Energinet sender misvisende information om strøm

Elselskaberne skriver, at mellem 20 og 30% af den strøm, vi bruger herhjemme, stammer fra atomkraft. Men passer det?

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Energinet sender misvisende information om strøm

Elselskaberne skriver, at mellem 20 og 30% af den strøm, vi bruger herhjemme, stammer fra atomkraft. Men passer det?
Af Lars Abild, redaktion@indblik.net
For den enkelte forbruger er det blot at tænde kontakten, så er der strøm til såvel kaffemaskinen, computere og lampen over hovedgærdet.
Men så begynder det at blive lidt svært, hvis man vil se, hvilken farve strømmen har. Om den er grøn og kommer fra primært vindmøller eller solceller, om den har en anden farve, fordi den er produceret via brunkul eller med atomkraft.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Og fortæller om sig selv:
”Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.”
Selvsamme Energinet udsender en såkaldt: ”Generel deklaration for 2019” til sine kunder, angiveligt for at hjælpe til læseren til at forstå: ”… hvilke energikilder, der er medregnet til dit elkøb samt de tilknyttede miljøpåvirkninger.”
Grafikken i deklarationen viser, at energikilden atomkraft er 31 pct. af dit elkøb, naturgas er 29 pct., kul og brunkul er 27 pct., og vind, vand og sol skraber bunden med kun 7 pct.
Hvorfor så sætte alle de vindmøller og solceller op, hvis de ikke kan producere mere end 7 pct.? Så var det da meget nemmere at bruge mere atomkraft, der heller ikke udleder CO2?  Indblik.net stillede spørgsmålene til Energinet.
Et forsøg på at styre grøn økonomi
Den offentlige virksomhed har sendt en mail, hvor det fremgår, at:
”Den generelle deklaration er en ren regnskabsteknisk deklaration, som ikke siger noget om, hvordan den el, der fysisk kommer ud af vores stikkontakter, er sammensat. Deklarationen er derimod et led i på EU-plan om at holde styr på den grønne strøm og de grønne certifikater, som nogle elforbrugere vælger at købe for at sikre grøn strøm, der modsvarer deres forbrug.  Deklarationen skal også sikre, at der ikke sker misbrug af certifikater.”
At købe sig til at være grøn
Forklaringen er ifølge Energinet, at Danmark har en stor produktion af grøn strøm, og uagtet de store subsidier, der er brugt for at få vindmøller og den kunstigt højere handelspris, der er lavet i enkelte kontrakter, så kan producenterne sælge certifikaterne til forbrugere: ”… der gerne vil sikre sig, at en tilsvarende mængde strøm, som de bruger, bliver produceret grønt et eller andet sted i elnettet.”
Med andre ord kan man købe sig sikkerhed for, at man ”modtager” grøn strøm. Men hvad betyder det så i praksis, hvis man som borger eller virksomhed i England har købt et certifikat? Nu bliver det delikat, for som Energinet skriver:
”Briten får selvsagt ikke den grønne strøm fra en dansk vindmølle ind i sin egen stikkontakt (det er umuligt at garantere), men sikrer sig dels, at en mængde grøn strøm, der svarer til forbruget, produceres et eller andet sted i det fælleseuropæiske elmarked, dels at ingen andre kan lægge beslag på den samme mængde producerede strøm (producenten kan ikke sælge det samme certifikat/den samme vare flere gange).”
Bytte bytte købmand
Man kan altså få strøm i Storbritannien eller andre lande, som er produceret rundt om hjørnet på brunkul – men hvis man køber et certifikat fra en dansk producent, så er strømmen med ét blevet grøn – altså i Danmark.
Tilbage til det regnskabstekniske og hvad der sker på EU-plan, så viser det sig, at den grønne strøm bliver i Danmark. De 31 pct. fra a-kraft er mest af alt med i regnskabet for at sikre, at den grønne strøm fra Danmark ikke bliver solgt på certifikater tre gange i henholdsvis Tyskland, Polen og England, for så er der tale om svindel.
Svindel med energi for 38 mia.
Det har Danmark god erfaring med. Tilbage i 2009 opgjorde det europæiske politisamarbejde Europol, at de europæiske skatteydere angiveligt var blevet snydt for 38 mia. kr. på grund af handel med CO2-kvoter – altså også energi.
Den korte historie er, at man dengang kunne købe CO2-kvoter, der udlignede den CO2, man var med til at udlede på eksempel en flyvetur til New York.
9. december 2009 skrev Ritzau: ”… Ifølge chefen for Europol, Rob Wainwright er svindlen så omfattende, at den kan svække det europæiske kvotemarked. – Vi bruger vores ekspertise til at hjælpe med at stoppe de organiserede kriminelle, som står bag svindlen, siger han i en pressemeddelelse …” og ” … Ifølge Ekstra Bladet skulle det meste af svindlen have afsæt i det danske kvoteregister.”
Det danske kvoteregister blev administreret af Energistyrelsen, der hører under Klima- og Energiministeriet. Det danske kvoteregister var langt det største i verden.
Ifølge Energinet skal man rent faktisk ikke tage udgangspunkt i den ”individuelle deklaration”, hvis man vil vide noget om elforbruget  i Danmark, men dermed i en såkaldt dækning for dansk elforbrug. Så finder man ud af, at det elforbrug i Danmark, der stammer fra atomkraft, kun udgør 5 pct[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5882″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6860″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9046″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?