Forskningsminister: Plads til flere holdninger i klimadebatten

Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen svarer på spørgsmål om udelukkelse af forskere fra debatten i Facebook-gruppen Red Verden, som administreres af statsmediet Videnskab.dk.
Foto: Steen Brogaard / Folketinget

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Forskningsminister: Plads til flere holdninger i klimadebatten

Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen svarer på spørgsmål om udelukkelse af forskere fra debatten i Facebook-gruppen Red Verden, som administreres af statsmediet Videnskab.dk.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil ikke konkret tage stilling til, at statsmediet Videnskab.dk udelukker forskere med ”forkerte” meninger fra Facebook-gruppen Red Verden. Men hun siger:
”Det er vigtigt for mig at understrege, at der skal være plads til forskellige perspektiver i den videnskabelige debat, og det gælder naturligvis både, når debatten foregår i forskerkredse og i mere populærvidenskabelige medier.”
Forskningsministerens udtalelse kommer som et skriftligt svar til Morten Messerschmidt (DF), som har stillet ministeren følgende spørgsmål:
”Hvad er ministerens holdning til, at ”Videnskab.dk”, der hvert år modtager 4 mio. kr. i støtte fra staten, alene tillader forskere med bestemte holdninger at deltage på Facebook-gruppen Red Verden?”
Det sker i kølvandet på en debat, der også er foregået i Indblik.nets spalter, og folketingsmedlemmet vil gerne have ministeren til at sige, om det efter hendes opfattelse er foreneligt med brugen af offentlige midler.
Ministerens svar lyder i sin helhed:
”Videnskab.dk er et uafhængigt medie med selvstændigt redaktionelt ansvar. Uddannelses- og Forskningsministeriet er således ikke involveret i indholdet på portalen eller i redaktionelle beslutninger eller prioriteringer på f.eks. de sociale medier. Jeg har bl.a. på den baggrund ikke mulighed for at forholde mig til de konkrete forhold vedrørende administrationen af Facebook-gruppen Red Verden, der fremhæves i baggrunden for spørgsmålet.
Jeg betragter Videnskab.dk som et seriøst og vigtigt medie i forhold til formidling af resultater fra forskningens verden til den brede offentlighed. Det er også baggrunden for, at Videnskab.dk – ud over det årlige tilskud på 4 mio. kr. – med Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2020 indgået med alle partier i Folketinget i efteråret 2019 modtager yderligere 2 mio. kr., som skal bidrage til at udbrede kendskabet til og forståelsen for den grønne forsknings samfundsmæssige betydning.
Det er vigtigt for mig at understrege, at der skal være plads til forskellige perspektiver i den videnskabelige debat, og det gælder naturligvis både, når debatten foregår i forskerkredse og i mere populærvidenskabelige medier.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3273″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4557″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5623″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?