Vælgerstrøms-analytikerne kan nuancere billedet en del, men der er en del berigelsesgrådige med kraftige motorer og tunge bundredskaber, som vi kender. Og så er der geskæftige stemmefiskere hos en række andre partier, som kan blive inspireret til at søge mod de samme fiskebanker. De dygtigste fjordstemmefiskere og industristemmefiskere sidder faktisk godt i styrehuset, de ved det er afgørende at gå efter kolleger med de svageste motorer. Det mest spektakulære er selvsagt, hvis man kan fiske stemmer fra statsministerpartiet. Men storkvotefiskernes dronning Mette Frederiksen vogter nidkært sit fort, selv om hun er ombejlet til globalt havfiskeri under fremmede himmelstrøg. Hendes tro følgesvend Nicolai, er klar ved fortøjningerne, hvis kaptajnen drager ud i Verden. Og hver gang en blå udfordrer foreslår en stramning, så følges det op med overbud fra guldreserverne.

Inger fra Harre Vig byggede næsten Sallingsundbroen som barn

Inger Støjberg har så meget ben i næsen, at folkeviddet vil vide, at benet blev anvendt som pyloner til Sallingsundbroen. Vi ved med sikkerhed at Inger og Sallingsundbroen blev født næsten samtidig, og broen afløste færgerne  Pinen og Plagen i ’78. Broen flyttede den mentale afstand for de, som boede langs rute 26. Før broen måtte man trille tilbage mod sydøst og ende i Skive. Men siden 78′ er man landfast med Mors, og Inger kom til at gå på Nykøbing Gymnasium.

Jeg kan huske tiden hvor Anders Fogh internt omtalte lille Inger fra Skive, med lidt irritation i stemmen. Inger havde allerede som teenager X-faktor og smittende energi. Man har simpelthen lyst at være på hold med Inger, for det er lidt af en fest. Men som så ofte bliver vandbærerne pludselig konkurrenter, og Venstres Nykøbing Mors kreds, blev udskiftet med den tungere Skive Kreds – og siden da er Inger rykket Nordøst på flere måder. Journalisterne tænker vist, at Inger jagter statsministeren, for konstant at suge hendes stemmer. Under alle omstændigheder blev Støjberg for alvor martyr, da dommer Rørdam læste Rigsrettens dom op for den chokerede Inger. Det er tæt på, at vi herefter kunne konstatere, at “the rest is history”.

Den korte version er, at opstarten af Danmarksdemokraterne (DD) i udstrakt grad er Ingers personlige projekt. Partiet bærer hendes navn som brand. Hver enkelt press location, og hver eneste kandidat bliver drøftet og gennemtestet af Inger personligt. Der har aldrig været et megaprof set up til at politikudvikle og kampagneimplementere. Ingen nævnt ingen glemt, men Støjbergs sikre hånd på roret, og den ro hvormed hun rammer sin målgruppe så hårdt i mellemgulvet, at de er flintrende ligeglade med, om der er et partiprogram. Det virker.. Gruppen med de mange erfarne DF’ ere, og den topstyrede politikudvikling er ikke altid farverig, men den er håndsyet til målgruppen.

En af de store udfordringer i dansk politik, er den voksende partimæssige troløshed, som DD formodes at begrænse med den målgruppespecifikke kommunikation. Når vælgerne i stigende grad styrer efter nogle få toppolitikeres mediepræstationer, og tilmed er villige til at skifte parti med kort varsel, så er den tunge politikudvikling degraderet. Inger har bevaret sin X-faktor, styrket den med martyrrollen og toppet den med en veldrevet organisation, som virker uindtagelig for DF og Nye Borgerlige. Derudover direkte uopnåelig for Regeringspartierne.

DD er en sikker havn for vælgerne og for udsatte blå mandater.

Selvom mangen en eftertænksom iagttager kan se, at CO-afgiften bliver langt mere venlig overfor erhvervet nu end hvis møgspredere og høtyve køres på tværs af beslutningsprocessen skal der ikke forhandles om afgiften – der skal siges NEJ. Selv om sindelagskontrol ligger langt fra danske demokratiske værdier, så skal opbakning af Israels synspunkter i Gasa blive et krav for at blive dansker, og selv om kvindelig værnepligt er en naturlig del af en stærk kærlighed til Fædrelandet, så flirter man med Alex om at sætte forsvarsforliget på spil.

Alex fra Venø Bugt har en vælgergruppe som lever længere.

Alex Vanopslagh er opvokset i Struer, og fik studentereksamen i Herning, så fysisk er der ikke så langt op til Ingers barndomshjem ved Harre Vig. Han søgte mod Aarhus for at blive journalist, men endte med en bachelor i statskundskab fra Odense. Den korte læsning kunne passe på mange unge fra Midt/Vest, men de fem første leveår i Frankrig, et ønske om at vælge “anderledes og lidt vildere holdninger i forhold til sine medstuderende” – og et sort bælte i karate som 14 årig – fortæller alligevel om en ukuelig selvstændighedstrang. Alex ender med at færdiggøre en cand. scient. pol. på KU, og beviser med en fordobling af medlemstallet som landsformand for LA ungdom, at han har et drive og et talent, der rager op over gennemsnittet.

