkt; ja det havde jeg nok også sagt i hans sted.

Problemer med troværdigheden?

Seymour Hersh har været ansat som skribent på The New Yorker og The New York Times og etablerede sig i spidsen for den undersøgende journalistik i 1970, da han fik Pulitzer-prisen for sin afsløring af massakren i den vietnamesiske landsby My Lai.

Hersh formulerede anklagen om sprængningerne, og rettede den imod sit eget land ligesom under Vietnamkrigen!

Hersh er lidt som Bernstein. Det er Royal League og top level – graverjournalister, der kan deres håndværk, så det gør lidt ondt med dansk skepsis lige ned i såret. Når noget i hovedtrækket bygger på kun én kilde, så bør vi fakta-checke. Det er tidskrævende, og selv om man anvender åbne kilder, så kan det være dyrt og vanskeligt for en uøvet. Heldigvis er der folk som Oliver Alexander i Aalborg, der bruger sin vågne tid på at fakta-checke! Så vi starter med at lede efter spor på cover up i form af overdreven brug af detaljer som giver læseren indtryk af, at forfatteren selv har været ansat i Panama City og er personlige venner med Stoltenberg.

Jep – hele historien om Panama City og de mange hemmelige operationer virker overdrevet set i lyset af, at det hele kunne være løst direkte af de norske dykkere. Jeg skal være den første til at køre ned fra Alabama for at besøge USAs næststørste indendørs Pool, men det er pynt og glimmer som ikke styrker historiens bundtræk.

Herefter ser vi om der er tegn på urealistiske løsninger: Ideen med at involvere USA, Nato, Norge, Sverige, Danmark og en række mellemledere i den amerikanske flåde og den Norske dykkertjeneste for at holde noget hemmeligt, virker risikabelt og urealistisk, når man ikke engang holder Kongressen orienteret.

Så ser vi om historien kan stå for et faktacheck. Var der et flådefartøj oppe fra den høje Nordsø, som gik hele vejen ned i Østersøen for at sætte nogle dykkere af Øst for Bornholm? Næppe – i så fald var skibet blevet spottet med det samme. Og den festlige idé med at bruge NATO øvelsen som dække er jo en boomerang, for uanset om transponderen er tændt, så vil nordmændenes Baltops 22 ledelse blive spurgt om, hvad fartøjet laver. Iøvrigt var fartøjet ikke inde Østersøen på noget tidspunkt! Nu kommer det værste, for T8 flyene ligger oppe i Nordatlanten, og hvis bare et af flyene skulle ned og arbejde øst for Bornholm, så skulle det gennem både svensk og dansk luftrum med slukket transponder – alternativt skulle det deklarere sin mission. Man flyver ikke militærfly ind i andres luftrum uden aftale, og T8′ eren kan ikke camoufleres som privat-jet eller noget andet i forhold til Air Control.

Oliver Alexander har konfronteret Hersh med oplysningerne, som fastholder, at hans enlige kilde taler sandt…

Herefter må jeg medgive, at jeg finder det berettiget, når landets statsminister advarer imod kolportering af falske historier.

Betyder det, at amerikanerne er uskyldsrene i Nordstream-sagen? På ingen måde, men vi har ikke løftet bevisbyrden.

Tilføjelse

Iderigdommen i CIA`s område – Langley og omegn – er vildtvoksende, tænk bare på Iran Contra-konstruktionen. Denne artikel levner ikke plads til spekulationer i hvor meget af det beskrevne forløb, som er en dækhistorie. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at hvis amerikanerne har ødelagt Nordstream, så har de ikke fulgt den beskrevne plan slavisk.

Vi lover at følge op på sagen…