Et meganederlag for Rigsadvokaten, Statsadvokaten, PET, FE og regeringen. Sådan bliver det udlagt af et enigt mediebillede.

Det særlige ved anklagemyndighedens arbejde i disse sager om statens hemmeligheder, betyder at tiltalerejsningen forudsætter regeringens godkendelse. I praksis er det justitsministeren, der efter dialog med statsministeren signerer. Det skyldes at vi arbejder i et politisk felt.

Ingen nævnt ingen glemt så er Barbara Bertelsen fornentlig den topembedsmand som har den højeste charge, og den dybeste erfaring og viden omkring de 2 resortministeriers fællesmængde med anklagemyndighedens juridiske handlerum.

Når det er relevant, så er det fordi alle selvfølgelig deltager i processen: fra den menige PET-agent som overvåger Lars Findsen og til den PET-chef som tilbød partiformændene en briefing om anklagerne rettet mod Hjorth.

Hjorth fik tidligt i forløbet en henvendelse fra statsministeren. Budskabet var, at det ikke var Mettes idé, at rejse sag imod Hjorth. Nu er Claus Hjorth ancienniteten i egen person, og lige så hyggelig og empatisk som han kan være, ligeså hurtigt kan han skifte til idlrød. Og Hjorth ved, at justitsministeren og statsministeren har drøftet sagen, inden der blev truffet beslutning.

Hvem skal stilles til Ansvar?

I dansk selvopfattelse er vi verdensmestre i at stille folk til ansvar i et retssamfund som er helt uafhængigt af politisk indblanding. Vi viser vores vrede, når eks. PIS-partiet i Polen mangler respekt for magtens tredeling.

Da Justitsministeren godkendte sagen mod Hjorth, så fik medierne indtryk af en proces der kunne betegnes som et “gummistempel”.

Regeringen har fra starten behandlet sagen med den yderste forsigtighed, men måske ikke rigtig overvejet om det var klogt at lade den køre? Hvilket vel er selve begrundelsen for reglen. At foretage en vurdering af, om formålet kan opnås på anden vis.

I bagklogskabens klare lys kan det konstateres, at gummistemplet var en undladelsesgerning. Forløbet og processen var ikke tænkt ordentligt igennem, og formålet med at holde kabelsamarbejdet hemmeligt, blev ikke kun fortabt med Tesfayes signatur. Kabelsamarbejdet er nu kendt i detaljer, også af de, som ikke normalt følger efterretningstjenesternes arbejde. Nogle vil mene at den selvfølgelige godkendelse var en undladelsesforbrydelse. Her var nemlig fravær af den politiske overvejelse som begrunder gatekeeper reglen.

Når Lars Findsen anholdes spektakulært i Lufthavnen, i stedet for diskret når han var nået hjem, så virker det lidt som om iscenesættelsen skal kompensere for de svage fakta. Når PET intrigant nævner sexuelle tilbøjeligheder og cykeltyverier (vel og mærke et værdiløst stel), så virker det nærmest som om de partiledere som takkede “JA” til briefingen, skulle have et eller andet opdigtsvækkende at vide, som kunne begrunde den mundkurv som var adgangsbilletten til briefingen.

Denne forfatter har den opfattelse, at kabelsamarbejdet har været kendt i detaljer af politiske og historieinteresserede nørder, flere år før Hjorth og Findsen taler med journalisterne. Altså ingen hemmelighed i offentligheden. Nu er det slået fast af Højesteret. Tak for det.

Så er der afstemningen om ophævelsen af Hjorths immunitet. Her var man næsten bedre stillet hvis MSN havde takket NEJ til briefingen.

Gummistemplet smidt væk

Tirsdag den 21. maj 2022 var det traditionelle gummistempel smidt væk. Nu blev ophævelsen af immuniteten overvejet seriøst af samtlige medlemmer, og for første gang nogensinde blev det et “Nej”.

Muligvis har medlemmerne haft i baghovedet at Hjort ville stoppe i politik efter lang og tro tjeneste, og så kunne PET jo hente ham i privaten, hvis der stadig var liv i sagen. Det var der som bekendt.

Hvis Professor Emerita Eva Schmidt har ret i sin mistanke om, at der måske er et usagligt motiv, så kan det være med til at begrunde Hjorths inddragelse i sagen.

Lad os antage, at Barbara Bertelsen har været godt træt af den egenrådige Lars Findsen, og gennem lang tid har ledt efter en anledning til at fjerne denne konkurrent i magthierarkiet. Så giver det god mening, at overvåge og aflytte Findsen over en lang periode, for at finde mønstre og netværk. Her er tale om to af landets mest kontrollerede insidere, så der skal samles meget råmateriale, for at kunne kalde anklagemyndigheden for en maggieterning som udløser en straf der udelukker fremtidig sikkerhedsgodkendelse.

Nu hvor man ved, hvad Findsen evt. kan hænges op på, så opdtår der et problem.

Paralleliteten var afgørende

Hjorth er så utilfreds med Trine Bramsens måde at forvalte sit embede på, at der kun skulle en gnist til at antænde bålet. Og Bramsen leverede et Skt. Hansbål da hun først titulerede forsvarschefen som en embedsmandstitel, og bagefter lod kontroludvalget reagere hårdt på wistleblowerangreb fra FE.

