Et socialdemokratisk opgør med SU’en ulmer under overfladen

Demonstration imod besparelser på SU og uddannelse, 5. oktober 2017. (Foto: Klaus Berdiin Jensen/Flickr)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Der er stigende frustration i dele af fagbevægelsen og blandt unge socialdemokrater over dyre SU-udbetalinger til kandidatstuderende, der ofte uddanner sig til ledighed. 

Af Carsten Steno, carsten@indblik.net 

Et opgør med SU-finansieringen af kandidatdelen på de videregående uddannelser er i svøb.

Blandt  yngre socialdemokrater er der en stigende frustration over, at uddannelsesmidlerne via SU især kommer middelklassens børn på de videregående akademiske uddannelser til gode. Endda uddannelser, hvor der ofte er stor dimittend-ledighed. 

Og i fagbevægelsen er der utilfredshed med, at der ikke er investeres nok i erhvervsuddannelserne, fordi Danmark i høj grad mangler faglærte. 

Forleden foreslog Dansk Erhverv i et samlet uddannelsespolitisk udspil, at studerende på kandidatdelen af de videregående uddannelser fremover skal lånefinansiere deres studier. 

De midler, der spares. 3,4 mia. kr.,  skal til gengæld investeres i en opgradering af uddannelsernes kvalitet. Så flere lærer mere. 

Især erhvervsuddannelserne og folkeskolen skal løftes, og der skal investeres i den digitale omstilling af hele uddannelsessystemet. I folkeskolen med fokus på praksisfaglig undervisning i samspil med verden omkring skolen 

Populære uddannelser fører til ledighed

Dansk Erhvervs udspil blev rutinemæssigt afvist af venstrefløjen. 

Socialdemokratiet tog derimod godt imod dele af udspillet om end partiets uddannelsespolitiske ordfører, Bjørn Brandenborg, ikke var klar til at lade SU-finansieringen af kandidatdelen omlægge til lån. 

Det har flere DSU-politikere været – bl.a. DSU-lokalformand på Fyn, Signe Fejerskov.  

Hun vil bruge de penge, som samfundet ikke længere behøver for at udbetale SU til kandidatstuderende, på at skabe bedre forhold på landets erhverv- og folkeskoler. 

– Jeg mener, at man fuldstændig har overset erhvervsskolerne i en lang årrække, og jeg synes, det er på tide, at vi rejser en større debat om, hvordan vi kan gøre forholdene bedre for de elever, der vælger den vej, har Signe Fejerskov sagt til Fagbevægelsens medie A4 Nu. 

Derudover mener hun også, at det vil få studerende til at tænke sig mere grundigt om, hvis de fremover får en regning, når studierne er overståede. 

– I dag er der en række uddannelser, som er voldsomt populære, men hvor der også er en høj arbejdsløshed. Der tror jeg, at jeg folk vil i højere grad vil tænke over, om de vælger en uddannelse, der fører til job eller arbejdsløshed, hvis de er tvunget til at betale, når de kommer ind på arbejdsmarkedet, forklarer Signe Fejerskov. 

Lån kan ændre studievalg

Uddannelseschef i Dansk Erhverv, Claus Rosenkrans Olsen mener også, at lånefinansiering af kandidatdelen kan afføde større omhyggelighed ved studievalg.

– Hvis man skal lånefinansiere kandidatuddannelsen vil man nok overveje sit uddannelsesvalg en ekstra gang, så man har en vis sikkerhed for at kunne tilbagebetale lånene. Alt andet lige bør det dog ikke være et problem at betale tilbage, fordi man som udgangspunkt må gå ud fra at en kandidatuddannelse kvalificerer  til et vellønnet job, siger Claus Rosenkrans Olsen. 

Han tilføjer dog, at hovedmålet med omlægningen af SU-finansieringen ikke er at ændre på uddannelsesvalget, men at finansiere en opgradering af hele uddannelsessystemet. 

Store ubalancer i uddannelsessystemet

Uddannelsesvalget og investeringerne i uddannelse optager også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er tæt knyttet til Socialdemokratiet og fagbevægelsen. 

I en rapport for nylig fastslog rådet, at der er store ubalancer i det output, der kommer fra uddannelsessystemet. Rådet har fremskrevet ubalancer på arbejdsmarkedet frem til 2030.

Heraf fremgår det, at der kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. 

Derimod bliver der et overskud af akademikere og andre med lang videregående uddannelse på 25.000. I forvejen viser tal, at især dimittender med humanistiske uddannelser har en høj ledighed. 

Chefanalytiker Emilie Wagner Damm siger, at problemet med de manglende faglærte især skal løses ved at opkvalificere ufaglærte, som kommer i overskud. 

Samtidig skal tilgangen til erhvervsuddannelserne stimuleres, men hun erkender, at der også kommer et overskud af personer med lang videregående uddannelse. 

 – Vi peger især på opkvalificering af ufaglærte, når ubalancerne skal imødegås. Her vil der være den største økonomiske gevinst for samfundet. Der er også etableret ordninger, der skal stimulere ufaglærte til at blive faglærte, men det naturligvis ikke let. 

– Der skal et langt sejt træk til. Det gælder også, når tilgangen erhvervsuddannelserne skal stimuleres. 

Hun erkender, at der også er et problem med overproduktion af akademikere og andre med lang videregående uddannelse

– Men det er ikke så stort som ubalancen omkring de faglærte, siger hun.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.