[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Jernbanens minister misser køreplanen
Tre projekter på jernbanen til en samlet pris lige nu på rundt regnet 50 mia. kr. – herunder det voldsomt forsinkede signalprojekt – er ved at blive kulegravet i Transportministeriet. Men noget er gået galt. Venstre er bekymret for udviklingen, ministeren maner til besindighed.
Af Lars Abild, redaktion@indblik.net
Lige nu er transportminister Benny Engelbrecht (S) i gang med det, togpassagererne hader mest, forsinkelser i køreplanen – samme problem, som DSB og Banedanmark kæmper med.
Transportministeren sætter dog en anden standard end de to: Han ved endnu ikke, hvornår toget kommer, lader han forstå.
Stauning og Benny Engelbrecht
Indblik.net har fået en aktindsigt fra Transportministeriet på 160 sider, der omfatter de forskellige interessenter på jernbanens indspark til det store serviceeftersyn, ministeren tog initiativ til i august, og som ifølge Benny Engelbrecht skulle ankomme på perronen i januar. Det er ikke sket.
I aktindsigten fremgår også, at ministeren sidst i august 2019 kommunikerede med dagbladet Politiken, der efterfølgende fremsendte hans citater til ministeriets presseafdeling.
Transportministeren fortalte om sine ambitioner: ”Den nye minister er meget optaget af og henviser gang på gang til Johannes Friis-Skotte, der var trafikminister i Staunings første regering i 1924 og igen i 1930’erne. »Han var broernes minister«, siger Benny Engelbrecht, mens han finder Friis-Skottes portræt på væggen med ministeriets fotografiske anegalleri. »Jeg kunne jo blive jernbanens minister«, siger han.”
Nøgleprojekterne
Det blev formentlig sagt med et glimt i øjet, da han allerede er den øverstbefalende for den danske jernbane, og der er næppe tvivl om, at det var en god idé at bestille det såkaldte serviceeftersyn, fremgår det også af aktindsigten.
I en mail forklarer ministeren, at: ”Jeg har sat gang i serviceeftersynet, så vi kan få et opdateret overblik og en samlet plan for de mange igangværende projekter på jernbanen, herunder de tre nøgleprojekter: Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet og Fremtidens tog.”
Og videre: ”De nævnte projekter er vigtige i forhold til den fremtidige jernbane, og de hviler på en stor gensidig afhængighed. Serviceeftersynet sigter på at opstille en fælles platform for forståelse af forudsætningerne for en velfungerende jernbane. Der er derfor et stort behov for, at vi samler trådene og sikrer, at tidsplaner og økonomi bliver afstemt…”
I Banedanmark kan alt forsinkes i årevis
Kort fortalt er det, der kaldes den store it-skandale – nye signaler til det meste af den danske jernbane – ikke på plads. Udgifterne er steget med milliarder. Og en mere præcis tidsplan er der heller ikke, da der fortsat er dårligt styr på teknikken.
Det hedder således i august 2019 ”… Det nye signalsystem har været på vej længe, men er forsinket i syv år, så det først er helt udrullet i 2030 …”
Det såkaldte elektrificeringsprogram består i at etablere kørestrøm på de togstrækninger, hvor det endnu ikke er på plads, eksempelvis mellem Fredericia og Aarhus. Men elektrificeringsprogrammet afventer signalprogrammet, som er en forudsætning for, at DSB kan komme til at køre med eltog og skrotte de gamle IC3-tog.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5164″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]
Ministeren læner sig ud
Benny Engelbrecht forklarer videre: ”Der er derimod ikke tale om en varsling af nye problemstillinger, som ikke allerede er kendt på nuværende tidspunkt, men skulle der opstå nye udfordringer frem mod 2030, vil serviceeftersynet være med til at indfange dem.”
Ministerens udsagn lader forstå, at hans serviceeftersyn nu burde være på skinner. Men han skriver også om ”…særlige udfordringer, muligheder og indsatsområder …”
En såkaldt særlig udfordring på jernbanen har tidligere vist sig at være en ildevarslende besked. DSB’s IC4-tog er det klassiske eksempel.
Venstres transportordfører og medlem af Transportudvalget igennem en længere årrække, Kristian Pihl Lorentzen, er bekymret over forsinkelser: ”Når noget bliver forsinket på jernbanen, så det plejer det ikke at være et godt tegn. Tværtimod. Et serviceeftersyn er en god ting, men så skal det også på plads til tiden.”
Køreplan uden minut eller dato
I starten af december skrev en ansat i Transportministeriet til DSB, at: ”Serviceeftersynet er til eksternt brug, som offentliggøres ultimo januar. I bedes venligst fremsende jeres bidrag hurtigst muligt.”
Indblik.net har stillet opklarende spørgsmål til Benny Engelbrecht, der er vendt tilbage, ikke skråsikker, men fuld af fortrøstning. Det er hans forventning, at resultatet af eftersynet bliver klar i løbet af tre måneder. Om årsagerne til, at han er forsinket i forhold sin køreplan, siger han ”Det er tale om et stort arbejde, og derfor tager serviceeftersynet lidt længere tid end forventet. Mit ministerium arbejder på at få det færdigt hurtigst muligt, men den præcise dato for, hvornår serviceeftersynet bliver offentliggjort, er endnu ikke fastlagt.”
(Ministerens svar er opdateret 5. februar 13:50, 15:50, red.)
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5062″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4429″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3087″][/vc_column][/vc_row]
