“Selvom jeg er 15 år gammel, så har jeg en holdning, som du bør tage seriøst. Specielt når det kommer til klimakrisen. For det er min fremtid det handler om. Ikke din”, skriver Sofie Risager Villadsen i dette debatindlæg.

Af Sofie Risager Villadsen, folkeskoleelev og medlem af Radikal Ungdom

Noget af det, der skræmmer mig næsten ligeså meget som klimakrisen, er folk som Karl Iver Dahl-Madsen, der blot negligerer min fremtid og mener at den bedste strategi er at gøre ingenting ved klimakrisen. 

I et modsvar til mit debatindlæg vedrørende en CO2-afgift, prøver Karl Iver Dahl-Madsen på en belærende måde at forklare, at vi ikke står i en klimakrise, men derimod en “folkeoplysningskrise”. 

Hvis det er IPCC-rapporten du henviser til, så er konklusionerne ret klare: temperaturstigninger er i sigte, og det kommer til at medføre ekstreme vejrforhold. Ekstreme vejrforhold, som kommer til at koste menneskeliv. Det er lige netop, hvad jeg vil kalde for en klimakrise. 

Man kan være for eller imod en CO2-afgift. Man kan have forskellige meninger om, hvordan vi skal løse den klimakrise (ja, jeg insisterer på at kalde det en krise) vi står i. Men man kan efter min mening ikke være for eller imod faglige belæg, der påviser jorden bliver varmere. 

Jeg tror ikke, at Jorden går under i morgen. Jeg tror heller ikke den går under om 10 år. Men det handler egentlig ikke så meget om, hvad jeg tror. For videnskaben, som jeg forholder mig til, slår fast, at jorden bliver varmere, og at flere tusinde mennesker risikerer at miste livet, forårsaget af klimakrisen. Og det er dét jeg frygter. 

Jeg tror nogle gange det kan være svært for danskerne (og måske også Karl Iver Dahl-Madsen?) at forstå vi står i en klimakrise. For “det er da ret koldt udenfor”, ikke også? Faktum er, at vi i Danmark ikke oplever mærkbare klimaforandringer. Men det gør andre lande desværre. Der opleves tørke, vandmangel, oversvømmelser og skovbrande, de steder i verden, hvor klimakrisen har forårsaget mærkbare konsekvenser. 

At kalde mig ubefæstet, synes jeg er et snævert argument. Jeg synes det er en dårlig måde at argumentere på, når du går efter mine følelser, fremfor mine argumenter. Jeg har lov at føle frygt og sorg ved klimakrisen, lige så vel som folk har lov at blive kede af det, hvis de mister en de kender. 

Selvom jeg er 15 år gammel, så har jeg en holdning, som du bør tage seriøst. Specielt når det kommer til klimakrisen. For det er min fremtid det handler om. Ikke din. Jeg forholder mig kritisk til alt jeg støder på og har mine kilder i orden. 

Dette er et debatindlæg og repræsenterer alene skribentens egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.