I 1807 bombede englænderne København og endte med at tage hele den stolte danske flåde med til England. Selv på Holmen i København tog de alt fra tovværk og reb og tegninger til nye linjeskibe med over Nordsøen. Flådens ran blev det kaldt og i generationer udgjorde det et nationalt traume.

Søndag den 20. august 2023 forsvandt halvdelen af det danske flyvevåben, ikke ved en fremmed magts ran, men som en foræring fra den danske stat. 19 F-16 jagerfly, mere end halvdelen af den brugbare luftstyrke, blev givet bort til et andet land. Værsgo.

Det må være den største generøse gave i verdenshistorien. En ekspert i fjernsynet kommenterede også med, at der ikke var præcedens i militærhistorien for en donation af den størrelse.

Vi har alle dyb sympati med ’den ukrainske frihedskamp’ (Forsvarsministeriets udtryk). Vi har alle dyb sympati og respekt for ukrainernes ønske om at leve i deres egen stat og uafhængigt af nabostaten Rusland. Vi har alle dyb respekt for Ukraines ønske om at udvikle sig til en moderne demokratisk og liberal nationalstat som landene i Vesteuropa. Og vi deler antipatien mod at være underlagt et autokratisk, førmoderne og slavofilt Rusland.

Udviklingen af ’den ukrainske frihedskamp’ er i et videre perspektiv overordentlig sympatisk, da Ukraine, som stort set ikke har været en selvstændigt stat før 1991, ønsker at tilslutte sig den verdensorden, der består af selvstændige og demokratiske nationalstater. I mange år har vi i Danmark fået at vide, at nationalstaternes tid var forbi og fremtiden lå i at poole suveræniteten og integrere alt grænseoverskridende.

Og nu støtter vi den modsatte udvikling med alle vore jetjagere. Ordet ’frihedskamp’ kender vi mest fra 1800-tallet i forbindelse med folks og nationers løsrivelse fra en hegemon. ’Den græske frihedskamp’ og ’den irske frihedskamp’, men også modstanden under besættelsen kaldes ’frihedskampen’. Ethvert undertrykt folks frihedskamp er sympatisk og også kravet om en egen stat.

Alligevel skal en stat se til egne interesser i første omgang og ikke satse alt ved at donere store lunser af sit eget forsvar til et andet land. Politik er ikke kun sympati og følelser, men basalt set køligt og gustent overlæg for at sikre egen eksistens. Det er den danske regerings primære opgave.

At vi står overfor at udskifte de danske jagerfly, er ikke tilstrækkelig begrundelse for at forære F-16 flyene væk.

En gave, der skænkes, har man ikke kontrol over. Vi kender alle at have givet en gave, hvor vi synes modtageren bruger den forkert og vi havde andet for øje med gavegivningen. Og alt går galt, hvis giveren bagefter vil lade ord eller beklagelser falde om, hvordan modtageren har brugt sin gave.

Sådan også med det danske flyvevåben, som nu for hovedpartens vedkommende er foræret til Ukraine. Det skal bruges til landets forsvar, men det omfatter helt klart med Ukraines øjne også at tilbageerobre områder med russisk befolkningsflertal som f.eks. Krim. Det kan vi i Danmark være betænkelig ved, men nu er det jo ligegyldigt, når gaven er givet. Så bliver det Ukraines sag. Men Rusland glemmer nok ikke, hvor flyene kom fra.

Og hvad sker der, hvis de donerede danske F-16 fly alligevel skulle komme til at smide en bombe på russisk territorium? Eller på et område, som Rusland opfatter som deres? Var det ikke bedre, hvis de fleste fly var blevet på Bornholm klar til at forsvare dansk territorium og luftrum? Hvordan skal viljen til at forsvare Bornholm nu troværdigt markeres?

Ligeså kan danskere også kun se til, hvis F-16 flyene måske for let havarerer, fordi de ukrainske piloter skal uddannes på få måneder sammen med et langt større antal flymekanikere og teknikere på landjorden, og de skal begynde med et engelskkursus, som en ekspert sagde på TV, før de skal operere noget af den mest avancerede og voldsomme elektronik i dag. Vi ved hvor svært det er at blive uddannet Top Gun pilot i Danmark, et nåleøje kun for de bedste af de allerbedste og som tager mange års grundig uddannelse.

Gavens natur er viljen til at skænke, og den har Danmark udvist. Men stater bør være påpasselige med at forære store dele af deres militær væk til andre lande.