[vc_row][vc_column][vc_column_text]Tænker man sig lidt bedre om, når der skal lægges vagtplaner på hospitalerne, kan der skabes yderligere kapacitet uden yderligere udgifter.
Af Carsten Steno, carsten@indblik.net 
Det siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, i en kommentar til Indbliks artikler om problemerne med aftalebureaukrati og vagtplanlægning i hospitalssektoren. 
Læs disse artikler her og her.
Alene i Region Hovedstaden er der 6.000 lokalaftaler med fagforeninger om vagtplanlægning. 
Det komplicerer arbejdet og hæmmer indførelsen af nye IT-understøttede vagtplansystemer. Samtidig overlades planlægningen ofte til yngre urutinerede medarbejdere på skift, mens ledelsesansvaret halter. 
Resultatet er utilfredshed  hos medarbejderne og masser af overtid. 
Alene i Region hovedstaden blev der sidste år udbetalt overtid på 462.832 vagter, svarende til, at næsten alle 36.000 medarbejdere i gennemsnit får overtidsbetaling hver måned. 
Kjeld Møller Pedersen erkender, at 6000 lokalaftaler lyder af mange. 
 Men han mener ikke, at man skal lade sig forblinde af det store tal.  
– Der er mange lokale forhold at tage hensyn til og Region Hovedstaden har jo trods alt omkring 36.000 medarbejdere. Der kan sikkert forenkles på nogle områder og der er ingen tvivl om, at vagtplanarbejdet kan professionaliseres med IT-systemer og koordinatorer, så der skabes yderligere kapacitet i hospitalsvæsenet. 
– Det vigtigste er, at de muligheder, der ligger i overenskomsterne for at sammensætte en vagtplan, der giver størst mulig kapacitet, rent faktisk udnyttes.  I overenskomsterne er der så vidt jeg ved en bestemmelse om, at normal arbejdstid ligger inden for tidspunktet fra kl. 07 til 18. 
– Men hvis dette spænd ikke udnyttes fuldt ud får man megen overtid. Og hvis faggrupper, der skal arbejde sammen, møder ind på for forskellige tid, går der vigtig kapacitet tabt. Det er her, der kan sættes ind, siger Kjeld Møller Pedersen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]