Guld- og diamantfund i Sydafrika trak mange skandinaver til i slutningen af 1800-tallet. Her blev de (u)frivilligt en del af boerkrigene.

Historikeren Peter Agerbo Jensen afdækker i en ny bog et stykke ret ukendt udvandringshistorie...
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

I modsætning til den skandinaviske emigration til Amerika optager udvandringen til Sydafrika i slutningen af 1800-tallet kun lidt plads i historieskrivningen og er tillige overfladisk behandlet. Den forsømmelse ønsker Peter Agerbo Jensen med sin nye bog ”I KRIG UNDER SYDKORSET. Skandinaver i den sydafrikanske krig 1899-1902” at råde bod på.

Som følge af den anden boerkrig kom en stor del af de skandinaviske udvandrere i karambolage med det britiske imperium. Det skete for manges vedkommende helt bevidst som direkte bevæbnet på boernes side eller som hjælpere og plejepersonale. Andre blev ufrivilligt kastet ind i krigen uden ønske om at tage parti for den ene eller anden af de to krigsførende parter.

 Hvilken skæbne fik de involverede?
Hvilken skæbne fik de forskellige involverede grupper og enkeltpersoner? Det er det spørgsmål, der bliver besvaret på godt 300 sider.

Mange faldt i kamphandlinger. Andre blev såret eller overlevede for så i en række tilfælde at blive deporteret til krigsfangelejre. Ikke bare i Kapkolonien, men også på øen Skt. Helena, dele af øgruppen Bermuda, Ceylon (Sri Lanka), Indien og Portugal. Og så var der de fanger, der blev interneret i britiske koncentrationslejre, hvor de levede i telte under usle forhold. Enkelte fik mulighed for at returnere til deres diverse fædrelande.

Efter krigen vendte nogle af skandinaverne tilbage til Sydafrika, mens andre rejste videre til andre verdensdele eller tilbage til deres respektive hjemlande.

 Komposition og kildemateriale
Bogen er delt op i 10 kapitler indrammet i optakten af et forord, en (pædagogisk) tidslinje, en (oplysende) ordliste (med forklaringer på ord som kraal, highveldt og ZAR) og en indledning, mens slutsiderne rummer et efterskrift, en omfangsrig, gruppesystematiseret personoversigt og endelig en litteratur- og billedliste med samt et fyldigt noteapparat.

Kapiteloverskrifterne giver læseren et overblik over de snit, forfatteren har valgt at lægge inden for det omfangsrige forskningsfelt:

  1. Grundlæggelsen af de to boerrepublikker Transvaal og Oranje Fristaten
  2. Skandinaver i Transvaal
  3. Den skandinaviske ambulancetjeneste
  4. Skandinaver i boerstaternes kommandoer
  5. I Transvaals politi- og bevogtningsenheder
  6. Skandinaver i britisk krigsfangenskab
  7. De britiske koncentrationslejre
  8. Omfanget af skandinaver og deres baggrund
  9. Tiden efter krigen

 

Litteraturen om den skandinaviske udvandring til Sydafrika.

Kildematerialet falder i to overordnede kategorier: Det mere officielle arkivmateriale i form af dokumenter og sagsakter fra fx de britiske myndigheder og de skandinaviske udenrigstjenester og repræsentationer i Sydafrika. Her har også rigsarkiverne i København og Stockholm leveret stof.

Den anden hovedkategori omfatter øjenvidneberetninger og erindringer fra de skandinaviske udvandringer, hvoraf en del blev publiceret i artikler efter krigen.

Citatmosaik
Den følgende citatmosaik kan give en vis fornemmelse for sprog og fortælleteknik.

