Lærer fyret for at nægte juletræsdans

Ligebehandlingsnævnet har netop udgivet sin årsberetning, der vanen tro byder på en række mere eller mindre kuriøse afgørelser.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Lærer fyret for at nægte juletræsdans

Ligebehandlingsnævnet har netop udgivet sin årsberetning, der vanen tro byder på en række mere eller mindre kuriøse afgørelser.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Ligebehandlingsnævnet udgav i starten af denne uge sin årsberetning for 2019. I årsberetningen kan man stifte bekendtskab med nogle af nævnets mange sager om påstået eller bevist forskelsbehandling på baggrund af køn, religion, alder, etnicitet eller handicap.
I årets udgave kan man læse om en kvindelig lærer, der blev fyret for at nægte at danse om juletræet til et arrangement på den privatskole, hvor hun var ansat. Ligebehandlingsnævnet vurderede i den forbindelse, at det var udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro, at kvinden, der er Jehovas Vidne, blev fyret for ikke at ville deltage i juletræsdansen til julearrangementet. Den kvindelige lærer blev tilkendt en godtgørelse svarende til en årsløn.
I en anden sag blev en idrætslærer fyret for at insistere på sin ret til at holde fri på en lørdag, hvor uddannelsesinstitutionen afholdt et åbent hus-arrangement for kommende elever. Den pågældende lærer tilhører den protestantiske frikirke Syvendedags Adventistkirken, for hvem lørdagen er en hviledag, og det tog arbejdsgiveren i dette tilfælde ikke tilstrækkeligt hensyn til. Også dette var i strid med loven, hvorfor læreren blev tilkendt ni måneders løn i godtgørelse.
I et tredje tilfælde med religion som omdrejningspunkt indklagede en mandlig pædagog og praktiserende muslim et vikarbureau, der afbrød en jobsamtale, da manden af religiøse hensyn nægtede at give hånd til en kvindelig vikarformidler. Det må man i udgangspunktet ikke, men sagen blev alligevel afvist, da der var uenighed om det faktiske forløb ved jobsamtalen, og fordi det ikke stod klart, om den muslimske mand også blev afvist af hensyn til de begrænsninger, som hans religion kunne have for opgaveløsningen som pædagog.
Endelig er der sagen om den muslimske gymnasiepige, der klagede over at skulle danse lanciers i forbindelse med idrætsundervisning.
22-årig søgte job som regionschef
Ligebehandlingsnævnet har dog set på meget andet end sager om religiøse hensyn. Nævnet har i løbet af året også taget stilling til en række andre sager om alt fra kønslig forskelsbehandling af gravide og kvinder på barsel til en universitetsundervisers sexchikane overfor en gruppe studerende og borgere med forskellige oplevelser af at blive forfordelt på grund af deres handicaps.
En kategori af sager, der også fylder meget i årsberetningen, er forskelsbehandling på baggrund af alder. Her kan nuværende og kommende arbejdsgivere med fordel skrive sig bag øret, at man bør være meget påpasselig med at lægge alder til grund for en afvisning, uanset om ansøger er ung eller gammel.
En 76-årig mand er således blevet tilkendt godtgørelse for at blive afvist til en stilling som som kranfører under henvisning til, at han var 20 år for gammel, på trods af at arbejdsgiveren i opslaget søgte erfarne kranførere. Det er i strid med loven, hvorfor Ligebehandlingsnævnet takserede forseelsen til 5000 kroner.
I den anden ende af aldersskalaen tilkendte Ligebehandlingsnævnet en blot 22-årig mand en godtgørelse på hele 25.000 kroner, da han blev afvist til en stilling som regionschef i en virksomhed på baggrund af sin unge alder. I afslaget skriver virksomhedens marketingschef: ”Min direktør vender desværre tommelen nedad på grund af din unge alder. Lidt mere erfaring fra detail, B2B eller telemarketing de næste 5-10 år og så er du lige det vi skal bruge.”
Da det ikke fremgik af annoncen, at indklagede forventede erhvervserfaring på 5-10 år, for at en ansøger kunne udfylde stillingen som regionschef, fik klageren medhold af Ligebehandlingsnævnet.
Mange sager afvises
Ligebehandlingsnævnet har i 2019 modtaget i alt 318 sager til behandling. En del af sagerne bliver dog afvist tidligt i forløbet af enten sekretariatet eller af nævnsformanden, fremgår det af en statistisk opgørelse bagerst i årsberetningen.
Således er 42 sager afvist af sekretariatet, før de er kommet i betragtning ved det ni mand store Ligebehandlingsnævn. 17 af disse er afvist på grund af klagers manglende retlige interesse i sagen.
Statistisk set er det værd at bemærke, at det er svært at få medhold i sine klager, hvis sagen tages op af nævnet. Ser man på samtlige afgørelser i løbet af 2019, står det klart, at de færreste afgørelser falder ud til klagers fordel. Kun 35 sager er endt med en godtgørelse, mens yderligere syv er endt med, at nævnet har fundet noget i strid med loven uden at tilkende godtgørelse.
Ligebehandlingsnævnet giver flest medhold i kønsspørgsmål. Her er der tilkendt godtgørelse i 18 af 94 sager i 2019, mens chancen for medhold er lavet i sager om race samt etnisk og national oprindelse, hvor kun 3 ud af 48 klagere modtog godtgørelse.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2567″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3544″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5713″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?