[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Landmand og ph.d. i kemi: Landbruget er ikke problemet, men en del af løsningen

I den danske klimadebat står landbruget ofte for skud. Men det er ikke formålstjenligt at forlange af danske landmænd, at de skal reducere deres udledning. Danske landbrug binder allerede CO2 svarende til hele Danmarks samlede udledning, og der er potentiale til mere, skriver landmand og ph.d. i kemi Frans W. Langkilde i Maskinbladet.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Selvom landbruget ofte beskyldes for at være en af de helt store klimasyndere, er der en væsentlig del af det samlede billede, som stort set aldrig belyses af medierne. Den udeladelsessynd har fået landmand og ph.d. Frans W. Langkilde til tasterne i Maskinbladet.
I sit indlæg peger Frans W. Langkilde på, at dansk landbrug allerede på nuværende tidspunkt leverer et substantielt bidrag til at mindske udledningen af CO2. Gennem såkaldt CO2-binding bliver potentielt skadelig CO2 bundet i jorden gennem afgrøder eller såning af græs, hvilket forhindrer, at den slipper ud i atmosfæren og bidrager til global opvarmning.
”Jeg følger debatten og undrer mig over, at den binding af CO2, som landbruget står for, er fraværende i debatten, selv om den er meget vigtig og lige så stor som hele Danmarks udledning af CO2. Jeg tror, det er bedre at satse mere på at binde CO2, og satse mindre på at mindske udledningen,” skriver Frans W. Langkilde i indlægget.
Han peger på, at stift fokus på mindre udledning risikerer at føre til et dårligere nettoresultat. Desuden mener han, at den offentlige diskurs omkring hans branche er forfejlet:
”Landbruget er ikke en del af problemet, landbruget er en del af løsningen. Men selvfølgelig er det alt andet lige godt, hvis man også kan mindske udledningen fra landbruget,” konstaterer han.
I indlægget opstiller den videnskabeligt velfunderede landmand et længere regnestykke op, der tager udgangspunkt i hans eget landbrug. Det ekstrapolerer han til Danmarks samlede landbrug, og resultaterne tegner et samlet billede af, at der er et stort potentiale for CO2-binding i landbruget. Et potentiale, som særligt i højbundsjord er større, end hvis jordene udtages til beplantning af skov.
Det ligger uden for denne signaturs kompetencer at redegøre for de præcise udregninger, men interesserede læsere med teknisk forståelse kan læse Frans W. Langkildes indlæg i sin helhed hos Maskinbladet (se link øverst i artiklen).[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]