Mette Frederiksen øger offentligt forbrug maksimalt
– Danskerne bliver fattigere…

I regeringens nye 2030-plan er der masser af skattekroner til rådighed. Men statsminister Mette Frederiksen prioriterer dem til offentligt forbrug.
Hør artikel

Regeringen afslører i sin nye mellemfristede fremskrivning, at råderummet er på 48 mia. kr. i 2030. Men langt størstedelen skal afsættes til flere offentligt ansatte. Således skriver Finansministeriet i pjecen med den kedelige titel: ”2030 planforløb”:

”For 2024 og frem svarer den beregningstekniske offentlige forbrugsvækst til den højest mulige offentlige forbrugsvækst inden for det mellemfristede mål for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030”.

I fremskrivningen kan de offentlige forbrugsudgifter vokse med i gennemsnit 1,0 pct. om året i 2024-2030. Dermed kommer de offentlige forbrugsudgifter til at udgøre en stigende andel af BNP frem mod 2030

Mette Frederiksen vil lade de offentlige udgifter stige ud over, hvad der er nødvendigt for at dække det såkaldte ”demografiske træk”, som skyldes, at vi bliver flere ældre. Finansministeriet opgør, at det demografiske træk vil være på cirka 0,6 pct. om året frem mod 2030.

De nye løfter om flere offentligt ansatte kommer over i, at den offentlige beskæftigelse samlet set er steget med ca. 35.000 personer i perioden fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2022.

En kold spand vand! 

Danskerne bliver fattigere. Det viser Finansministeriet nyeste prognoser i Økonomisk redegørelse. Prognosen kaster en kold spand vand i hovedet på alle, der har vænnet sig til stigende velstand i de seneste to årtier.

Udsigterne er ikke kun dårlige i 2022, men også næste år. I 2022 forventer Finansministeriet, at danskernes reale disponible indkomst falder med 0,1 pct. Tilbage i maj forventede ministeriet ellers en stigning på 1,6 pct. I 2023 forventer Finansministeriet yderligere et fald på 0,2 pct. Tilbage i maj forventede man en stigning på 2,2 pct.

”For at have råd til det dyrere forbrug må husholdningerne tage en større andel af deres indkomst i anvendelse,” fastslår Finansministeriet med en vis sans for underdrivelse. ”Da stigningerne i forbrugerpriserne i 2022 forventes at overstige lønvæksten, indebærer det en betydelig nedgang i reallønnen på omkring 3,5 pct.”, lyder det i Økonomisk Redegørelse.

Inflationen er i løbet af det seneste år tiltaget fra 1,6 pct. i juli 2021 til 8,7 pct. i juli 2022. Dermed er inflationen nået op på det højeste niveau siden februar 1983. ”I et historisk perspektiv er der kun set væsentlig højere inflation i forbindelse med verdenskrigene, ved udbruddet til Korea-krigen i 1950 og under oliekriserne i 1970’erne,” fastslår Finansministeriet. Inflationen forventes at ramme 8,6 pct. i 2022. Også i 2023 forventer Finansministeriet en relativt høj inflation på cirka 3,6 pct.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?