Jeg husker også tydeligt det positive indtryk som Alex’ indsats i Københavns Borger- repræsentation gjorde, og da han ankom i Folketinget fik han efter 4 dage overdraget formandskabet for LA. Anders Samulsen trak sig simpelthen fra et parti i krise. Med en kometkarriere rejste han partiet fra murbrokkerne og fik et kanonresultat for sig selv og for LA. Fremgangen er fortsat på trods af lidt kreativitet med dobbelt husførelse i Struer og Vanløse (jeg tillader mig at nævne at de fleste nørder kender et par andre MF’ ere, som er kommet galt afsted med tilsvarende), og en orlovsperiode med stress.

Stadions, handelsskoler og SoMe-platforme understøtter bogsalg, stormøder og skægge kortfilm, mens de topskattelettelser og nedskæringer som fylder LAs politiske program erstattes med mere eksistentielle betragtninger om den enkeltes ansvar – for at skabe det gode liv. Uanset om man er enig med Alex, er det både forfriskende og imponerende, at han har formået at vække en ny generation for den politiske debat. Jeg fordoblede selv tilsvarende KUs medlemstal som landsformand og er helt med på, at det kun kan lade sig gøre med et repertoire, som ligger et andet sted end Finanslovsforhandlingerne. Så det er sagt med respekt, når jeg frygter at en af denne generations dygtigste inspiratorer begår politisk harakiri som blå bloks statsministerkandidat.

Gør en stor mand af Alex, men gør det i et tempo, så det bliver rejsen værd.

LA har bandwagon effekt – uanset om du er til samarbejde eller profilering.

LA ønsker at skære kraftigt ned i det offentlige serviceniveau, svarende til i omegnen af 6 ministerier. Inspirationen kommer fra den nyliberalistiske leder i Argentina. LA har i årevis haft i programmet, at forsvaret af Danmark skal varetages udelukkende ved frivillighed. Forslag om at afskaffe værnepligten, vil blive modtaget med hovedrysten hos de fleste blå partier og hos Socialdemokraterne. Men eet sted på kloden, vil forslaget blive hædret som en kærkommen gave til de totalitære systemers fremmarch – russere og kinesere vil feste.

Lars Løkke fra Esrum sø lever af purple power.

Lars Løkke Rasmussen blev født i 1964, voksede op i Græsted og gik på Gymnasiet i Helsinge. På den måde er Lars vokset op i det Nordsjællandske venstreland. Lars har både været landsformand for VU, byrådspolitiker i Græsted-Gilleleje, Amtsborgmester i Frederiksborg Amt, folketingsmedlem og jeg tillader mig kort at konstatere, at Lars har et CV i dansk politik, som er uden sidestykke.

Løkkes styrke består i:

• at han formentlig er den enkeltperson, som har størst indsigt i den offentlige sektors struktur samt de finansielle og politiske sammenhænge.
• at han har regeringsledelseserfaring og dermed overblik over hvordan forskellige politiske tiltag påvirker det omgivende samfund.
• at han ikke er brændt ud og livstræt. Min vurdering er at Løkke, ved at vælge UM istedet for et ministerium som han kender i forvejen, og ved at arbejde stenhårdt – ikke mindst med de utallige samråd på toppen af et arbejds- og rejseprogram som i forvejen er ganske udmarvende – har vist sit dybe engagement.

Det er selvsagt ikke let for medlemmerne i Moderaterne at skabe selvstændige profiler, men det er til overflod lykkedes for Jacob Engel-Schmidt, der fungerer fint som kulturminister. Tilbage står, at Moderaterne er lykkedes med at fiske fra tre vælgergrupper;

• Venstrefolk som gerne ville have fulgt Løkkes strategi forud for valget i 2019.
• Radikale som mener at Moderaterne er mere effektive til at udleve drømmen om en midterregering.
• Konservative som var utilfredse med Søren Papes valgstrategi, som i rå længder bestod af topskattelettelser, der var købt som beset hos CEPOS.

Selv om de 2 regeringspartnere er meget presset af deres bagland, og selv om dette har påvirket opfattelsen af samlingsregeringens mangel på succes, har Moderaterne formået at fungere som en stabiliserende faktor i regeringen.

Status på stemmefiskeriet.

Vi kan konstatere, at de 3 stemmefiskere har brugt så stor motorkraft til så tunge redskaber, at vælgerbestanden hos Venstre er skræmmende lav. Der er ikke udsigt til at stemmefiskeriet vil ophøre, nu hvor Søfartsstyrelsen har annuleret bøderne for overfiskeriet med de kraftige stemmeslugere. Den præventive effekt nu er væk, og der er udsigt til at en række fritidsfiskere og stemmefiskere som har koncentreret sig om knap så rørte vande, lader sig inspirere til at købe nye redskaber.

Indblik vil løbende afdække stemmefiskeriet som ventes at fortsætte døgnet rundt.