Udgivelsen må siges at være yderst relevant som opfølgning på toårsdagen for det brutale mord på den franske historie- og geografilærer Samuel Paty d. 16. oktober. Den 47-årige og meget vellidte Paty havde været så uforsigtig at tage sin lærergerning – og ytringsfriheden – alvorligt ved at undervise i muhammedtegningerne. Det skulle han ikke have gjort. Han blev myrdet af en muslim af tjetjensk oprindelse – for sin blasfemi mod profeten!

Patys død stillede skarpt på det pres, som skolelærerne er underlagt i forsøget på at fastholde detsåkaldte verdslighedsprincip over for kravet om muslimske særrettigheder.

Verdslighedsprincippet
Det er lige præcis den problematik Jean-Pierre Obin (født 1942) har skrevet en bog om. Han er oprindeligt uddannet som ingeniør og har beskæftiget sig med organisation og udvikling af undervisning. Hans adgangsbillet til at udtale sig med stor autoritet om islamiseringen i det franske uddannelsessystem er først og fremmest hentet i hans tid som generalinspektør i Frankrigs nationale undervisningsvæsen fra 1990-2008.

I sin seneste bog redegør forfatteren for de problemer, som Frankrigs store indvandrede muslimske befolkningsdel skaber i skolerne.

I Frankrig blev stat og kirke adskilt ved lov i 1905, og det er således ved lov bestemt, at verdslighedsprincippet skal være gældende i skolesystemet. Det betyder, at religiøs klædedragt, som fx det muslimske tørklæde, ikke bliver tolereret. Manifestation af religiøst tilhørsforhold gennem påklædning er ganske enkelt forbudt.

Princippet om verdslighed bliver imidlertid i stigende omfang udfordret af muslimske skoleelever, der vokser op i parallelsamfund. De vil ikke rette ind og går fx til modstand mod fælles undervisning for de to køn ved bl.a. at benytte sig af lægeerklæringer til fritagelse for gymnastik og svømning. Også kvindelige læreres autoritet bliver udfordret,

Jean-Pierre Obin er dybt bekymret, fordi han konstaterer en eftergivenhed blandt såvel ledere som lærere over for religiøse (læs: muslimske) særkrav. Stadig flere sammenstød finder sted mellem de forskellige grupper (ledelse, lærere, elever, forældre, gårdvagter), og skolesegregering fylder stadig mere i landskabet.

Citatmosaik

Følgende citatmosaik kaster yderligere lys over det ærinde, Obin er ude i:

”Overalt er problemerne gennem de seneste tyve år systematisk blevet fejet ind under gulvtæppet
(…)
Hvordan har man i den grad kunnet lade islamismen gennemsyre skolen? ” (s. 15)

”Overalt (…) den samme obstruktion af undervisningen: afvisning eller indsigelser mod visse værker i fransk og filosofi, afvisning af visse dele af undervisningsprogrammet for historie og biologi, afvisning af undervisning i musik, afvisning af at tegne og spille på et instrument, afvisning af at besøge en religiøs bygning, afvisning af blandede køn til gymnastik, afvisning af skoleudflugter etc.” (s. 25)

”(…) blinde og kujoner har (…) igennem tyve år givet islamismen mulighed for at gennemtrænge og forurene vores skole.” (s. 29)

”Skolens aktører – lærere, skoleledere og forældre – er ikke små soldater, der retter ind. De har deres overbevisninger og et bredt råderum i sociale sammenhænge og inden for skolesystemet. Deres ansvar for islamismens indtrængen i skolen kan ikke ignoreres.” (s. 94)

”Hvad skal man stille op, når der fremvises snesevis af lægeattester, der erklærer piger uegnede til at deltage i svømmeundervisning på grund af klorallergi?” (s. 127)

”Med hensyn til rekruttering og grunduddannelse af nye lærere står det endnu værre til: Under deres optagelsesprøve kontrolleres der ikke, om de ved, hvad verdslighedsprincippet helt konkret vil sige, og på grunduddannelsen kontrolleres deres evne til at reagere over for angreb på verdslighedsprincippet i deres klasser i endnu mindre grad.” (s. 194)

”Fornægtelsen af islamismens fare har alt for længe domineret vores land og navnlig vores skole.” (s. 201)

Bogen er tænkt som en advarsel
Den målsætning går rent hjem ved hjælp af en lang række cases og eksempler på problemerne. Dokumentationen for islamiseringen er massiv. Det samme er konfliktskyheden i hele undervisningssystemet. Det store flertal blandt lærere og skoleledere stikker hovedet i busken og skal ikke have noget klinket. Det samme gør sig gældende for de læger, der udsteder klorallergi-attester.

Hvorfor har forlaget Ellekær prioriteret en oversættelse af en bog om det franske skolesystem? Af den enkle grund, at selv om vi i Danmark har et andet syn på verdslighed i skolerne, så står danske lærere og skoleledere over for præcist de samme udfordringer anno 2022.
Men hvad så? Kan Danmark lære af de franske erfaringer? Helt sikkert. Det store spørgsmål er bare, om den opskrift / recept, Obin tilbyder sig med, rækker til at løse noget som helst? -:  Integration, social mangfoldighed og opløsning af ghettoer, der udgør udklækningssteder for ekstremister.

Har vi ligesom ikke hørt løsningsmodellen med de fine, ’fluffy’ ord før? Og er tiden ikke kommet til at se realiteterne i øjnene? Integration er dødsdømt, hvis personerne, der skal integreres, ikke selv ønsker det?

Tilbage står, at Ellekærs Forlag skal have stor ros for at have prioriteret udgivelsen. Ingen aktør i det danske uddannelsessystem kan efter at have læst bogen undskylde sig med uvidenhed.

Faktaboks: 

Jean-Pierre Orbin: HVORDAN ISLAM TRÆNGER IND I SKOLEN – Er forholdene i Frankrig et varsel for Danmark? (godt oversat fra fransk af Kirsten Valeur). Hæftet med flapper. 220 sider. Vejl. pris 234,95. Ellekærs Forlag. Udkommet 2020, på dansk d. 24. november 2022.