Fattige kommuner har højere service end mange rige

Det skyldes bloktilskuddene. Forhandlingerne mellem stat og kommuner burde løse dette problem, mener Henrik Christoffersen, forskningschef i tænketanken Cepos.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Der er stor forskel på, hvor mange penge de enkelte kommuner bruger pr. indbygger til at drive kommunen. Det kan skyldes, at befolkningssammensætningen ikke er den samme i alle kommuner. Det kan også skyldes, at kommunerne træffer forskellige valg, eller at nogle kommuner drives mere effektivt end andre og derfor leverer mere for pengene.
Indenrigsministeriet (p.t. Social- og Indenrigsministeriet) har årligt siden begyndelsen af 1970’erne beregnet for hver kommune, hvor stor en andel af hele kommunesektorens budget der burde placeres i den enkelte kommune, når man korrigerer for befolkningssammensætningen (hvor mange børn, ældre, handicappede etc). Dette mål kaldte man kommunens udgiftsbehov. Det blev blandt andet anvendt som mål for, hvor store bloktilskud den enkelte kommune skulle have.
Ligeledes opgør Indenrigsministeriet årligt de enkelte kommuners udgifter.
”Indtil i år har ministeriet tillige divideret de to tal op mod hinanden, så der beregnes udgifter i forhold til udgiftsbehov. Det tal har ministeriet kaldt kommunernes serviceniveau,” siger forskningschef i tænketanken Cepos Henrik Christoffersen.
”Der er imidlertid i de seneste år opstået så skarpe kontroverser om fordelingen af bloktilskud og om den kommunale udligning, at udgiftsbehov-målet er blevet kritiseret voldsomt af de kommuner, som ønsker en større andel af de statslige tilskud. Der er tillige sket det, at den kommunale udligning er blevet øget så meget, at en del af landets udkantskommuner med lave egne indkomster er kommet til at have et højere serviceniveau end de kommuner, som er nettobidragsydere til den kommunale udligning. Det har skabt betydelig uvilje overfor beregning af serviceniveau hos de kommuner, som er modtagere af kommunal udligning, og som holder et højt serviceniveau,” siger forskningschefen.
Sandsynligvis derfor har ministeriet ikke beregnet kommunernes serviceniveau for 2019. Det har tænketanken Cepos så gjort, og hvad viser resultatet?
”Der er væsentlig forskel på, hvor store udgifter kommunen afholder i forhold til kommunens udgiftsbehov. Ballerup Kommunes udgifter er 9% større end landsgennemsnittet, mens Vejle Kommunes udgifter ligger 11% under. Hvis Ballerup indrettede økonomien, som de har gjort i Vejle, så ville en gennemsnitlig LO-familie i Ballerup kunne få reduceret kommuneskatten med 29.000 kroner årligt,” siger forskningschef Henrik Christoffersen.
”Men så ville indbyggerne i Ballerup også være nødt til at leve med samme kommunale service som indbyggerne i Vejle,” tilføjer han.
Samlet set ville de danske kommuner kunne reducere deres udgifter med 32 mia. kr., såfremt alle kommuner fastlagde udgiftsniveauet som gennemsnittet mellem de to mest økonomiske kommuner, nemlig Vejle og Holbæk. Kommunernes samlede udgifter var 343 mia. kr. i 2018.
”I virkeligheden er selve det kommunale tilskuds-, udlignings- og forhandlingssystem uhensigtsmæssigt udformet, når systemet præmierer højt forbrug og straffer mådehold i kommunerne,” siger Henrik Christoffersen.
”Desværre har de politiske forhandlinger om systemet indtil nu alene fokuseret på teknikaliteter af fordelingsmæssig betydning, men ikke drejet sig om systemets fundamentale egenskaber og deres konsekvenser for den kommunale effektivitet. Fordelings-fokusering er jo i det hele taget nærliggende i en stærkt omfordelende velfærdsstat, hvor kommunerne reduceres fra selvstændige lokale instanser til omfordelende aktører for staten,” slutter forskningschefen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]