Et udskældt forslag fra regeringen, der lægger op til at fortsætte den ulovlige logning af danskernes telefoner, ser ud til at møde opbakning fra et flertal i Folketinget.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Flere domme ved EU-domstolen har påvist, at logningen af danskernes teledata er ulovlig og i strid med menneskerettighederne.
Selvom andre lande, herunder Sverige, Norge og Tyskland, har stoppet den ulovlige masseovervågning af deres befolkninger efter EU-dommene, har flere danske justitsministre ufortrødent fortsat praksissen.
Dette gælder også nuværende justitsminister Nick Hækkerup (S), som dog tirsdag havde et lovforslag om ændring af logningsbekendtgørelsen til førstebehandling i Folketingssalen.
Angiveligt er formålet med dette lovforslag at tilpasse overvågningen af danskernes telefoner, så den flugter med menneskerettighederne og EU-retten.
Advarsler fra menneskerettighedsorganisationer og Justitsministeriet selv
Selv anerkender Hækkerup og hans ministerium dog, at der er en “væsentlig procesrisiko” ved lovforslaget – hvilket i praksis vil sige, at EU-domstolen med stor sandsynlighed stadig vil dømme også det nye lovforslag om logning ulovligt og i strid med menneskerettighederne.
Samtidig har IT-Politisk Forening i et interview med Indblik tidligere advaret om, at lovforslaget blot vil videreføre den ulovlige logning af danskerne.
Lovforslaget er, ifølge foreningens formand Jesper Lund, i virkeligheden blot “222 sider, der skal skjule for alle journalister, at der ikke bliver ændret noget”.
Samtidig har 11 danske menneskerettigheds- og IT-organisationer i et fælles, åbent brev advaret mod Nick Hækkerups lovforslag op til førstebehandlingen tirsdag.
Støttepartierne er imod – Venstre og Konservative er for
Under førstebehandlingen i Folketingssalen tirsdag stod det dog klart, at et flertal i Folketinget tilsyneladende sidder disse advarsler overhørig.
Selvom der lød hård kritik fra især regeringens støttepartier Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten, bakkede de politiske modstandere i Venstre og Konservative dog med enkelte forbehold op om regeringens lovforslag.
Altså ser regeringen ud til at have et flertal bag sig på trods af, at alle tre støttepartier blankt afviser at støtte det nye lovforslag om logning.
Lovforslaget blev præsenteret i foråret og blev i september i år sendt til høring. Regeringen håber på, at lovforslaget kan træde i kraft til nytår, men inden da venter udvalgsarbejde samt andenbehandling og tredjebehandling i Folketingssalen.
Historien om den ulovlige logning
Siden 2006 har de danske teleselskaber grundet den såkaldte logningsbekendtgørelse været pålagt at logge – altså indsamle og gemme – teledata om samtlige borgere i Danmark.
Det betyder, at alle SMS’er og telefonopkald foretaget af danske borgere bliver registreret af teleselskaberne. Det bliver således registreret, hvem der kommunikerer med hvem, samt hvilket tidspunkt opkaldet eller SMS’en har fundet sted. Ydermere logges adgang til internettet for enhver internetaktivitet.
Disse data kan så udleveres til politiet i forbindelse med efterforskninger.
Denne praksis med logning har længe været udskældt, og flere domme siden 2014 ved EU-retten har dømt praksissen ulovlig og i strid med menneskerettighederne.
Ifølge EU-retten er logningen en krænkelse af borgernes ret til privatliv og deres ytrings- og informationsfrihed.
Efter EU-dommene er lande som Sverige, Norge og Tyskland stoppet med at logge deres borgeres teledata.
Selvom det således i mange år har stået klart, at logningen af danskernes teledata er ulovlig, har flere justitsministre fortsat praksissen i Danmark.
Tilbage i 2017 anerkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, at reglerne om logning skulle laves om, men at den ulovlige praksis skulle fortsætte, indtil reglerne blev ændret. Reglerne er dog ikke blevet ændret, selvom der siden er gået fire år.
