Kommuner med penge i kassen vil have særstøtte

Når der er ekstra penge at hente, er der stor kreativitet blandt landets kommuner. Og hvis kravet om at få penge er, at kommunen er ”vanskeligt stillet”, så finder man gode argumenter for det. Også selv om kommunekassen er ganske polstret.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Kommuner med penge i kassen vil have særstøtte

11 kommuner søger støtte som ”særligt vanskeligt stillet”, selvom de har en likviditet, der er bedre end landsgennemsnittet.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Når der er ekstra penge at hente, er der stor kreativitet blandt landets kommuner. Og hvis kravet om at få penge er, at kommunen er ”vanskeligt stillet”, så finder man gode argumenter for det. Også selv om kommunekassen er ganske polstret.
Nyhedsportalen NB-Økonomi, som skriver om især kommunernes økonomi, har analyseret de kommuner, som har søgt penge i puljen for ”vanskeligt stillede kommuner”. Og 11 af de 62 kommuner, som har søgt støtte, har faktisk større likviditet – altså flere penge i kommunekassen – end gennemsnittet.
Likviditeten pr. indbygger er opgjort efter kassekreditreglen, og landsgennemsnittet er 43.390 kr. Og 11 af de ”vanskeligt stillede” kommuner har altså højere likviditet pr indbygger end gennemsnittet.
NB-Økonomi har gennemlæst de 62 ansøgninger og konstaterer, at kommunerne udviser stor kreativitet, når de skal dokumentere, hvorfor de er ”vanskeligt stillet”. Beskrivelserne i ansøgningerne ligger et godt stykke fra de beskrivelser af kommunerne, som ligger på de officielle hjemmesider.
Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), fremhæver således på kommunens hjemmeside, at ”Greve har masser at byde på for den unge børnefamilie. Gode daginstitutioner og skoler, masser af idræts- og fritidsaktiviteter” Og desuden: ”Greve er en meget veldrevet kommune, hvor vi samtidig har holdt skatteprocenten nede. Vi har således den næstlaveste kommuneskat i landet.”
Men ansøgningen om støtte som særlig ”vanskeligt stillet” kommune tegner et andet billede: ”Greve Kommune har et efterslæb på vedligehold af ejendomme, veje mv. på 519 mio. kr.,” skriver kommunen, og taler om ”den store pukkel, der primært er på vedligehold af bygningsmassen”.
Vallensbæk Kommunes udviklingsstrategi har som mål at sikre, at ”vi gennem vækst og udvikling også i fremtiden får lige præcis det Vallensbæk, vi ønsker os (…) Vækst er godt for alle, fordi den sikrer, at der er penge til pleje, behandling, pasning og undervisning, og til at vedligeholde og udvikle vores fælles bygninger og naturområder.”
I Vallensbæks ansøgning til puljen for vanskeligt stillede kommuner er væksten er problem. Kommunen skriver: ”Indbyggertallet er i løbet af de seneste 10 år vokset med 25% i Vallensbæk Kommune. Denne udvikling forventes at fortsætte og i løbet af de næste 10 år vil indbyggertallet blive øget yderligere med 16%. Kommunen oplever især en stigning i antallet af børn og unge, hvilket medfører et øget pres på daginstitutioner og skoler. Andelen af børn og unge udgjorde pr. 1. marts 2019 24% af kommunens befolkning, hvilket er 4 pct.point højere end landet som helhed.”
Andre steder er det tværtimod faldende befolkningstal, som gør kommunerne til særligt ”vanskeligt stillet”, f.eks. i Mariagerfjord og Skive.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?