Store ændringer på det økonomiske område er noget, som selv de største eksperter har problemer med at forudsige.

Der gøres ellers meget store anstrengelser for at udarbejde økonomiske prognoser, og kigge i krystalkugler, for at komme med bare nogenlunde sikre bud på, hvad fremtiden bringer på det økonomiske område.

Men udviklingen har det med at overraske eksperterne – gang på gang trods dette.

Se bare på finanskrisen, hvis dybde og omfang stort set ingen forudså.

Eller ret blikket mod renten, som i perioder raslede ned, eller skudt i vejret med ekspresfart, stik mod økonomernes forudsigelser.

Se på op- og nedture på boligmarkedet, som også gang på gang har taget økonomerne på sengen.

Og se nu på inflationen, altså den løbende stigning i prisen på de fleste varer og serviceydelser, som pludselig spurter afsted med den største fart i 40 år.

Det er kommet som en overraskelse af de helt store, at netop inflation skulle blive et problem.

Gennem årtier og især siden starten af 1980erne, blev der således langsomt med sikkert bygget en nærmest klippefast tro op på, at verdens uafhængige centralbanker, havde fået styr på den frygtede inflation, og var i stand til at holde den på afstand med en aktiv pengepolitik, som de kunne styre uden politisk indblanding.

Ved at løbe løbsk

Men pludselig er udviklingen løbet helt løbsk. Vi står midt i en inflationskrise, der kan udvikle sig på ganske dramatisk vis, hvis den kommer ud af kontrol.

Alene gennem det sidste år er inflationen taget til fra bare 1,8 procent i august sidste år, til nu 8,9 procent.

Det er den højeste stigning siden 1983. Mange frygter tilmed, at udviklingen på dette vigtige område vil blive endnu værre, før det måske bliver bedre igen.

En så markant udvikling kan mærkes af de fleste, når de skruer op for varmen, tanker bilen med benzin, eller fylder brød, kød, smør, kaffe og andre dagligvarer i indkøbskurven nede i supermarkedet.

Seks topøkonomer skal i arbejde

Problemet er blevet så stort på dette vigtige område, og så svært at finde gode løsninger på, at regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen, nu søger hjælp hos en række Danmarks absolutte topøkonomer.

De har således netop nedsat et udvalg, som blandt andet skal undersøge årsagerne til den høje inflation, og hvad vej vinden blæser for inflationen fremover.

Eksperterne skal også komme med forslag til, hvordan inflationen kan slås ned og bekæmpes – uden det fører til højere ledighed, en større økonomisk afmatning eller andre elendigheder.

Tidligere direktør i Danmarks Nationalbank, Hugo Frey Jensen, er udpeget som formand for det særlige kriseudvalg.

Han får hjælpe fra flere andre topøkonomer. Det er tidligere overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i finansiering ved Aarhus Universitet Charlotte Christiansen, og lektor i økonomi ved Københavns Universitet Søren Hove Ravn, som også er udpeget til dette kriseudvalg, som tilmed skal arbejde i ekspresfart, og afslutte deres arbejde inden udgangen af året.

Om det nye tiltag siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en udtalelse:

»Vi oplever de højeste prisstigninger i 40 år. Det er noget, som alle danskere mærker i hverdagen. Vi har allerede lavet en række aftaler, som giver en hjælpende hånd til danskerne, og vi er klar til at se på mere hjælp. Med de fire medlemmer af inflationsudvalget får regeringen et nyt perspektiv på inflationen og kan søge råd og vejledning fra nogle af landets fremmeste eksperter.«

Fokus på seks ting

Der er seks ting, som de fire økonomiske eksperter især skal have blikket rette mod. Det er:

1. Årsager til den aktuelle høje inflation, og hvilke udfordringer det skaber.
2. Hvordan købekraften hos forskellige typer af danske husholdningerne påvirkes af høj inflation.
3. Hvor stor en del af det stigende prispres i Danmark, der kommer til os fra udlandet, og hvor stor en del, vi selv er skyld i.
4. Hvilken udvikling, der kan ventes for inflationen i de kommende år.
5. Hvordan konsekvenserne af høj inflation kan afbødes, uden det skubber yderligere på inflationen, og hvordan regeringen bedst kan hjælpe dem, der har de mindste indkomster.
6. Belyse, om der er veje til at nedbringe inflationen, uden at det fører til markant lavere vækst og beskæftigelse samt væsentligt højere ledighed.

Mange dårligdomme

Arbejdet er uhyre vigtigt. De fleste økonomer er således nogenlunde enige om, at en lav og stabil inflation er en grundpille i enhver sund samfundsøkonomi.

Tilliden til penge og opsparing stiger, når inflationen holdes nede, og man undgår en kraftig udhuling af pengenes værdi, sådan som det med mellemrum er sket i Sydamerika, flere afrikanske lande, det tidligere Sovjetunionen, eller i Tyskland i 1930erne.

Høj inflation har det også med at svinge kraftigt op og ned, hvilket gør det vanskeligt at planlægge og investere for virksomhederne, hvorfor den økonomiske vækst svækkes.

Høj inflation øger også de økonomiske forskelle mellem rig og fattig, trækker renten op og øger lønpresset til skade for konkurrenceevnen. Alt sammen dårligdomme, der er til at tage at føle på.

Inflation er også lidt som tandpasta. Når det først er kommet ud af tuben, er det pokkers svært at få tilbage igen.

Høj inflation skaber nemlig forventninger om, at priserne også fremover vil stige kraftigt, og dermed er faren for en løn-pris-spiral skabt.

Stiger priserne, så skal lønnen også stige, for at bevare købekraften. Stiger lønnen, så stiger virksomhedernes omkostninger, hvorfor de må sætte prisen yderligere op for at sikre overskuddet. Det øger inflationen yderligere og så kører møllen.

Skal helst bremses hurtigt

Inflation er et økonomisk onde af de helt store, som det gælder om at slå ned – helst så hurtigt som muligt.

Indblik vil følge, hvad de økonomiske eksperter, og det nye hurtigt arbejdede kriseudvalg, kan finde af geniale løsninger, på tidens absolut største økonomiske problem.