[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Miljøstyrelsen: Den enkelte landmands målinger gælder ikke
Flemming Fuglede Jørgensen har målt udledningen fra sine marker og fundet ud af, at han ikke forurener med kvælstof og fosfor. Men udfordringsretten gælder ikke den enkelte landmand, siger embedsmændene i Miljøstyrelsen.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
”Nu kan jeg bevise, at jeg ikke forurener,” sagde landmand Flemming Fuglede Jørgensen, der også er formand for Bæredygtigt Landbrug, for nylig til Indblik.net.
Han havde på Borupgaard i Løkken, Vendsyssel fået målt udledningen af kvælstof på og fosfor fra sine marker over en toårig periode, og målingerne viste, at den mængde af kvælstof og fosfor, som blev målt i områdets fælles offentlige afvandingskanal, Borupgrøften, kun i mindre grad stammer fra hans marked. I kanalen er der også udledningsvand fra to nærliggende landsbyer.
Flemming Fuglede Jørgensen har med de konkrete målinger i hånden tænkt sig at bruge den udfordringsret, som er skrevet ind den politiske aftale Landbrugspakken, som blev vedtaget i 2016.
I Bæredygtigt Landbrug hæfter chefjurist Nikolaj Schultz sig ved, at der i aftalen om Landbrugspakken står: ”I det omfang målingerne omfatter drænvand fra et veldefineret areal, så bør målingerne benyttes til ar regulere det veldefinerede areal fremfor modelberegningerne.”
Indblik.net har spurgt fødevareministeren om følgende: Hvis en landmand via målinger kan bevise, at han ikke udleder kvælstof og fosfor fra sine marked, så skal han vel ikke pålægges at gøre yderligere for at få kvælstof/fosformængderne ned. Vil ministeren bekræfte, at det forholder sig sådan og at det vil gælde, når de nye kvælstofmål skal indføres?
Den enkelte landmand må ikke udfordre
Miljøstyrelsen ved kontorchef Peter Kaarup har svaret på ministerens vegne: ”Det fremgår af teksten (i formuleringen af udfordringeretten,) at der ikke er en udfordringsret på bedriftsniveau, men at resultatet fra målinger foretaget i forbindelse med udfordringsretten kan bruges i de officielle opgørelser af kvælstofbelastningen.”
Miljøstyrelsen henviser til ordlyden af udfordringsretten, hvor der bl.a. står: ”Herudover gives en udfordringsret for erhvervet i delvandsoplande, hvor der ønskes målinger til at underbygge de samlede kvælstofbelastninger for delvandsområdet, der indgår i det fremadrettede vandplejearbejde. Supplerende målestationer vil f.eks. kunne placeres i oplande, hvor der er en påvirkning fra spildevand, i oplande med meget landbrug og i oplande med specielle jordbundsforhold, f.eks. lavbundsarealer. Det vil således ikke være en udfordringsret på driftsniveau …”
Landmand Flemming Fuglede Jørgensen svarer:
”Fra Miljøstyrelsens side gør man, hvad man kan, for at få landmænd til at acceptere beslutningerne uden at have prøvet dem. Når man tager en prøve, har man jo delmålet af det pågældende vand, hvad enten det er 1 eller 1.000 kubikmeter. Mængden er ligegyldig, det er koncentrationen, der tæller. Det har jeg sagt til vores nuværende minister, da vi diskuterede det på et møde. Ministerens rådgivere taler om mængder, men det er koncentrationen, der er det vigtigste. Miljøstyrelsen vildleder i stedet for at vejlede.”
Landmænd giver ikke op
Indblik.net stillede også følgende spørgsmål til ministeren: Flemming Fuglede Jørgensens målinger viser, at den største mængde kvælstof i det offentlige vandløb kommer fra landsbyerne i nærheden, som også udleder spildevand til afløbet. Vil ministeren tage initiativ til, at udledningen i vore vandløb fra byernes spildevand (overløb fra rensningsanlæg) kortlægges og derefter indgår i fremtidens modelberegninger vedr. kvælstofudledningen i vore vandløb og kystnære områder?
Svar fra Miljøstyrelsen: ”Opgørelser og målinger af spildevand, herunder overløb, indgår i opgørelser af den samlede kvælstofudledning til vandløb og kystnære områder. Udledninger fra spildevand opgøres årligt og afrapporteres sammen med det nationale overvågningsprogram, NOVANA. Som det bl.a. fremgår af rapporten, har Miljø- og Fødevareministeriet sammen med kommuner og forsyningsselskaber de senere år haft øget fokus på at sikre at data til opgørelse af udledninger fra bl.a. overløb hviler på de nyeste data og er opdateret med den seneste viden.”
Flemming Fuglede Jørgensen: ”Jeg tror, at hvis man holdt rensningsanlæggene samt 400.000 spredte bebyggelsers forurening væk fra tallene, så ville man nå frem til, at maksimalt 10% af den danske landbrugsjord har udledning og dermed behov for minivådområder – når og hvis man gøder efter planternes behov.”
”Vi i Bæredygtigt Landbrug fortsætter kampen. Demokraturet fra embedsmændene i vores ministerier og styrelsen må og skal brydes,” siger landmandsformanden.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4057″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3474″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3349″][/vc_column][/vc_row]
