Nu kan børn blive tvangsfjernet lige efter fødslen.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

I sin nytårstale i 2019 sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ville sætte børnene først og udråbte sig selv til “børnenes statsminister”.

Og nu kommer regeringen så med den brede, politiske aftale om bl.a. tvangsfjernelser, som Mette Frederiksen hintede mod allerede i 2019.

En del af aftalen betyder, at det fremover bliver muligt for kommunerne at tvangsfjerne og bortadoptere børn umiddelbart efter fødslen, skriver Ritzau.

Disse børn skal straks efter fødslen hjem med deres adoptivfamilie, uden først at skulle anbringes hos en midlertidig plejefamilie.

– De børn, hvor en beslutning om adoption kan træffes før fødslen, er børn, hvis forældre har en så begrænset omsorgsevne, at de aldrig vil kunne tage vare på barnet, og barnet derfor vil skulle bortadopteres, fremgår det af aftaleteksten.

Regeringen præsenterede i januar sit udspil til en børnereform, og netop elementet med bortadoptioner, som besluttes inden fødslen, vakte stor debat. Forslaget mødte dengang heftig kritik.

På grund af coronakrisen gik der imidlertid et år, inden regeringen fik udarbejdet et udspil til en børnereform.

Tirsdagens aftale sender fuldt indfaset 733,8 millioner om året til området med udsatte børn og unge.

Fra i år og frem til og med 2028 bliver der sat forskellige millionbeløb af, som fra næste år og frem bliver trecifret, og som topper med 819,9 millioner kroner i 2028.

Aftalen indeholder også en Barnets Lov, som overordnet set skal give børn flere rettigheder.

Det indebærer blandt andet, at børn over ti år får selvstændig partstatus og selv kan klage til Ankestyrelsen over en afgørelse om for eksempel anbringelse.

Såkaldte familiehuse skal udbredes over hele landet og sørge for, at kommende forældre og sårbare småbørnsforældre kan få bedre støtte og vejledning.

Alle partier i Folketinget med undtagelse af Nye Borgerlige er med i aftalen.