Midtvejsvalget bringer det værste frem hos dine fjender, så de ødelægger sig selv.

Nettet flyder over med citater fra Proud Boys: “En kvinde der får foretaget abort efter en voldtægt, skal have dødsstraf fordi hun har begået et fosterdrab”.

Den demokratiske kandidat Josh Shapiro har finansieret hovedparten af Doug Mastrianos kampagne i Pennsylvania.

Det er en stor mediehistorie, fordi Mastriano er en af Trumps mest ekstreme tilhængere.

Hvad får en demokratisk guvernør til at bruge en stor del af sit valgbudget på at støtte sin republikanske udfordrer? Og til med en ekstrem trumpist? Har Shapiro mistet sit moralske kompas? Nogle Demokrater støtter aktivt Republikanske kandidater med flere penge jo mere ekstremistiske de er…

Kongreshøringer og bedemænd.

Demokraterne har brugt deres levede liv efter Bidens tiltrædelse på høringer med det formål at frame Trumpisterne som bedemændene der lukker og slukker amerikansk demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder. Set i det lys er det vanvittigt umoralsk at støtte yderliggående republikanere.

Shapiro vil argumentere for, at målet helliger midlet.

Vælgeranalyserne peger på, at godt halvdelen af alle amerikanske vælgere tvivler på at valghandlingen foregår efter reglerne. I områder med mange Trumpister, er der ofte selvbestaltede, bevæbnede vagter ved valgstederne.

Det er en farlig udvikling, som kan gøde jorden for et nyt kupforsøg om 2 år. Når hadet til Washington får tag i så mange at sammenhængskraften eroderer, så falmer USA som den frie verdens fyrtårn.

Det havde klædt Demokraterne, hvis de havde holdt sig for gode til at støtte ekstremister hos Republikanerne.

Midtvejsvalg er en betegnelse, som leder tanken hen på det store dyr på savannen. Republikanerne bliver ofte betegnet som GOP. Grand Old Party er hædersbetegnelsen for George Washingtons store regeringsbærende parti som bekæmpede Sydens brug af sorte slaver. Midtvejsvalget minder os om, at præsidenten er midt i sin valgperiode. Men præsidenten er jo netop ikke på valg, og denne gang er vi i et historisk usædvanligt elefanthus med 2 store gamle hanelefanter i rummet, som afgør det meste, uden selv at optræde på stemmesedlen.

Traditionelt foregår magtoverdragelsen fredeligt i et vestligt demokrati. Man respekterer retsstaten og institutionerne, også når det går én imod. Alternativet er et kup.

Sådan gik det ikke, da Trump skulle overdrage magten efter sit valgnederlag for 2 år siden, og for at understrege den demokratiske modvilje, så lod Trump strømmen til metaldetektorerne slukke, sådan at hans støtter kunne gå bevæbnede til angreb på kongressen! Trump forsøgte forgæves at presse en højtstående embedsmand i Georgia, til at finde de 11.780 stemmer som manglede, for at sikre en Republikansk sejr. Dderefter forsøgte han at presse sin egen vicepræsident – Mike Pence – til ikke at godkende valget. Trump anlagde en haglbyge af retssager for at få omstødt valget af Biden. Ikke en eneste retsinstans har givet Trump medhold, på trods af, at der var republikansk udnævnte domsmænd i 32 af de 50 sager.Dette uskønne forløb er blevet oprullet i en lang række kongreshøringer, og man kunne forestille sig, at Republikanerne havde tabt Midtvejsvalgene på forhånd.

Sådan er det ikke nødvendigvis, og som danskere skulle vi være de første til at forstå hvorfor:

Mette Frederiksen er øverste politiske ansvarlig for at bruge mere end 18 mia. kr. på en uhjemlet nedslagtning af et eksporterhverv. Men vælgerne har været mere optaget af inflation og distriktspsykiatri. Kan en regeringsleder slippe afsted med at begå lovbrud? ”Ja!” efter et succesrigt Folketingsvalg, er rigsretssager, minkdrab og FE-skandaler næsten vasket væk.

Hvis det kan foregå i et skandinavisk demokrati, så kan det vel ske hvor som helst på kloden. Og på tirsdag vil Republikanerne forsøge at gentage kunststykket i Guds eget land!

Forudsætningen for at få alle sagerne mod Trump og hans tilhængere til at forsvinde i historiens tåger, er et succesrigt valgresultat.

