Den nye finanslov er landet – men ikke alle er lige så glade for den som finansminister Nicolai Wammen.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Den socialdemokratiske regering er sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blevet enige om en aftale om finansloven for 2022.
Det oplyser finansminister Nicolai Wammen (S) ved et doorsteptmøde i Finansministeriet sammen med aftalepartierne.
Den nye finanslov byder bl.a. på en markant reduktion af boligjobordningen – også kendt som håndværkerfradraget, en såkaldt “coronavinterpakke” på en milliard kroner til sundhedsvæsenet og skatteyderbetalt tandlæge for alle unge op til 21 år.
Selv kalder Nicolai Wammen finansloven for “stram”, der skal lægge en dæmper på den danske økonomi, som i hans øjne har “for meget fart på”.
– Der er næsten for meget fart på, og derfor er det her er en finanslov, hvor vi letter foden fra speederen. Vi strammer op, sagde han således under præsentationen af finansloven.
Cheføkonom er ikke enig med Wammen: Finansloven er “alt for lempelig”
Finansloven dæmper da også det såkaldte kapacitetspres i økonomien med 0,1 procent af BNP i 2022, svarende til to milliarder kroner.
Men det er langtfra nok, lyder det fra Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken CEPOS. Han kalder finansloven “alt for lempelig”.
– Nicolai Wammen siger, at finansloven har en aktivitetseffekt på -0,1 procent af BNP. Det er alt for lidt, når det erindres at det offentlige forbrug er steget alt for meget i 2021. Udgiftsvæksten ligger i 2021 på voldsomme 4,7 procent ifølge det seneste skøn fra Finansministeriet.
– Det har medvirket til, at den offentlige beskæftigelse er vokset med 29.000 det seneste halvandet år. Og det betyder færre medarbejdere i den private sektor, hvor der er mangel på arbejdskraft.
– Lavere offentligt forbrug er meget effektivt til at dæmpe den økonomiske aktivitet fordi det er så løntungt, siger Mads Lundby Hansen til Indblik.
Lundby Hansen tilføjer, at finansloven generelt har “alt for lidt” fokus på at gøre noget ved den akutte mangel på arbejdskraft, som plager det private erhvervsliv.
– Det er meget kritisabelt, når danske virksomheder mangler arbejdskraft, siger han.
Derudover mener cheføkonomen, at det er kritisabelt, at man med den nye finanslov forlænger det midlertidige børnetilskud. Dette reducerer arbejdsudbuddet, påpeger han.
Samtidig kritiserer Mads Lundby Hansen, at man med finansloven øger det danske skattetryk med 360 millioner kroner. Dette på trods af, at Danmark i forvejen har det højeste skattetryk i hele OECD (sammenslutning af 37 demokratiske lande med markedsøkonomi, red.)
– Det er meget kritisabelt, at regeringens finanslov øger OECD’s højeste skattetryk med 360 millioner kroner. Det sker ved bekæringen af boligjobordningen, som isoleret set er en god idé, fordi boligjobordningen er med til at skævvride økonomien. Skævvridningen sker via statsstøtten til håndværkerbranchen.
– Men en negativ sideeffekt er at skattetrykket stiger for danske familier. Den skattestigning burde have været neutraliseret at lavere bundskat ellet øget beskæftigelsesfradrag. Alternativt kunne man for merprovenuet have fjernet den danske kaffeafgift, siger han til Indblik.
CEPOS har tidligere argumenteret for, at boligjobordningen bør afskaffes helt for til gengæld at give markante skattelettelser i bunden.
