[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Klimarådet ser bort fra erhvervslivets initiativer

De store krav i klimaloven kunne blive opfyldt hurtigere. Men vigtige CO2-besparende tiltag er ikke tænkt ind i Klimarådets opgørelser.
Af Sten Thorup Kristensen, redaktion@indblik.net
Ørkenfortet, B&W’s gamle hovedsæde på Christianshavn, var en af de første nutidige kontorejendomme, der blev opført i Danmark. Den er af samme grund fredet. Men da den blev opført i 1962, var energieffektivitet endnu ikke noget tema, så den har gennem årene været dyr i drift.
Nu er den ved at blive bygget om til hotel. Ejeren, ATP, har groft sagt ladet skelettet af stål og beton blive stående, men fornyer alt andet, så ejendommen kommer op i moderne energistandard.
Men det er ikke den eneste gevinst i henseende til at spare CO2-udledning. Når man genbruger en bygnings skelet i stedet for at rive den ned og begynde helt forfra, sparer man store mængder af energikrævende stål og beton. Det er man også begyndt at bruge ved ejendomme, der ikke er fredede.
Netop genanvendelse er et stort tema i byggebranchen i disse år. Gennem 50 års udviklingsarbejde er det lykkedes at få energiforbruget til opvarmning i nye ejendomme ned til et meget lavt niveau. I dag er der et langt større energiforbrug, og dermed CO2-udledning, ved opførelsen af en ejendom, end der er ved de følgende årtiers brug af den.
Det særlige klimapanel, der arbejder med byggeri- og anlægsbranchen, anslår, at hvis bare det kan lykkes at genanvende en tredjedel af byggematerialerne, vil det spare årlig udledning på 0,5 mio. tons CO2 om året. Det er cirka 2,5 pct. af de 18,6 mio. tons, som Klimarådet vurderer, at vi skal nedbringe udledningen med, for at nå klimalovens målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030.
Opgaven nemmere end antaget
Det er politikerne på Christiansborg, der skal søsætte de initiativer, som skal sikre, at klimaloven bliver overholdt. Mange af politikerne vil dagligt passere Ørkenfortet på vej til og fra arbejde. For dem kan synet være en påmindelse om, at deres opgave kan blive noget nemmere, end det umiddelbart fremgår af rådgivningen fra klimarådet.
Klimarådets store rapport kom i begyndelsen af marts. Den fik ikke meget opmærksomhed, fordi det faldt sammen med coronakrisens første og allermest hektiske fase.
Rådet finder frem til, at CO2-udledningen frem til 2030 skal nedbringes med 18,6 mio. tons om året. Det er efter effekten af de tiltag, der allerede er sat i gang, f.eks. strøm fra vindmølleparker, der er under opførelse.
Klimarådet regner med, at nedbringelsen skal komme i stand ved dels at gøre noget mere af det, som allerede hjælper, og hvor teknologien er på plads, og dels ved innovative løsninger. Det kaldes henholdsvis implementeringssporet og udviklingssporet.
Implementering og innovation
Implementeringssporet, der omfatter ting som at skifte fra naturgas til biogas, at udtage kvælstofrige jorde fra landbrugsdrift og at køre i elbiler frem for benzin- og dieselbiler, skal stå for godt halvdelen af den nedbragte CO2-udledning.
For så vidt angår udviklingssporet bringer rådet en liste over ting, man kan gøre. En del handler om at lagre CO2 i stedet for at sende det ud gennem en skorsten. Det kan f.eks. ske med de såkaldte CCS-anlæg, der alene på store forbrændings- og industrianlæg kan tælle 4,5 mio. tons CO2 i regnskabet. Teknologien er opfundet, og anlæg af den slags fungerer allerede rundt omkring i verden. Andre ting handler om at lægge vores liv om, så vi f.eks. kører mindre i biler og spiser mindre kød, og så er der en del forslag til anlæg, som kan elektrificeres og dermed ultimativt drives frem af vindmøllestrøm.
Men alle de klimavenlige løsninger, der er på vej fra erhvervslivet, har Klimarådet set bort fra. Eneste undtagelse er, at man holder muligheden åben for ”ny teknologi i landbruget”.
Virksomheder finder løsninger
Men også i snart sagt alle andre erhverv bliver der arbejdet intenst på løsninger, der kan nedbringe CO2-udledningen. Følger man bare de danske virksomheder, vil man se, at det er en myte, at ”ingen gør noget for klimaet.”