Midtvejsvalget afgøres af hvilke temaer, der bliver de centrale. Hvis det bliver kampen om demokratiet, så står Demokraterne stærkest. Men hvis kampen mod de høje priser på brændstof og fødevarer bliver afgørende, så står Republikanerne bedst. James Carvilles herostratisk berømte sandhed fra Clinton kampagnen i ’92; “It´s the economy stupid” kommer formentlig til at give Republikanerne sejren den 8. november.

Hvem stemmer rødt og blåt i USA?

Vælgertilslutningen til de 2 partier bekræfter de fleste fordomme:

Demokraterne har bedst fat i de unge, kvinderne, de farvede og de højtuddannede.

Republikanerne står stærkt hos hvide mænd med korte uddannelser mellem 45 og 65 år.

Generelt er Demokraterne drevet af tilfredshed med Bidens holdninger.

Republikanerne er drevet af vrede og angst. Det store Trump-segment af kortuddannede hvide over 45 år, stoler på Fox, frygter globaliseringen og hader WOKE. Al den tale om elbiler og salat, er som et angreb fra en fremmed planet.

Hvis Demokraterne kan genskabe vreden, særligt hos kvinderne i abortspørgsmålet, og minde dem om at Trump med vold forsøger at stjæle demokratiet, som han kun støtter når det giver ham magten, så har demokraterne en chance, for at fastholde det spinkle flertal i kongressen.

Problemet for Demokraterne er, at de toppede for tidligt på ryggen af demokrati – og abort-temaerne. Alt tyder på, at de kommende uger kommer til at handle om Republikanernes ynglings-temaer.

Hvis økonomien og kriminalitetsbekæmpelsen bliver hovedtemaer, så vinder Republikanerne, og så forsvinder det spinkle demokratiske flertal i kongressen. I denne situation tyder meget på, at Biden vil være lame duck i den sidste halvdel af valgperioden. Det betyder, at han kun kan komme igennem med udenrigs – og sikkerhedspolitik samt executive orders,som kan omgøres af hans efterfølger.

Herresving frem mod 8. november?

Den republikanske mindretalsleder i Senatet, Mitch McConnell, forudsagde i slutningen af 2021, at hans parti formentlig ville erobre 60 pladser i Repræsentanternes Hus. I løbet af sommeren 2022 har situationen imidlertid forandret sig – blandt andet fordi præsident Biden kunne notere sig en stribe politiske sejre. Men allerede nu et par måneder senere, kan vi konstatere at vælgerfokus er på temaer som passer rigtig godt til Republikanerne.

Derfor er mit bud, at Midtvejsvalgene ender med at bekræfte den historiske tradition, hvor vælgerne straffer den siddende præsidents partifæller. I dette tilfælde primært fordi inflationen hærger.

“Tilhængere af Donald Trump bør hverken stemme ved midtvejsvalget i 2022 eller præsidentvalget i 2024, medmindre fupvalget af Biden afsløres.”

Det meddelte den tidligere præsident. Demokraterne kan ikke få armene ned af glæde, for budskabet minder om det, Trump sagde før senatsvalget i Georgia. Det kostede republikanerne både staten og flertallet i USA’s senat.

Dengang udløste Trumps opfordring chok i Republikanernes organisatoriske ledelse, som ønsker alle vælgere til urnerne. Republikanernes vurdering er, at Demokraterne er i vildrede om hvilken spidskandidat de skal satse på i takt med, at Bidens kognitive evner har vist sig at være et voksende problem. Samtidig er det lykkedes, at få vælgerne til at pålægge Biden ansvaret for prisstigningerne. I den situation bliver silent majority-fløjen opfattet som en kamikaze-torpedo fra Trump.

Demokraterne troede ikke på deres eget held, da de læste pressemeddelelsen fra Trumps officielle talskvinde, Liz Harrington, med opfordringen til at blive hjemme både ved Midtvejsvalget og præsidentvalget.

Midtvejsvalget 2022 afgøres af hvilke temaer der bliver afgørende. Kampen om fokus er spindoktorernes battleground.

Biden tænker med glæde tilbage på den folkelige storm som fejede hen over USA i halen på ophævelsen af Roe V. Wade. Dommen fra halvfjerdserne blev tilsidesat således, at staterne selv bestemmer om kvinder skal have ret til abort. I virkeligheden styrker det delstatsdemokratiet, men i praksis fjerner det millioner af kvinders adgang til abort.

Demokraterne må desværre se på, hvordan raseriet og demonstrationerne forvitrer, mens nye udfordringer overtager agendaen.