Hjorth er en politisk cirkushest og han lugtede savsmuld. Alt hvad der med møjsommelighed var opbygget gennem årene, rev den nævenyttige minister i småstykker.

Hjort blev vred og han gik i medierne med sin indestængte vrede. Hos Lippert var han bevidst om, at skulle han forklare sin indignation, så måtte han jo forklare, hvad samarbejdet med amerikanerne gik ud på. Og det gjorde han, ledsaget af en bemærkning om at “Så må jeg jo i fængsel, hvis jeg har sagt for meget”.

Departementschefen i Statsministeriet har indkredset en række overtrædelser af hemmeligholdelsen, som kan få Findsen ekspederet ned fra karrierestigen. PET har dokumentationen, og så vader Hjorth lige ind over manege-kanten og krydser dermed den røde linie inde i Barbaras hoved. Hvorfor bliver Hjorth et dilemma for Bertelsen?

Dilemma

Bertelsen er helt bevidst om, at politikere er meget farligere end embedsmænd i agentverdenen. De er næsten lige så slemme som journalister. Det ligger i deres DNA, at de skal publicere enhver nyhed. De kan ikke holde på en hemmelighed .

Som salig Hoover udtrykte det med Kennedy; der er pillow talk, der er fortrolighed hvor hemmeligheder er lim i kammeratskabet og så er der selve det faktum, at hemmeligheder er gangbar valuta for beslutningstagere. Når du gør døgnets regnskab op, så skal du helst have flere indtægter end udgifter. Ellers er du en åndelig undermåler i den verden.

Altså Hjorth var et farligt dyr at have med på rejsen. Hvis ikke han blev sigtet, ville forsvarsadvokater og medier kunne anføre, at hvis kabelsamarbejdet var en hemmelighed i offentligheden, når Findsen omtalte det i forhold til din mor, så må det tilsvarende være en lige så stor hemmelighed, når den tidligere forsvarsminister fortæller det til Krasnik på WeekendAvisen.

Og hvis skaden blev udløst ved at kabelsamarbejdet blev officielt bekræftet, så var det afgørende at få Findsen dømt for at indestå – for at nu passede rygterne. Nu var det bekræftet. Så måtte det så meget desto mere passe, hvis den folkelige politiker bekræftede det.

Bertelsen måtte altså vente indtil Hjorts immunitet var væk, og så skulle der være parallelitet mellem det virkelige mål (Findsen) og den nødvendige forudsætning (Hjorth).

Er der take om en serieforbryder

Der er en perlerække af eksempler, men det tillader rammerne for denne artikel ikke. Derfor nøjes vi med tre:

A) Tre deltagere i en demonstration imod vacciner og velfærdssamfundets formynderi, medbringer en dukke som har en visuel lighed med vores statsminister. De tager tidligt hjem, men lader dukken hænge i en lysmast skråt over for det gamle radiohus på Rosenørns Allé. Nogle af de kåde demonstranter sætter ild til dukkensom hænger i skudlinien for TV2News kamera.

News kører i baggrunden på mange kontorer på Christiansborg Slot. Statsministeriet er ingen undtagelse, og Barbaras trænede falkeblik øjner den gode historie. Det er anslag mod den offentlige orden, ja – det er jo en samfundsomstyrtelse – under alle omstændigheder er det forsøg på den slags terrorlignende straffelovsbestemmelser, som skaber frygt i befolkningen.

Vi kender alle sammen den ikoniske trekantede retsbygning på Frederiksberg. Det var her at anklagerne om samfundsomstyrtelse endte som nougat på den varme pande. Det løb ud og fordampede og anklagemyndigheden vidste, at de var blevet misbrugt til politisk teater. Anklagen var kun vigtig af PR mæssige grunde den aften nede på pladsen. Bagefter skulle det hele demonteres, så forsvarerne ikke havde vilde anklager, der kunne angribes.

B) Dengang da det stod klart for Barbara Bertelsen, at der manglede hjemmel til slagtningen af de 18 mio små pelsdyr, så startede: 1) Abekastningen med det formål at lande ansvaret hos loyale og ordentlige Mogens Jensen, 2) Den digitale og analoge Oliver North inspirerede makulatorproces og 3) Et accelleratorprogram, hvor processen blev speedet så hårdt op, at alle minkene var aflivet før det hele blev afdækket og standset. Det var i en sky af action cards, hastighedsbonusser og hjemmeværnsuniformer at samfundet gik i kollektivt chock over myndighedernes voldsparathed.

C) Det lange dramatiske opgør med efterretningstjenesterne er udkæmpet som en akavet proxy krig, hvor ingen rigtig tager ansvar. Det har slidt en forsvarsminister og en justitsminister op, og det har undergravet den internationale tillid til de danske agentorganisationer. Der er ikke rigtig vindere af forløbet, hvorimod mange har lidt skade. Og som så ofte før med disse handlings og effektdrevne skandaler, så er der ingen der står til ansvar for de økonomiske omkostninger til døgnovervågning, aflytning og hjemsendelse. Det risikerer at ende i en undskyldning og en erstatning.

Hemmeligholdelse, makulering og kryptering betyder, at vi må stille os tilfredse med endnu en pebret kommissionsdomstol som kun er delvist åben, og en rapport, som neutraliseres af flertalsregeringen…