Udover de driftsomkostninger vi kender fra Finansloven, så kan vi forudse stigende omkostninger i forbindelse med stigende levealder og øgede krav til kvaliteten af den sundhedstilstand, vi forventer.

Lad os starte på en positiv note med at konstatere, at statsgælden og ledigheden er historisk lave. Vi har investeret voldsomt i kernevelfærden og miljøet med sundhedsreformen samt Den Grønne Trepart. Alle dele har bred opbakning vurderet på partiernes mandatfordeling. Vi er samtidig bevidste om, at der kan skrives seriøse afhandlinger om de ekstra omkostninger til implementering – i form af fysiske rammer og lønomkostninger til sundhedssektoren og opkøb af lavbundsjorde, som med sikkerhed vil overstige budgetforventningerne.

Militære styrkemål og skjulte fejl

NATOs nye styrkemålskrav til medlemsstaterne i form af 3% bliver et dyrt bekendtskab. Og endnu voldsommere bliver genopretningen af det forsvar med en kampklar brigade, som vi har påstået at vi havde – før de nye styrkemål. Danmark har om nogen taget fredsdividenten hjem ved at satse på “sygeplejersker frem for soldater”, og vi må tage kollektivt medansvar for at have ladet socialistiske fredsbevægelser og venskabelige relationer med Putin, trække veksler på USA i en grad, som har skabt forståelig NATO skepsis hos mange amerikanere.

Vi overvåger og beskytter Østersøen uden ubådsvåben, vi er i praksis ude af stand til at forsvare os selv, som vi er forpligtet til i NATO-traktaten, og vores mangelfulde overvågning i Nordatlanten, inspirerer USA til igen at lufte en overtagelse af opgaven.

Danmark har en helt selvstændig opgave i at vende den almindelige opfattelse af forsvaret til en attraktiv arbejdsplads. Den opgave er desværre indledt med en bølge af besparelser, der forøger afstanden mellem opfattelsen af et forsvar som modtager milliarder og så virkelighedens forsvar, med besparelser og udeblivelse fra NATO øvelser på grund af ressourcemangel.

Heldigvis lader det til, at vi nu er bredt enige om at rette op på forsvarets triste tilstand.

Opgaven bliver ekstremt dyr at løse og i modsætning til anlægsinvesteringer i infrastruktur og lignende, kommer det meste af beløbet til at ramme finansloven fremover.

Det civile beredskab

Danmark har haft en fundamentalt anderledes tilgang til civilsamfundets inddragelse i totalforsvaret, sammenlignet med vores nordiske naboer. Nu er der skabt et nyt ministerium til at løfte den civile opgave, og den nye minister har klogeligt indledt med at undersøge, om koordination altid er tilstrækkeligt – eller der er behov for helt nye kommandostrukturer. Beskyttelsen af kritisk infrastruktur – såvel den digitale som den fysiske, skal opgraderes og stresstestes løbende fremover. Opgaven indebærer en omfattende informations – og uddannelsesopgave, samt opdatering af materiel for at imødegå udfald af kommunikation og energiforsyning i forbindelse med hybridkrig. Når det gælder Ukraine, har Danmark sammen med de baltiske lande verdensrekord i ukrainestøtte målt pr. borger. Kun en snæver kreds ved, hvad vi har lovet i forhold til våbenstøtte og genopbygning af civilsamfundet, og endnu færre ved, om der opstår permanente udgifter til opretholdelse af en eventuel fredsbevarende styrke. Bebyggede områder i udsatte kystområder skal kystsikres for betydelige beløb. Det kan ikke gøres éns i for eksempel Kerteminde og København, og det kan ikke bæres af kommunerne som – bortset fra København og Aarhus – er pressede økonomisk.

Importtold på danske varer vil ramme os hårdt

Trump forudså både 10- og 20% importtold rettet imod Europa under valgkampen. Derfor er EU velforberedt på et modsvar. Told er med al respekt et værktøj, som er blevet fremstillet skævt under valgkampen. Trump fik det i kampens hede præsenteret, som et alternativ til beskatning af – i dette tilfælde amerikanske skatteydere – i svingstaterne. For det første er det en adfærdsregulering, som i første omgang skal motivere forbrugeren til at vælge forholdsmæssigt billigere produkter – typisk amerikanske produkter. Dernæst er en stor del af amerikansk import halvfabrikata, som typisk indgår i amerikanske slutprodukter, hvilket bare øger prisniveauet for de vælgere, som Trump har lovet at hjælpe med lavere priser, og endelig vil ethvert land, som bliver mødt med told, reagere med tilsvarende modtræk, sådan at amerikanerne igen kommer til at betale.

