[vc_row][vc_column][vc_column_text]

DR-redaktør erkender ensidig klimadækning – ledelsen afviser

Redaktør Jesper Termansen, som er seernes og lytternes repræsentant internt i DR, har undersøgt 14 dages klimadækning og konkluderer: Dækningen er klima-aktivistisk, og der mangler kritiske spørgsmål.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
DR’s dækning af klimaspørgsmål er ikke fair og objektiv. Journalisterne laver i høj grad indslag med en enkelt kilde, når det handler om klima, og de kilder, der udvælges, har stort set samme holdning, nemlig at mennesket er årsag til klimaændringerne, og at vi aktivt skal gøre noget for at ændre tingenes tilstand. Det viser en undersøgelse, som er lavet internt i DR.
DR’s klimadækning optager lyttere og seere, og det har fået Lytternes og Seernes Redaktør (LSR) i DR, Jesper Termansen, til at undersøge dækningen for at få en ”strømpil” for, hvordan den er. Han har derfor undersøgt alle de indslag, som DR bragte i radio, tv og på nettet i perioden fra 1. til 15. oktober 2019, i alt ca. 400 indslag. Resultatet er offentliggjort i LSR’s halvårsrapport.
Jesper Termansen gør klart, at undersøgelsen ikke er videnskab, men velegnet som ”strømpil” til overordnet at vise, hvordan DR’s dækning er.
Klima-aktivisme
Termansen skriver: ”Det enkelte indslag eller artikel vurderes ud fra, om den er ”klima-aktiv” eller ”klima-reflektiv”. Et klima-aktivt indslag afspejler, at behovet for grøn omstilling eller en klima-indsats ligger implicit eller eksplicit til grund for det redaktionelle produkt, uden at indslaget eller artiklen indeholder modspørgsmål eller andre kilder, der kan perspektivere eller måske kritisere præmissen, og dermed også være med til at understøtte DR’s professionelle og neutrale distance til emnet. Er indslaget klima-aktivt, viderebringer det brugeren indtrykket af behovet for en grøn omstilling og vil ofte være aktivt i den forstand, at brugeren får anvisninger på forandringer af sin adfærd i en mere klimavenlig retning.”
”Er indslaget klima-refleksivt indeholder det i form af vinkel, sprog, kildevalg eller journalistisk metode en form for perspektivering eller kritisk holdning til det klima-aspekt, som det beskæftiger sig med. Kritisk i den forstand, at journalisten udfordrer kilden eller på anden vis markerer en faglig professionel distance til klimatemaet og behovet for grøn omstilling.”
Termansen nævner et eksempel på et klima-aktivt indslag: TVA bragte 12. oktober et indslag, hvor vinklen var, at det går for langsomt med udfasning af oliefyr. Kilder var regeringen, støttepartierne og Alternativet. Indslaget baserede sig kun på kilder, som var enig i præmissen. Vinklen var, at regeringen og støtterne ønsker et straksforbud mod oliefyr.
Der var ingen kritiske spørgsmål til partierne, og der medvirkede ingen kilder, som havde andre vinkler på det politiske initiativ. Der var ingen oplysning om konsekvenserne for de mennesker, som her og nu måtte af med en varmekilde, hvis initiativet var blevet til noget. Ingen kritiske spørgsmål, eksempelvis i retning af, hvordan man havde tænkt sig, at de boligejere, som ikke har råd til at udskifte oliefyret, skulle klare den opgave.
Jesper Termansen undersøgte 43 artikler fra dr.dk og 228 indslag i radio og tv.
DR’s klimasuperstar
Et andet eksempel er er P1 radioprogram fra den 3. oktober med klimaforsker Sebastian Mernild. Han bliver beskrevet som ”den videnskabelige klimasuperstar”. Programmet har en klima-aktiv tilgang til forskeren, og det siges direkte i programmet, at ”der er behov for handling”. Værten siger direkte i programmet, at målet er at finde ud af ”om løbet er kørt eller om vi kan nå at redde jorden og klimaet”.
Jesper Termansens optælling viser overordnet ”at DR i den undersøgte periode i meget betydelig grad baserer artikler og indslag på en klima-aktiv holdning til klimaindsatsen”.
Derudover siger Termansen:

• Over halvdelen af indslagene var klima-aktive. En betydelig del af indslag og artikler havde karakter af at være ”konstruktive” bidrag til, hvordan borgerne eller virksomheder kan foretage deres egen grønne omstilling. I den slags indslag ligger indforstået og uden nogen form for debat, at der skal ske en grøn omstilling, uden at DR stiller kritiske spørgsmål. Der er samtidig mange enkilde-historier.
• Meget få indslag eller artikler beskæftiger sig med den naturvidenskabelige substans i klima-debatten. Næsten ingen artikler eller indslag beskæftiger sig med substansen i de forskellige videnskabelige opfattelser af klimaændringerne.
• Så godt som ingen indslag berører demografi og befolkningstilvækst som en faktor i klimaudviklingen.
• En tredjedel af indslagene var neutrale og indeholdt ikke nogen særskilt præmis om, at der må gøres en klimaindsats, og skribent eller tilrettelægger havde ikke lagt egne holdninger ind i teksten.

Jesper Termansen har dog fundet et indslag fra 9. oktober, hvor DR’s journalist taler med en landmand fra Jelling, som er kritisk over for en del af klimaindsatsen. Hans opfattelse er, at Danmarks CO2- reduktion kun har ringe indflydelse på klimaet i forhold til lande med befolkningsstørrelser som Kina og Indien.
Kraftig reaktion fra DR-ledelsen
DR’s ledelse har reageret kraftigt på Jesper Termansens kritik. I et 6 sider langt svar på kritikken tager den afstand fra undersøgelsen og er uenig i hans kritik.
Det hedder bl.a.
”DR anerkender årtiers videnskabeligt arbejde og DRs klimadækning skal derfor ikke stille spørgsmålstegn ved klimaudfordringer og behovet for en grøn omstilling i hver eneste artikel eller indslag for ikke at blive kategoriseret som ”klima-aktiv”. DR er på denne baggrund uenig i måden LSR har kategoriseret indslag og artikler, og finder ikke, at LSRs rapport viser et retvisende billede af DRs klimadækning.”
DR’s ledelse konkluderer:
”På den baggrund kan DR ikke genkende LSRs beskrivelse af, at DRs journalistik i den undnersøgte periode ikke afspejler ”den kompleksitet, variation og de mange dilemmaer, som emnet klima også rummer”. DR kan heller ikke genkende kritikken af, at et indslag bliver kaldt ”klima-aktivt”, fordi det ikke sætter spørgsmålstegn ved, om der skal ske en grøn omstilling, eller fordi den naturvidenskabelige substans ikke bliver drøftet i alle indslag.”
Halvårsrapporten er skrevet i marts, men har ligget under radaren i coronakrisen. Dansk Folkepartis ditoverblik.dk har også fundet den på DR’s hjemmeside.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5045″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5260″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5325″][/vc_column][/vc_row]