Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug

Selvom der bliver 200.000 flere indbyggere i Danmark i perioden frem til 2025, og der især bliver mange flere ældre, behøver de offentlige omkostninger ikke at stige nævneværdigt.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug

Selvom der bliver 200.000 flere indbyggere i Danmark i perioden frem til 2025, og der især bliver mange flere ældre, behøver de offentlige omkostninger ikke at stige nævneværdigt.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
For hvis den offentlige sektor fortsætter den effektivisering, som har fundet sted siden 2008, vil den ekstra indsats overfor de flere ældre kunne klares med stort set samme arbejdsstyrke som i øjeblikket. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.
I den politiske debat er det især venstrefløjspartierne og Dansk Folkeparti, som hævder, at de mange flere ældre vil kræve så store omkostninger, at hele det såkaldte finanspolitiske råderum frem til 2025 på 27,5 milliarder kr., vil blive ædt op. En alt-andet-lige beregning viser, at omkostningerne til det øgede antal ældre vil blive 23,5 milliarder kr. større i perioden. Så vil der kun være 4 mia. kroner til andre politiske initiativer, f.eks. skattelettelser.
Analysen fra Dansk Erhverv viser, at det offentlige i perioden frem til 2025 vil kunne spare penge på skolerne, da der kommer færre børn de kommende år. Disse penge kan flyttes til ældre-plejen. Derudover viser det sig, at bedre organisering af arbejdet, ny teknologi og digitalisering kan gøre den offentlige service mere effektiv.
Det har man netop set de foregående år. Siden 2008 har den offentlige sektor i gennemsnitligt leveret 1,2% mere offentlig service om året – samtidig med at omkostningerne kun er steget med 0,6% – når der tages højre for pris- og lønudviklingen. Det vil sige, at vi siden 2008 hvert år i gennemsnit har fået 0,5% mere service for samme penge.
Det kan eksempelvis skyldes, at man med ny teknologi kan behandle flere patienter i sundhedssektoren for samme penge, eller at man organiserer arbejdet bedre og dermed bliver mere effektiv.
Hvis denne udvikling med stigende effektivitet fortsætter frem til 2025, giver det en forbedring af de offentlige udgifter på 18 mia. Dermed har man “skaffet” langt størstedelen af de 23,5 milliarder, som nævnes i diskussionen som omkostningerne ved de mange nye ældre. Og så skal der i givet fald kun trækkes godt 5 mia. kroner af beløbet fra det finansielle råderum.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?