Konklusionen her kort tid før Trumps nye team tager over er, at der er en betydelig risiko for, at varer fra EU bliver pålagt amerikansk importtold. Det vil selvsagt ramme Danmark langt hårdere end USA, selvom EU reagerer med en tilsvarende importtold i forhold til USA. Amerikanske virksomheder kan blive rige, alene ved at handle med andre amerikanere. Danmark er eksportdrevet, og USA er vores største marked.

Trump har under valgkampen truet Kina med en generel importtold på 60%. Her taler vi om en mur. Normalt blander seriøse politikere ikke alt til grød, men Trump har gjort det klart, at han forventer at EU bakker USA op med en tilsvarende toldmur mod Kina. Det vil ramme den globale samhandel voldsomt, hvis Trump starter en generel handelskrig, og det vil ramme en lille åben og eksportorienteret økonomi, som den danske, rigtig hårdt. For det første vil tolden trække det globale prisindex op, fordi næsten alle lande har stor samhandel med Kina. For det andet vil alle eksportvirksomheder generelt miste værdi.

Forsvarsindustrien skinner

Trump har gjort det helt klart, at den amerikanske sikkerhedsgaranti fra nu af skal betales. Det betyder at vi skal have et militær, som kan forsvare det danske territorie, leve op til de nye 3% styrkemål og endelig er der helt sikkert en forventning om, at lægge våbenordrer i USA. Det kan kun oversættes med, at der nu er åbent for våbenindkøb i en årrække frem – muligheden for modkøb kan aktiveres. Trump har altså kickstartet en væsentlig vækst i europæisk forsvarsindustri, og nu skal vi kæmpe for at få vores andel.

Biden har talt for at lade sygekasserne betale for væksttabsmedicin, og det lyder selvsagt positivt i ørerne hos Novo. Til gengæld er Robert F. Kennedy et problematisk valg som sundhedsminister. Han er ikke kun vaccinemodstander, han mener også, at hvis bare amerikanerne får sundere og mindre forarbejdet mad, behøver de mindre medicin. Holdningen smitter også af på diabetesområdet, og her minder han om Bernie Sanders. Amerikanske politikere har ikke meget lyst til at tage et slagsmål med mellemhandler-avancerne, og de grundlæggende udfordringer med, at sikre billig medicin til de allersvageste syge og ældre udenfor arbejdsmarked og privatforsikringerne. Der er faktisk ikke noget lettere og mere populært end at lægge skylden på et firma langt væk – i Bagsværd…

Trump har lovet Kennedy metodefrihed, så længe han “ikke rører ved olien”. Nu er det nok ikke kun olie og klima som skiller Musk/Kennedy fra deres chef. Det kan også omfatte de højt forarbejdede fødevarer og et par områder mere. Men fedmemedicin til socialt udsatte kan aflyses før, der er ryddet op efter nytårsfesterne.

Energisektorens øverste hylde i Texas

Den samlede grønne omstillingspakke, IRA og Tax-pakken for tilflyttende selskaber, er en succes i USA. En stor del af danske energiselskabers mest spændende ordrebøger kan blive tacklet af Trump, hvis han lukker IRA-programmet ned. Biden-programmet en kæmpe succes i en række republikanske delstater, men der er risiko for væsentlige ændringer og besparelser på føderalt niveau.

Læser man Draghi-rapporten – som fokuserer på EUs konkurrencekraft – skal der investeres tilsvarende store beløb i Bruxelles som dem, vi har set fra Kina og USA de seneste år. Hvis vi altså skal sparke os tilbage i superligaen. Men har vi industrimaskinen til at betale al den sikkerhedspolitik, klimahjælp til de fattigste lande og den handelskrig, som vores venner i Washington sender over Atlanten? Draghi vil nok svare, at det er hønen eller ægget.

Dansk perspektiv på energisektoren

Vores lille eksportdrevne økonomi overperformer næsten uden statsgæld, og med en afbalanceret finanslov og fin beskæftigelse.

Udfordrerne på investeringssiden omfatter et ukendt beløb til følgeomkostninger, som måske overstiger den anviste finansiering i forbindelse med den grønne trepart, eksplosivt stigende omkostninger til NATO-bidrag og Ukraine bistand. Den indenrigspolitiske diskussion om ophævelsen af sammenhængen mellem stigende levealder og stigende pensionsalder påvirker også den offentlige investeringsparathed.

En række af disse massive økonomiske byrder bliver lettere at kvantificere i løbet af de kommende 6 – 8 måneder. Der kan opstå nye temaer, og nogle af de kendte kan blive demonteret.

Samtidig vil vi selvsagt følge de mange energiprojekters vej op af kummefryseren. Foreløbig er vi på vej mod jul med forsigtig optimisme.