[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Ministeren holder fast: Ingen erstatning til forbudsramte landmænd
Da der alene er tale om ”generel, erstatningsfri regulering”, må de landmænd, der bliver berørt at dyrkningsforbuddet på de såkaldte § 3-arealer, se langt efter økonomisk kompensation. Så klar er meldingen fra miljøminister Lea Wermelin (S).
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Det har vakt opstandelse i landbruget, at regeringen vil gennemføre et forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af de såkaldte § 3-arealer. § 3-arealerne er en fællesbetegnelse for naturtyper, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Paragraffen omfatter blandt andet heder, moser og enge, og lovforslaget vil særligt ramme 37.000 hektar af landbrugets kulturenge, som blandt bruges til afgræsning.
Både borgerlige politikere og interesseorganisationer har gjort opmærksom på, at forslaget for det første ikke opfylder sin egen formålsbeskrivelse, og for det andet ikke giver kompensationsmuligheder til de landmænd, som bliver ramt af lovens konsekvenser, skulle det blive vedtaget.
En af de organisationer, der har meldt sig på banen og kæmper landmændenes sag, er Landbrug og Fødevarer, der i slutningen af april kraftigt opfordrede regeringen til at forholde sig til en række bekymringer angående landmændenes rettigheder.
”Markant indskrænkning i landmandens råderet”
I et brev til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg dateret 22. april skriver Landbrug og Fødevarer blandt andet:
”Lovforslaget vil i dets nuværende form indebære en markant indskrænkning i landmandens råderet over de berørte arealer. Dette vil ske gennem generel erstatningsfri regulering og medføre store økonomiske konsekvenser for de berørte landmænd helt uden hensyn til de principper om erstatning og positive incitamenter, som normalt anerkendes og praktiseres ved natur og miljøtiltag som fx etablering af vådområder, udtagning af lavbundsjorde og ved indførsel af restriktioner i BNBO’er (boringsnære beskyttelsesområder, red.).”
Landbrug og Fødevarer peger i lighed med flere forskere på, at forslaget ikke vil have den ønskede effekt på biodiversiteten, fordi de berørte arealer er kulturprægede arealer med ringe naturværdi. Derfor bør forslaget trækkes tilbage og ”erstattes af en mere målrettet naturindsats med fuld kompensation for rådighedsindskrænkninger og et fokus på, hvilke tiltag der skal til for at sikre en forøgelse af naturværdierne,” fremgår det af brevet, der er underskrevet af Landbrug og Fødevarers viceformand Lone Andersen.
Ministeren afviser at komme landbruget i møde
Fredag den 1. maj kom der så svar, men der er ikke tale om opmuntrende læsning for de berørte landmænd. Miljøminister Lea Wermelin står nemlig fast på lovforslagets udformning og har ikke i sinde at komme hverken landmænd, landbrugsorganisationer eller oppositionen i møde.
”Forbuddet har efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering karakter af generel, erstatningsfri regulering. I almindelighed vurderes forbuddet at have begrænset intensitet. Forbuddet vil dog ramme den enkelte lodsejer med varierende intensitet. For de fleste bedrifter vil forbuddet berøre få arealer, som udgør en mindre del af bedriften,” står der i ministerens svar.
Lea Wermelin holder også fast i, at forslaget ”med tiden” vil øge biodiversiteten. Hun åbner dog op for, at individuelle afgørelser kan føre til dispensationer for enkelte landbrug:
”Hvis forbuddet måtte have karakter af ekspropriation for konkrete bedrifter, kan der eksproprieres eller dispenseres fra forbuddet. Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte situation.”
Miljø- og Fødevareudvalget vil i slutningen af måneden komme med en betænkning til lovforslaget, som efterfølgende skal anden- og tredjebehandles i folketingssalen. Lea Wermelin håber at få vedtaget loven inden 1. juli.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6559″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6765″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7186″][/vc_column][/vc_row]
