Landmænd stævner staten for brud på Grundloven

Landmændene skal have erstatning, når Folketinget eksproprierer deres jord. Alt andet er grundlovsbrud, mener Bæredygtigt Landbrug, der nu har stævnet staten.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Folketinget har netop vedtaget, at de landmænd, som ejer såkaldte naturbeskyttede arealer, skal holde op med at gødske, sprøjte eller pløje disse jorder. Flertallet i Folketinget mener, at der er nødvendigt at beskytte de såkaldte §3-arealer af hensyn til vilde planter, dyr og insekter.
Og de landmænd, som fratages dyrkningsretten til deres egen jord, skal ikke have erstatning.
Organisationen Bæredygtigt Landbrug, som har omkring 4.000 landmænd som medlemmer, mener, at Folketinget med sin vedtagelse bryder Grundloven. Her hedder det i §73, stk.1.:
”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”
Derfor har organisationen besluttet at stævne staten og lade retten afgøre, hvad der er rimeligt i denne sag.
”Et forbud mod at dyrke jord, der i hovedsagen er landbrugsjord og kun helt perifert er natur, er klokkeklar ulovlig ekspropriation,” siger chefjurist i Bæredygtigt Landbrug Nikolaj Schulz.
”Vi tager denne kamp på vegne af alle danske landmænd – vi vil ikke acceptere, at staten tyvstjæler god landbrugsjord, og slet ikke uden fuld erstatning.”
Vedtagelsen i Folketinget indebærer, at der om to år gennemføres et forbud mod gødskning, sprøjtning og jordbearbejdning på §3-arealerne (de såkaldt naturbeskyttede arealer). Det drejer sig om i alt ca. 440.000 hektar.
Landbruget har god erfaring med at gå til retsvæsenet for at få stoppet uigennemtænkte love. Bæredygtigt Landbrug lagde sag an mod staten, da Folketinget vedtog loven on randzoner langs alle vandløbene, som heller ikke måtte dyrkes. Efter retssagen blev loven ophævet.
”Miljøministeren forsøger at skubbe grænsen for indgreb i den private ejendomsret. Staten begår massiv krænkelse med det netop vedtagne forslag, der både er ulovligt, usagligt, useriøst og i øvrigt ikke ledsaget af nogen miljøvurdering – og det er derfor på mange niveauer ugyldigt,” siger chefjurist Nikolaj Schulz.
I det hele taget er det en tendens i tiden, at landbruget søger rettens vej for at afværge Folketingets beslutninger – når de ikke bygger på veldokumenterede fakta. Således har tre syd- og sønderjyske landbrugsorganisationer bedt advokatfirmaet Mazanti-Andersen Korsø Jensen udarbejde en juridisk forundersøgelse for at forberede en stævning mod staten for vandplanerne.
Landbrugsorganisationerne Kolding Herreds Landbrugsforening, Sønderjysk Landboforening og LandboSyd har sikret, at der er penge til at føre retssag. Retssagen vil tage udgangspunkt i, at målsætningen for vandplanerne er forkert, og at der i loven ikke er taget hensyn til proportionalitetsprincippet, der tilsiger, at der skal være proportionalitet – rimelighed – mellem ulemper og omkostninger på den ene side og nytten på den anden side.
Medlem af projektets styregruppe, Mogens Dall, LandboSyd, sagde til fagbladet Effektivt Landbrug:
”Vi har forsøgt med dialog, men vi oplever, at vi ikke bliver hørt og ikke får svar på vores mange fagligt funderede spørgsmål. Derfor tager vi i afmagt dette skridt, velvidende, at det er en alvorlig sag at bruge det juridiske våben i forhold til staten. Men der er ikke andre veje tilbage.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6255 “][/vc_column][vc_column width=”1/3”][qk_post id=”6393 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6992”][/vc_column][/vc_row]