Mens debatten raser om “fattige” på kontanthjælp: 24.000 selvstændige lever under fattigdomsgrænsen

Bjarke Roed-Frederiksen. (Foto: SMVdanmark)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Mens venstrefløjen kører kampagne for at hæve kontanthjælpen, lever over 24.000 selvstændige under fattigdomsgrænsen. Det skal der gøres noget ved, lyder det fra erhvervsorganisationen SMVdanmark.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

For tiden blæser bl.a. Enhedslisten til kamp for at bekæmpe det, partiet opfatter som et stort problem med børnefattigdom i Danmark i f.eks. familier, hvor forældrene er på kontanthjælp.

Til Folketingets afslutningsdebat mødte det socialistiske parti dog modstand fra statsminister Mette Frederiksen (S) som affejede påstanden om, der i de tilfælde, som Enhedslisten kritiserer, er tale om reel fattigdom.

Læs mere om det her.

Danmarks Statistik vurderer da også, at så godt som ingen i Danmark lever under den internationale fattigdomsgrænse.

Dog definerer Danmarks Statistisk alligevel en såkaldt relativ fattigdomsgrænse, der går ved halvdelen af medianindkomsten (dvs. den midterste indkomst i befolkningen, red.).

24.000 selvstændige lever under fattigdomsgrænsen

Går man ud fra denne definition af fattigdomsgrænsen, er der en overset gruppe på hele 24.000, som lever i det, man kan betegne som relativ fattigdom.

Hele 24.000 selvstændige tjener nemlig under fattigdomsgrænsen, viser en nylig analyse fra erhvervsorganisationen SMVdanmark.

– Med analysen ønsker vi at sætte fokus på, at en stor gruppe af selvstændige og iværksættere ikke har en særlig høj indkomst, siger Bjarke Roed-Frederiksen, manden bag analysen og chefkonsulent i SMVdanmark, til Indblik.

I analysen har han taget udgangspunkt i netop Danmarks Statistisk relative fattigdomsgrænse.

Bjarke Roed-Frederiksen anerkender, at det er et relativt begreb, men tilføjer, at det til analysens formål er anvendeligt til at belyse, hvor stor en andel af selvstændige, der befinder sig i lavindkomstgruppen og sammenholde dette med andelen af lønmodtagere, der er i samme gruppe.

– Det her handler jo ikke om, at de selvstændige ikke har råd til smør på brødet, men det handler om at se, hvor mange af dem, der tjener under Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse.

– Sammenholder man det med andelen af lønmodtagere, som også tjener under denne grænse, kan man se, at der er relativt flere selvstændige i lavindkomstgruppen, end der er lønmodtagere, fortæller han til Indblik.

Opgjort med Danmarks Statistiks fattigdomsmål er 2,3 procent af alle lønmodtagere i en lavindkomstfamilie, mens det samme gælder for hele 10,0 procent af de selvstændige.

For at indgå i lavindkomstgruppen skal en enlig uden børn have en ækvivaleret disponibel indkomst på under 10.545 kroner pr. måned. 

En enlig med to børn betragtes som ”fattig” allerede ved indkomster efter skat på under 16.872 kroner. pr. måned, fremgår det af Danmarks Statistik.

En del af livet som selvstændig

Som sådan synes Bjarke Roed-Frederiksen ikke, at det behøver være et problem, at selvstændige i perioder tjener lidt.

– Nogle har selv valgt det, mens andre har kalkuleret med, at det under opstarten af deres virksomhed vil være sådan. Ofte tærer man jo af sin opsparing eller bruger midler, som er indskudt i virksomheden. 

– Et stykke hen ad vejen er det en accepteret del af livet som selvstændig, at man i hvert fald i perioder kan tjene lidt. På sigt burde det jo gerne være sådan, at man får en større indkomst, siger han.

Sådan får vi flere selvstændige, som klarer sig bedre

I SMVdanmark mener man dog, at det er vigtigt, at der bliver sat fokus på emnet, så det ikke bliver urimeligt svært at være selvstændig, og så aspirerende selvstændige og iværksættere ikke bliver afskrækket.

Derfor er det vigtigt, at der er ordentlige rammevilkår, mener Bjarke Roed-Frederiksen.

– Det handler bl.a. om, at der skal være bedre adgang til dagpenge for selvstændige, som stadig den dag i dag har mere restriktiv adgang til dagpengesystemet end lønmodtagere.

– Derudover er det vigtigt, at der ikke beskattes for hårdt, ligesom der skal sættes fokus på bureaukratiet, som selvstændige er underlagt. Der er meget papir og mange myndigheder at forholde sig til som selvstændig.

Adspurgt, om man ved at forbedre rammevilkårene kan “flytte” flere selvstændige op over fattigdomsgrænsen, lyder svaret fra Bjarke Roed-Frederiksen:

– Både og… Der er flere ting i det. Bliver vilkårene forbedre, skulle det gerne gøre, at vi får flere selvstændige. Men det vil jo i første omgang risikere at skabe flere med lav indkomst, fordi de er nye. 

– Generelt bør en forbedring af rammevilkårene dog føre til, at vi både får flere selvstændige og at dem vi får, klarer sig bedre, så de kan skabe lønsomme virksomheder til gavn for både dem selv og for samfundet, svarer han.

Kan du lide, hvad du læser?

Så bliv medlem af Indblik for kun 49 kroner om måneden, støt vores arbejde og få adgang til vores medlemsfordele. Vores medlemmer får bl.a. direkte adgang til at komme med idéer til historier.

Bliv medlem her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.