[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Marlene Wind halter i sin analyse om tribalisering
Professor Marlene Winds bog er mere debat end videnskab og undlader helt at forholde sig til tidens store indvandringsproblemer.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″ css=”.vc_custom_1583832046528{padding-left: 0px !important;}”][vc_single_image image=”2335″ img_size=”200×40″ css=”.vc_custom_1583831964110{border-left-width: 0px !important;padding-left: 0px !important;}”][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”25px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Marlene Wind er dybt bekymret over den anti-liberale og anti-demokratiske udvikling i EU. Det har hun skrevet en bog om med titlen ‘Tribaliseringen af Europa – et forsvar for vores liberale værdier’.
Langt hen ad vejen er denne anmelder enig med Marlene Wind om det, der er værd at stræbe efter:
Åbne demokratier med frie valg, fri presse og uafhængige, stærke domstole. Åbne grænser med udnyttelse af globaliseringens mange muligheder.
Problemet er bare, at denne ideal-tilstand ikke eksisterer, fordi åbne grænser giver en lang række problemer, som store befolkningsgrupper har svært ved at overskue og derfor reagerer imod. De stemmer så på de politikere, som lover at skærme dem for konsekvenserne af åbne grænser.
Det er interessant, at professoren i sin lille bog helt undlader at analysere det problem, som er den mest åbenbare grund til den stammetænkning eller tribalisering, som sker i EU. Nemlig indvandringen af et kæmpe kontingent muslimer med helt andre værdier end Europas kristne befolkning.
Hun skriver ganske vist, ”at Viktor Orban i Ungarn dygtigt har sørget for, at befolkningen har været så optaget af migrationskrisen og forsvaret af de kristne værdier i Ungarn, at få reelt har lagt mærke til korruptionen, indskrænkningen af ytringsfriheden, og venner og bekendtes indtog på dommerposter og på andre vigtige embeder i det ungarske samfund”.
Men der er ingen tal eller henvisning til forskning og analyse af indvandringens konsekvenser.
Mere end finanspolitik
Marlene Wind bruger som eksempler på tribaliseringen i Europa den catalanske uafhængighedsbevægelse, Brexit, Polen og Ungarn. I alle tilfælde bruger de illiberale en argumentation, som kredser om ”dem og os”, og bortset fra i Catalonien er ”dem” indvandrerne.
Marlene Wind nævner ikke med et ord den tyske forbundskansler Angela Merkels ”wir schaffen das”, som accepterede en million nye flygtninge/indvandrere i Tyskland i 2015. En begivenhed, som blev fulgt af flere stærkt omtalte islamisk inspirerede terrorhandlinger, og som ændrede den politiske diskurs i EU.
I stedet for også at inddrage indvandringen i sin analyse af baggrunden for udviklingen af illiberale systemer i flere lande skriver hun (s. 140): ”Den manglende vilje til at gribe ind overfor skattesvindel og skatteunddragelse, kombineret med dårligt regulerede finansmarkeder, har forståeligt nok gjort mange mennesker vrede.”
Mon det er derfor, at det blev et ja til Brexit i Storbritannien, eller at et stort flertal af stemmerne i Polen stemte på PiS eller på Fidesz i Ungarn?
Men når det er sagt, er der grund til at dele Marlene Winds bekymring for demokratiets sande tilstand i en række EU-lande. I Polen og Ungarn, benytter Jaroslaw Kaczynskys PiS-parti og i Ungarn Viktor Orbans Fidecz -parti deres parlamentariske flertal til at fjerne den frie presse og knægte domstolenes uafhængighed, som igen eroderer den vigtige mindretalsbeskyttelse. Der er samme tendenser i en række tidligere østeuropæiske lande, bl.a. Tjekkiet og Rumænien.
Professoren påpeger, at EU ikke har nogen effektive redskaber til at håndtere demokratisk tilbagegang og alvorlig korruption i medlemslandene, når de først er blevet medlemmer. Ganske vist har Kommissionen indledt en såkaldt artikel 7-sag mod Polen, som kan rejses mod et land, som gentagne gange krænker EU-traktatens demokratiske værdier. En sådan sag kan ende med, at Polen fratages sin stemmeret i EU – men da afgørelsen kræver politisk enstemmighed blandt de 27 medlemsstater, vil det næppe ske.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″ css=”.vc_custom_1583832524943{padding-left: 0px !important;}”][vc_single_image image=”6070″ img_size=”438×700″ add_caption=”yes” css=”.vc_custom_1583832582441{padding-top: 5px !important;}”][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Flertallet tog magten
EU befinder sig efter Marlene Winds opfattelse i en åbenbar retsstatskrise.
Professoren argumenterer også for, at et ”majoritært demokrati” altså et system, hvor ”winner takes all” ikke er et rigtigt demokrati. Det er jo netop via parlamentarisk flertal, at både PiS i Polen og Fidesz i Ungarn har gennemført de antidemokratiske foranstaltninger med af afskaffe den fri presse og udskifte dommere. Ifølge professor Wind har Viktor Orban faktisk gennemført et statskup uden brug af kampvogne eller våben.
Selv om bogens analyse-del er svag – da hele migrantproblematikken som nævnt er udeladt – er dens beskrivelse af EU’s demokratiske tilstand korrekt og tankevækkende.
Uden at nævne det rejser bogen i virkeligheden spørgsmålet om, hvorvidt tiden er kommet til at nytænke EU’s forfatning – så samarbejdet bygger på, at det grundlæggende er 27 forskellige og selvstændige stater, der samarbejder om et fri marked[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”20px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]og enkelte fælles opgaver som miljø og klima, men med langt færre overførsler mellem landene til landbrug og regionalstøtte, infrastruktur etc. Og ikke længere fastholder præamblen om at stræbe efter et stadigt tættere samarbejde på alle mulige andre områder end markedet. Samarbejdet bør stadig bygge på et retligt grundlag med sanktionsmuligheder, når reglerne overtrædes.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5357″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4991″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2092″][/vc_column][/vc_row]