Krims historie går tilbage til oldtiden, hvor forskellige kulturer og civilisationer har besat halvøen op igennem historien. Den antikke græske koloni Chersonesus blev etableret på Krim-halvøen i det 5. århundrede f.Kr., og Krim blev senere erobret af Romerriget. I middelalderen var Krim kontrolleret af blandt andet Det Byzantinske Rige, Den Gyldne Horde (mongolsk stat) og Det Osmanniske Rige. I slutningen af det 18. århundrede blev Krim en del af Det russiske Imperium, og det forblev en del af Sovjetunionen indtil 1954, hvor det blev overført til den Ukrainske socialistiske Sovjetrepublik som en gestus fra Nikita Khrusjtjov.

I den osmanniske periode var Krim under dette styre fra slutningen af 1400-tallet til slutningen af 1700-tallet. I løbet af denne tid blev Krim-klanen etableret som en vasalstat i Det Osmanniske Rige. Krim-tatarerne, en tyrkisk etnisk gruppe, blev den dominerende gruppe i regionen.

Det Osmanniske Rige brugte Krim som base for militære operationer mod det russiske imperium, og Krim-tatarerne foretog ofte razziaer ind i Rusland. Den osmanniske periode på Krim var præget af tilstedeværelsen af den osmanniske administration, spredningen af islam og væksten af krim-tatarernes samfund.

Efter annekteringen af Krim af Det russiske Imperium i slutningen af det 18. århundrede, stod krim-tatarerne over for diskrimination og undertrykkelse af det russiske styre. Da Krim blev en del af det russiske imperium, markerede det afslutningen på Osmannerrigets tilstedeværelse i regionen. Annekteringen af Krim af Rusland var resultatet af adskillige krige mellem Det russiske Imperium og Det osmanniske Imperium.

Under russisk styre blev Krim forvandlet fra en hovedsagelig landbrugsregion til en militær højborg. Det russiske imperium etablerede en stor militær tilstedeværelse i regionen og som Sovjetunionen byggedes byen Sevastopol op som en stor flådebase.

Som del af Sovjetunionen, undergik Krim betydelige ændringer. Mange krim-tatarer blev deporteret til Centralasien. Den sovjetiske regering opmuntrede russere og andre sovjetiske nationaliteter til at bosætte sig på halvøen, hvilket førte til et demografisk skift i regionen. I den sovjetiske periode blev Krim udviklet som et stort turistmål og et center for videnskabelig forskning. Regeringen etablerede også flere store statsdrevne virksomheder i regionen.

Efter Sovjetunionens sammenbrud blev Krim en del af det uafhængige Ukraine og i forbindelse med afstemningen i 1991 erklærede Krims parlament uafhængighed fra Ukraine – men erklæringen blev ikke anerkendt af den ukrainske regering eller det internationale samfund. Krim forblev dermed en del af Ukraine indtil 2014, hvor det blev annekteret af Rusland efter den ukrainske revolution og en kontroversiel folkeafstemning.

På det politiske område afholdt Ukraine sit første demokratiske valg i 1991 og etablerede en parlamentarisk republik med et stærkt præsidentskab. Ukraine stod dog over for udfordringer med at opretholde national enhed og håndtere regionale og etniske spændinger, især på Krim og de østlige områder af landet.

Ruslands beslutning om at annektere Krim i 2014 var drevet af en kombination af politiske, historiske og strategiske faktorer.

Politisk blev annekteringen set som en måde, hvorpå Rusland kunne hævde sin indflydelse i regionen og modvirke, hvad det opfattede som vestligt indgreb i Ukraine efter den ukrainske revolution i 2013-2014, med afsættelsen af den pro-russiske præsident Viktor Janukovitj.

Historisk set er Krim blevet et vigtigt symbol på russisk identitet og en afgørende del af Ruslands historie og arv. Regionen var en del af Rusland i store dele af det 19. og 20. århundrede, og størstedelen af dens befolkning er russisktalende.

Strategisk set er Krim hjemsted for Ruslands Sortehavsflåde og Sevastopol, en stor flådebase, og annekteringen gav Rusland større kontrol over Sortehavet og adgang til Middelhavet. Annekteringen af Krim blev også set som en måde for Rusland at sikre sin sydlige flanke og modvægte NATO-udvidelsen i regionen.

Ruslands annektering af Krim i 2014 var kontroversiel og er fortsat et politisk følsomt emne, hvor Ukraine og Vesten betragter det som en ulovlig krænkelse af Ukraines suverænitet, mens Rusland ser det som en nødvendig og berettiget foranstaltning til at beskytte sine interesser i regionen.

Siden Rusland annekterede Krim i 2014, har regionen undergået betydelige ændringer. Den russiske regering har investeret massivt i regionen med fokus på at forbedre infrastrukturen, udvikle turistindustrien og styrke den lokale økonomi. Den russiske regering har også taget skridt til at fremme russisk kultur og sprog i regionen og undertrykke Krim-tatarernes og andre minoritetsgruppers kulturelle og politiske udtryk. På den økonomiske front bragte annekteringen øgede investeringer og anden udvikling med sig, samt større integration med den russiske økonomi. Regionen har dog også stået over for betydelige økonomiske udfordringer, herunder internationale sanktioner og begrænset adgang til internationale finansielle markeder.

Fremtiden for Krim er usikker og underlagt mange politiske, økonomiske og geopolitiske faktorer. Den igangværende konflikt mellem Rusland og Ukraine om regionens status, samt de sanktioner, som det internationale samfund har pålagt, har skabt betydelige udfordringer og usikkerheder for Krims fremtid. Med hensyn til politik er det uklart, hvilke ændringer der vil blive foretaget i Krims status som et føderalt subjekt i Rusland, eller hvordan den igangværende konflikt mellem Rusland og Ukraine vil blive løst.

Krigen imellem Ukraine og Rusland kører på fuldt blus og bag arbejder diplomatiet koncentreret på at finde en løsning parterne kan acceptere som en fred. Det er sandsynligt, at afståelse af Krim til Rusland bliver en vigtig brik i dette spil. Det er højest usandsynligt at Rusland vil acceptere at levere Krim tilbage til Ukraine…