[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Lokalradioer politianmeldt for brug af falske navne

En lokal borger har meldt flere lokale radio og tv-stationer under Kulturel Mediehus Aarhus til politiet for brug af falske navne i ansøgninger om programtilladelser.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
To århusianske lokalradioforeningers brug af falske navne bliver nu en sag for Østjyllands Politi. En læser af Journalista.dk har på baggrund af mediedækningen indgivet en anmeldelse, og dermed kommer der nu nye øjne på sagen.
Det er de to århusianske lokalradioer Gellerup Radio og Aarhus Lokalradio samt tv-stationen LTV OJ, der har benyttet sig af opdigtede kontaktpersoner i stationernes ansøgninger om programtilladelser og senere også i korrespondance med Slots- og Kulturstyrelsen.
Journalista.dk har talt med anmelderen, som har bedt om at være anonym:
”Da jeg læste om denne sag, med hvad der ligner seriøst dokumentfalsk, og så andre i kommentarerne nævne, at det burde politianmeldes, tænkte jeg, at det kunne jeg da godt gøre. Hvis jeg ikke selv gør det, så er der en god chance for, at politiet ikke hører om sagen.”
Anmelderen håber, at sagen får konsekvenser for de to stationer, og at de nuværende aktive programtilladelser inddrages.
”Jeg håber, at politiet indleder en sag, som efterforskes seriøst, da der jo er tale om flere millioner skattekroner, som muligvis er blevet givet uretmæssigt. Hvis retten er enig, så håber jeg naturligvis på, at disse penge kommer tilbage til statskassen og at alle licenser inddrives og frigives til andre.”
Kan være dokumentfalsk eller bedrageri
Indblik.net har fremlagt sagen for ekspert i strafferet Lotte Helms, der er ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet. Lotte Helms er noget mere tilbageholdende end anmelderen og vil ikke udtale sig om den konkrete sag. Hun forklarer dog, at der afhængigt af omstændighederne kan være tale om tre typer af lovbrud: dokumentfalsk, bedrageri eller mandatsvig.
”Det er en betingelse for at straffe for dokumentfalsk, at der er gjort brug af et falsk dokument med henblik på at skuffe i retsforhold. Det kan være ved en falsk underskrift, falskneri med betalingsmidler, ændringer i dokumenters indhold mm. For at der kan dømmes for dokumentfalsk, skal man have haft til hensigt at skuffe i retsforhold, så der behøver ikke at være en økonomisk vinding, men det er ofte motivet – og ofte hænger dokumentfalsk og bedrageri sammen,” forklarer Lotte Helms.
Det var en anden århusiansk ansøger, Ulrik Lyhne, der i første omgang gjorde Radio- og tv-nævnet opmærksom på de falske navne. Han havde søgt om programtilladelse, men fik den ikke. Det gjorde i stedet foreningerne med tilknytning til Rui Monteiro, og hvis forløbet omkring stationernes ansøgning uberettiget har kostet andre håbefulde ansøgere muligheden for at opnå tilladelse, kan der være tale om bedrageri.
”Bedrageri kendetegnes ved, at den tiltalte har vildledt andre, der så lider et uberettiget økonomisk tab, som den tiltalte selv eller andre opnår uberettiget udbytte af. Det er altså en grundbetingelse, at der skal foreligge en vildfarelse hos en tredjemand, og at den skal være fremvirket for at opnå et økonomisk udbytte (vinding).”
Sagen bør undersøges
Endelig kan midler, der ikke bruges retmæssigt, åbne for en helt tredje mulighed.
”Og så er der den vinkel, om pengene reelt bliver brugt til formålet for den offentlige støtte. I det øjeblik, at det ikke er tilfældet, så kan det være muligt, at der i så fald kan være tale om mandatsvig. Ved mandatsvig udnytter man sin adgang eller forpligtigelse til at handle på vegne af andre til at opnå en uberettiget økonomisk gevinst, hvilket påfører modparten et tab. Mandatsvig bruges, når man bryder et tillidsforhold, hvor man repræsenterer en anden, til at opnå en økonomisk fordel man ellers ikke var berettiget til.”
Lotte Helms ønsker ikke at spekulere yderligere, da de nærmere omstændigheder ikke er klarlagt, men siger til Indblik.net, at hun mener, at sagen bør undersøges nærmere.
Om der skal rejses tiltale for det ene, det andet eller det tredje – eller slet ikke – er det nu op til Østjyllands Politi at afgøre. Rui Monteiro har i skrivende stund ikke besvaret Journalista.dk’s forespørgsel på en kommentar.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8645″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9114″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9191″][/vc_column][/vc_row]