FLSmidth, der bygger cementfabrikker, forventer f.eks., at det på langt sigt vil være muligt at fremstille cement CO2-neutralt. Mærsk forudser drastiske brændstofbesparelser ved containerfragt. DSV Panalpina, der er blandt Europas største virksomheder inden for landtransport, har de seneste år nedbragt CO2-udledningen pr. transporteret enhed med mere end 1 pct. om året.
De tre virksomheder er i meget energitunge brancher, men de tæller ikke med i det danske klimaregnskab, fordi de sælger langt de fleste af deres ydelser i udlandet.
Energivenlig bakteriekultur
Derimod tæller det med, hvis danske mejerier begynder at bruge en bakteriekultur, som biotekvirksomheden Chr. Hansen har udviklet. Den forsinker fordærvelsen af yoghurt, så den stadig er frisk, selv om den f.eks. har ligget i en indkøbspose i en varm bil i flere timer. Chr. Hansen skønner selv, at det vil reducere spildet af yoghurt med 2 pct.
Og sådan arbejdes der med en mængde CO2-besparende initiativer i erhvervslivet, og altså ikke mindst i byggeriet. Nogle få af disse initiativer er med i Klimarådets rapport, nemlig at bruge mindre diesel i entreprenørmaskiner og at energirenovere bygninger. Men f.eks. den noget større effekt af genanvendelse er altså ikke regnet ind.
”Alt, hvad der handler om indlejring af CO2 i byggematerialer og mere CO2-neutrale byggeprocesser, er ikke regnet ind i Klimarådets opgørelse. Det bør det blive, og det er også noget, vi har fokus på i vores anbefalinger fra klimapanelet, og som vi vil eksponere over for Klimarådet,” siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
Byggeriet i fuld gang
”Det er positivt at opleve, hvordan forskellige parter allerede har kastet sig over og er i gang med at implementere anbefalingerne fra klimapartnerskaberne. Inden for bygge- og anlægsområdet er der f.eks. allerede sonderinger i gang vedrørende nye udbudsbetingelser, som større bygherrer kan benytte, når der skal arbejdes med fossilfrie byggepladser. Og boligministeren kommer inden sommerferien med en vejledning, der introducerer en bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet,” fortsætter Michael H. Nielsen.
Medlem af Klimarådet Jette Bredahl Rasmussen oplyser til Indblik.net, at hun og rådet er bekendt med, at virksomheder og brancher arbejder med løsninger, der kan spare CO2-udledning – enten med dét specifikke formål, eller som en afledt konsekvens af produktivitetsforbedringer, der bliver sat i værk af økonomiske årsager.
Men rådet har koncentreret sig om nogle løsninger, som man skønner også vil være relativt billige at bruge.
”Vi ser mange af disse drømmeteknologier, der kan løse rigtigt meget, men hvor det så viser det sig, at de ikke rigtigt bliver implementeret alligevel. Nogle gange er de tekniske løsninger der, men økonomisk set kan det ikke svare sig at bruge dem. Men hvis det viser sig, at reduktionsmålet kan nås billigere end med vores forslag, er det jo bare en god nyhed,” siger Jette Bredahl Jacobsen.
CO2-afgift bedre end tilskud til klima-forbedringer
Hun tilføjer, at det også er på grund af muligheden for at foretage reduktionerne, hvor det er billigst, at rådet forslår, at man bruger kulstofafgift og ikke tilskud som økonomisk incitament. På den måde belønner man enhver entreprenant virksomhed eller person, der får en god ide, idet de vil spare afgiften.
”Hvis vi omvendt skal ud og pege på de vindende teknologier og give tilskud ud fra det, mister vi potentialet fra alle de små ting, som der ikke lige var nogen, der havde forudset,” som Jette Bredahl Jacobsen udtrykker det.
Hun anfører, at hvis der kommer store CO2-besparelser ud af virksomhedernes initiativer, vil det være muligt at sænke kulstofafgiften. Alternativt kan man glæde sig over, at man i god tid får taget hul på den reduktionen af CO2-udledningen, der skal ske efter 2030.
”Det handler også om, hvordan vi allerede nu etablerer nogle virkemidler, som har fokus på at mindske udledninger, så vi ikke en gang til skal ud og opfinde den dybe tallerken for at nå 2050-målsætningen,” slutter Jette Bredahl Jacobsen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1922″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5125″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6144″][/vc_column][/vc_row]