De enorme forskelle mellem rige og fattige i det store land – fattige næsten uden socialt sikkerhedsnet – blev udfordret af Covid-19, og bedst som der kom lys, så tændte inflationen mørkelygten. Det er et socialt nederlag for millioner af fattige amerikanere at modtage rudekuverten fra elselskabet og kassebonen i supermarkedet.

For nogle konverteres armoden til krav om politiske reformer, og for andre bliver den til vrede og had rettet imod magthaverne.

Ingen tvivl om, at inflationen er det amerikanske folks drivkraft i begge partier. Når brændstof og fødevarer bliver dyrere, så giver folk den siddende præsident skylden. Nogle opfordrer udsatte medborgere til at stemme på demokraterne for at få reformer, og nogle støtter ”Proud Boys” kamp for at få Trump tilbage i det Hvide hus.

Joe Bidens alder har været et issue siden han vandt over den anden pensionist. Biden er 4 år ældre end Trump, og hvis de ender med at skulle kæmpe om Pennsylvania Avenue igen i 2024, så vil Trump være 78 år og Biden være 82 år.

Biden er kognitivt og fysisk svækket, og Trump forekommer ikke ligevægtig, så det er naturligvis kilde til undren, at det store land ikke kan fostre et par nyere kamphaner.

Biden har faktisk opnået en række politiske sejre det seneste år, så den interne kritik stilnede af for en stund.  Men den stund blev kort.

Trump er ramt af et stort antal sagsanlæg og ransagninger i forlængelse af kongreshøringerne om at stjæle demokratiet. Jo længere tid han trækker sit kandidatur, jo længere tid vil han kunne få dækket sine advokatomkostninger af Republikanerne, men jo større er risikoen samtidig for, at en ny kandidat melder sig først.

Biden og Trump er elefanterne i rummet, fordi alle tænker på dem, selv om de ikke er på valg. Deres vicepræsidenter er henholdsvis slagtet og selvdestrueret.

Mike Pence lever nærmest under beskyttelse, fordi han nægtede at afvise valgresultatet, da Trump forsøgte at tvinge ham til at blokere den fredelige overdragelse til Biden.

Kamala Harris var kandidaten med det fantastiske CV, som bare ikke har evnerne som toppolitiker!

Republikanerne deler sig i 3 fløje;

• De som elsker Trump og vil vise deres had til “Sumpen i Washington” ved at boykotte det korrupte valgsystem.
• De som elsker Trump og fokuserer på de emner der gør ham relevant; abortspørgsmålet og drømmen om at få ham tilbage, fordi brændstof og fødevarer var billigere da han var præsident.
• Og så de moderate, der håber på en mindre flamboyant type med en nyere fødselsattest som senator Ron DeSantis fra Florida.

Demokraterne elsker de mest rabiate, for hvis de virkelig kan overbevise vrede, arbejdsløse Trumpister om at blive hjemme på valgdagen, så er det lettere for Demokraterne at vinde.

Alt var bedre i gamle dage.

Jeg savner den gamle Arizona senator John McCain, der kæmpede hårdt for at overbevise alle amerikanere om at stemme. Og senator Bill Clinton fra Little Rock Arkansas, der kæmpede for det samme. De kæmpede for noget, og ikke kun imod noget. Vi har behov for USA som et globalt, demokratisk forbillede, og i øjeblikket bidrager begge partier til en skyttegravskrig som selvskadere.

Kvindelige profiler.

Midtvejsvalgene kan blive starten på et trafikuheld i slow motion, hvis der bliver valgt mange fløjkrigere fra de 2 partier. Præsidentopgøret  2024 kunne stå mellem Demokraternes Alexandria Ocasio–Cortez, og Republikanernes Kari Lake.

Her taler vi kandidater med en fundamentalt forskellig tilgang til minoriteter, indkomstforskelle, menneskerettigheder og demokrati. Åben kappestrid om holdninger er spændende og lærerigt og godt for USA.

Men det er samtidig kandidater som ikke stoler på hinanden, og mindst den ene kandidat repræsenterer den halvdel af vælgerne, som ikke stoler på at stemmerne bliver optalt korrekt, og derfor ikke accepterer et valgresultat hvor de taber…

Transatlantisk påvirkning.

Valget den 8. november påvirker både dansk eksport – og sikkerhedspolitik. Måske fortabes det grønne eksporteventyr og viljen til at hjælpe Ukraine. Globaliseringens tabere vil meget naturligt støtte isolationismen og sænke klimaambitionerne. Begge dele kan aflæses på en dansk finanslov.

Der er al mulig grund til at følge valget på tirsdag med både nærlyset og fjernlyset tænd!