[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Landbrugsstyrelsens it-problemer forsinker landbrugets vådområder

It-problemer i Landbrugsstyrelsen var ikke en enlig svale. Styrelsen har i længere tid excelleret i fejl og manglende professionalisme.
Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net
Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet oplyser i en artikel på styrelsens hjemmeside, at det i de seneste år er lykkedes at automatisere store dele af sagsbehandlingen. Et eksempel er ordningen for miljøteknologi, hvor ansøgerne i 2018 i gennemsnit måtte vente næsten et år på en afgørelse. I 2019, hvor 80 procent af ansøgningerne blev behandlet automatisk, var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid reduceret til 115 dage eller knap fire måneder.
Landbrugsstyrelsen, der har ansvaret for administrationen og udbetalingen af EU’s landbrugsstøtte i Danmark er overalt i landbrugskredse kendt for manglende professionalisme og lange sagsbehandlingstider. Styrelsens administrative svagheder er ikke kun en belastning for dansk landbrug, men også kostbar for danske skatteborgere.
Den danske stat er jævnligt tvunget til at betale støttekroner tilbage til EU på grund af fejl i sagsbehandlingen i styrelsen. I en korrespondance med Finansministeriet har Miljø- og Fødevareministeriet bekræftet, at der alene ”fra 2007 til 2014 har været underkendelser for 1,2 mia. kroner”.
Rigsrevisionens kritik
Rigsrevisionen har adskillige gange været ude med riven efter den danske administration af landbrugsstøtten. Rigsrevisionen har således kritiseret styrelsen for at udskyde afgivelsen af tilsagn til projektstøtte for mere end 500 mio. kr., for at aflægge regnskaberne for Garantifonden og Landdistriktsfonden for sent, for at have en utilstrækkelig kvalitetssikring og for fejl i udbetalingen af arealstøtte.
Landbrugsstyrelsen ligger også i åben krig med styrelsens kunder – landmændene. Landmændene er jævnt hen utilfredse med styrelsens sendrægtige sagsbehandling, der trods forbedringerne på ordningen for miljøteknologi betyder, at udbetalingen af EU-støtten jævnligt forsinkes.
Landbrug & Fødevarer kritiserer
AgriWatch kan den 11. august 2020 berette, at Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, er træt af Landbrugsstyrelsens it-problemer, der aktuelt betyder, at den oprindelige ansøgningsfrist for at få del i de midler (115 mio. kr.), der er afsat til minivådområder, 11. august 2020, er blevet udsat til den 25. august 2020.
”Endnu engang er der it-problemer hos Landbrugsstyrelsen, som betyder, at de ikke kan modtage ansøgninger. Landmændene og vores oplandskonsulenter har gjort en kæmpe indsats og er klar med ansøgningerne, men fejl i it-systemet betyder, at nogle ansøgninger om minivådområder ikke kan modtages. Det er dybt frustrerende med de gentagne it-problemer på flere områder,” skriver Merrild i en skriftlig kommentar til AgriWatch.
Han fremhæver, at han er bekendt med flere landmænd, der holder sig tilbage fra at søge om at etablere minivådområder, fordi der de seneste år har været adskillige tekniske og administrative problemer med ordningen.
”Hvis minivådområde-ordningen ikke leverer efter forventningerne i 2021, så skal kritikerne nok komme på banen og bebrejde os, at man ikke kan satse på frivillige tiltag fra landmænd. Men de kritikere må meget gerne komme på banen nu, hvor der er så mange problemer fra myndighedernes side, og sammen med os forlange, at der kommer styr på tingene hos Landbrugsstyrelsen. Vi har brug for at få et system, der virker og kan håndtere den store interesse fra landmænd,” skriver Merrild.
Udflytning og andre trængsler
Ud over lange sagsbehandlingstider har Landbrugsstyrelsen heller ikke styr på økonomien. Derfor er styrelsen faktisk i gang med en tiltrængt effektivisering. Samtidig prøver man at omstille organisationen, så opgaverne kan løses med færre hænder. Styrelsen er derfor midt i en stor agil transformation, som betyder, at styrelsens støtteordninger og it-understøttelse fremover vil blive konfigureret og designet i agile teams, der består af it-udviklere, testere, forretningen og produktionsenhed. Styrelsen er stærkt fokuseret på agilitet, og et jobopslag om en ledig stilling som agil coach vakte opmærksomhed og moro.
Landbrugsstyrelsen må også leve med, at i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser i 2016, flyttede Landbrugsstyrelsen 376 arbejdspladser fra København til en stor afdeling til det tidligere sindssygehospital på Augustenborg Slot på Als. Ud over Augustenborg blev 16 arbejdspladser flyttet til styrelsens afdeling i Tønder.
Modstand mod udflytningen
Selvom man umiddelbart kunne have forventet, at det for mange statslige landbrugsbureaukrater ville være en befrielse at blive udstationeret i provinsens landbrugsland, var der betydelig modstand mod beslutningen om, at statsansatte blev tvunget til at forrette tjeneste på Als.
I en mail dateret 17. september 2015 til Finansministeriets daværende departementschef, Martin Præstegaard, advarede departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, mod regeringens plan om at flytte styrelsen til et tidligere sindssygehospital i Sønderborg. Flytningen ”vil med stor sikkerhed føre til længere sagsbehandlingstid, så styrelsen ikke kan nå sine udbetalingsmål”, advarede departementschefen.
Allerede inden udflytningen var der it-problemer og lange sagsbehandlingstider i Landbrugsstyrelsen, og selvom der er fremgang på ordningen for miljøteknologi, viser problemerne med vådområderne, at ikke alle problemer er løst.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5561 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 6333 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 8136″][/vc_column][/vc_row]