I 2020 steg mængden af ord i love og bekendtgørelser med 700.000 ord, svarende til 3,3 procent.
Af Jeppe Caspersen, jeppe@indblik.dk
Sådan skriver tænketanken CEPOS i en ny analyse lavet af specialkonsulent Jonas Herby.
Han mener, at det er ærgerligt, da det ellers er sket i en periode, hvor regelvæksten har været relativt lav historisk set.
Væksten i regelmængden er således næsten tredoblet i 2020 i forhold til de foregående 5 år.
Jonas Herby skriver, at man fra adskillige empiriske studier ved at regulering hæmmer den økonomiske vækst.
– Men det bliver ved snakken, når statsministeren taler om behovet for mindre bureaukrati og færre regler. I sidste ende koster det på produktiviteten, og så skal vi alle løbe hurtigere end nødvendigt.
– Der er behov for at vi får styr på regelstatens vokseværk, tilføjer han.
Han nævner herefter et “regelloft”, som en mulig løsning, da man har set dette virke i både Canada og British Columbia.
CEPOS-konsulent foreslår, at dette vil kunne fungere på en måde, hvor Folketinget skal “finansiere” nye regler på ét område ved at afskaffe regler på andre områder.
Noget lignende foreslog Nye Borgerlige for nyligt i forbindelse med partiets økonomiske 2035-plan.
Jonas Herby skriver desuden, at stigende regulering er sammenkoblet med lavere økonomisk vækst og i nogle tilfælde også større ulighed, da dette kan “hæmme konkurrencen og holde lavtuddannede uden for arbejdsmarkedet, fx ved at stille krav til certificeringer”.