Nordjyden Ludvig Rubæk var blandt de få overlevende i Det Skandinaviske Korps, der deltog i slaget ved Magersfontein, 11. december 1899. I sin beretning til den norske avis Morgenbladet offentliggjort to måneder efter slaget fortæller han bl.a. følgende:

”Hvad jeg tænkte og følte under Slaget, ved jeg næsten ikke. Kun ved jeg, at det var det mest Rædselsfulde, jeg nogen sinde har set. Den Tid, jeg var fremme i Ilden, glemmer jeg aldrig. Jeg vil altid mindes den Dag, da jeg hørte mine Kammeraters Skrig og Jamren, og jeg saa mine Sidemænd falde, hørte dem bede om Hjælp, men formaaede ikke at hjælpe dem.” (s. 90)

Rubæk vender tilbage til slagmarken dagen efter for at søge efter faldne kammerater og beskriver situationen således:

”Det var et rædsomt Syn, der mødte os, et Syn, som jeg aldrig vil glemme. Mange var faldne i fortvivlet Haandgemæng. De havde i den sidste fortvivlede Dødskamp slaaet fra sig med Bøssekolben; thi Geværerne laa splintrede ved Siden af Ligene. Vi fandt 18 Døde og 2 Saarede, som Briterne havde ladet ligge. 23 mand var tagne til Fange. Disse havde alle været mere eller mindre haardt saarede, nogle maaske dødeligt. Vi jordede de 18 Mand i tre Grave på Pladsen, hvor de var faldne, og bad en Bøn ved Graven. Jeg kan forsikre, at det var den mest sørgelige og gribende Handling, jeg nogensinde har overværet.” (s. 91-92)

”Særligt karakteristisk for boerkommandoernes taktik var deres ofte hurtige kirurgiske angreb på talmæssigt overlegne britiske styrker for så at søge skjul, beskyde fjenden, ofte på lang afstand, og efterfølgende flygte til hest. Boernes terrænkendskab samt brug af bjerge, bakker og den flade sydafrikanske højslette eller highveld med små høje og buskads gav dem en fordel i krigsførelsen.” (s. 126)

”Det er blevet anslået, at boerstaternes hære ved krigsudbruddet omfattede 55.000 tjenesteduelige mænd. Under krigen var det ikke usædvanligt, at boerdrenge helt ned til 14-årsalderen og ældre mænd op til 70 år deltog i kamphandlingerne.” (s. 127)

”I forbindelse med skandinavernes fangenskab er det oplagt at skelne mellem englændernes fangelejre for krigsfanger og deres koncentrationslejre, som var forbeholdt interneringen af henholdsvis civile boere og sorte.” (s. 157)

”Det kan ikke udelukkes, at motiver som søgen efter eventyr og oplevelser kombineret med en omflakkende tilværelse med skiftende beskæftigelse også spillede en rolle for nogle af de skandinaver, som på forskellig vis befandt sig på boernes side i konflikten.” (s. 229)

En ualmindelig smuk og æstetisk bog
Peter Agerbo Jensen har med ”I krig under Sydkorset” leveret et stykke uhyre interessant grundforskning, som også ikke-historikere kan have udbytte af.

Især de mange illustrationer og detaljerede kort skal forfatteren have stor ros for. De undertiden lidt tørre, faktuelle og detaljerede skildringer af militærstrategier, positioneringer og kamphandlinger får kød og blod, liv og drama, i kraft af de mange fotografier, portrætter og gruppebilleder. Samt ikke mindst øjenvidneberetningerne.

På plussiden tæller yderligere, at Forlaget Turbine har investeret i en ualmindelig smuk og æstetisk bog, det er en fornøjelse af sidde med i hænderne.

Så hermed anbefalet.

***

Faktaboks:  

Peter Agerbo Jensen: I KRIG UNDER SYDKORSET. Skandinaver i den sydafrikanske krig 1899-1902. Indbundet /hardback. Ill. 320 sider. Vejl. pris 269,95. Forlaget Turbine. Udkommet d. 10. marts 2023.

Peter Agerbo Jensen (f. 1974) er cand.mag. i historie og samfundsfag. Han har været gymnasielærer, konsulent på Christiansborg og uddannelsesansvarlig. Peter Agerbo Jensen har skrevet artikler og boganmeldelser om kulturhistoriske emner samt uddannelse. ”I krig under Sydkorset” er hans første bog.

 

[adning id="17957"]

Fik du læst?