Monopoler, techgiganter og forbrugerens frihed og glæde

Jeg køber mange bøger via Amazon. Og jeg er forbavset over den gode service. Jeg har flere gange ladet en bog returnere (når danske skattemyndigheder krævede et horribelt ekspeditionsbeløb i gebyr for at moms- og toldbehandle den)

Af Henrik Gade Jensen

Jeg køber mange bøger via Amazon. Og jeg er forbavset over den gode service. Jeg har flere gange ladet en bog returnere (når danske skattemyndigheder krævede et horribelt ekspeditionsbeløb i gebyr for at moms- og toldbehandle den), og så får jeg beløbet retur. Og i få tilfælde er bogen ikke kommet, og jeg meddeler det, og så får jeg også pengene retur straks. En helt utrolig service.

I min studietid i 1980erne var adgangen til udenlandske bøger meget dyr og meget omstændelig. Jeg kunne bestille en bog fra England og USA i Paludans boghandel i Fiolstræde og så gik der flere måneder og bogen kom og var utrolig dyr. I dag er Paludan i Fiolstræde blevet til cafe og bøgerne købes billigt og hurtigt på Amazon – en win-win situation for alle.

Succes er også farligt, siges det, for nu er Amazon sammen med Google, Facebook, Uber og andre platforme blevet til faktiske monopoler med en stor magt over udbuddet.

Set fra et forbrugerperspektiv har disse tech-giganter givet hver enkelt borger nye og uhørte muligheder: adgang til internettet, et uendeligt samtaleforum og kontaktmuligheder, billigere befordring i storbyerne og billig adgang til verdens bogmarked. Og meget andet. Ønsker nogen sig tilbage til tiden før mobiltelefonen og internettet? Det står enhver frit for at afstå fra sociale medier, men staten tvinger os til at skulle bruge internettet.

Men de er de nye monopoler, får vi at vide, og monopoler skal vi ikke kunne lide.

I USA har der været en lang tradition for anti-monopollovgivning tilbage til de store olie-, stål- og bank-giganter. Tanken bag var, at monopoler dræber friheden og innovationen og kan fastholde kunstigt høje priser som ene udbyder.

Det er denne anti-monopolistiske tradition Barry C. Lynn knytter an til i sin bog Fri os fra alle herskere. De nye monopoler vs. folkets vilje (Jyllands-Postens Forlag 2022). Barry C. Lynn ser den amerikanske tradition som et oprør mod alle slags magthavere, både politiske og økonomiske, og beskriver en fortid med mange forretninger og producenter i lokalsamfund, og hvor ingen kunne tvinge sine priser eller politik igennem. Det er Thomas Jeffersons og The Founding Fathers og Boston Tea-Party´s ånd fra det før-industrielle Amerika og med en stor snert af romantisk odour. Og vi går alle ind for frie og åbne markeder med mange købere og sælgere. Men da de store økonomiske giganter opstod i slutningen af 1800-tallet med Morgan, Rockefeller og Carnegie mødtes de med og opløstes af føderalmagtens antitrust-love.

Fra 1970erne opstod en ny fortolkning af berettigelsen af antitrust-regulering med juristerne Richard Posner og Robert Bork inspireret af Chicago-skolens økonomiske teorier. Ud fra et økonomisk perspektiv var de kritiske overfor anti-trust-regulering og hævdede, at forbrugerens synsvinkel og velfærd skulle være bestemmende. Det medførte flere årtier med slap føderal håndhævelse af anti-monopollovgivningen, og derfor kunne internetgiganterne i det nye årtusind etablere faktiske monopoler.

Med tech-giganterne, de nye autokrater, er der opstået en ny kritik af monopolet, da det nu ses som en fare for demokratiet og ytringsfriheden. Reelt besidder Facebook og Google et stort herredømme over offentligheden og de kan fjerne folk og meninger fra nettet, bl.a. en amerikansk præsident.

Barry C. Lynn er amerikansk liberal, lovpriser økonomen John Kenneth Galbraith som en lysende økonomisk stjerne, og er meget kritisk overfor Richard Posners og Robert Borks kritik af antitrust-lovgivningen og dens accept fra præsident Ronald Reagan, Clinton, Barack Obama og til Trump, og i det hele taget af retsøkonomi, som ellers har udviklet sig til et kæmpe og spændende forskningsfelt. Lynn sidder fanget i en forældet opfattelse af, at retfærdighed ikke må have noget med økonomi og effektivitet at gøre.

Og den store svaghed ved bogen er dens manglende skelnen mellem en økonomisk og demokratisk begrundet antitrust-lovgivning i dag. For det er svært at se en økonomisk begrundelse ud fra et forbruger-perspektiv for at skulle blokere eller opløse de store tech-giganter, der har bibragt kolossale fremskridt, om end intet er uden bivirkninger og bagsider.

En dansker på overførselsindkomst, i bunden af indkomsthierarkiet, kan browse og google, scrolle og snappe og twitte, tale gratis verden rundt og gå i tastaturkrig mod alle vindmøller og magthavere. Tænk hvis det offentlige Danmark skulle have forsøgt at udvikle Facebook eller Google? – det havde aldrig virket og kostet flere års statsbudget. Vi kan få sendt bøger fra hele verden med Amazon på kort tid, og PostNord er den værste blokering af effektivitet. I 1800-tallet tog et brev fra Lolland til København tre dage, i dag tager det en uge eller mere.

Ud fra Posners og Borks teorier er der ikke et monopol-problem, da forbrugervelfærden er i top. Det virker og det er effektivt. Og ressourcebesparende. Tænk på fortidens aviser hvor alle ejendomme til sag og alle job i udbud skulle trykkes i flere hundredetusinde eksemplarer på papir i en søndagsavis, selvom det var irrelevant for 99,9% af læserne. Nu kan annoncer og reklamer målrettes uden brug af papir og regnskove.

Lige så med Uber, som Lynn kritiserer ihærdigt. Uber formår (eller formåede når vi taler dansk) at levere taxaservice effektivt og billigt. I Danmark måtte de retirere med en ny taxalov, måske fordi de faktisk udfordrede et monopol, nemlig taxafirmaerne med deres højere takster.

Men også indenfor forskning er de amerikanske tech-giganter førende og investerer enormt i udvikling af digital teknologi, kunstig intelligens og meget mere, så det er svært at se, hvor løsningerne på verdensproblemerne inklusive energi og klima skulle komme fra, hvis ikke som output af den forskning. Det danske og europæiske svar er negativt og modstridigt, og Margrethe gøres til europæisk heltinde i kampen mod disse fæle tech-giganter. Barry Lynns bog har da også kun fået positive anmeldelser i Danmark.

Men der er et reelt demokratisk problem med ytringsfriheden og demokratiet. Det er her de nye monopoler kan blive problematiske. Måske lige så problematisk som monopolerne DR og TV2 og at halvdelen af danske journalister er offentligt ansatte.  Men måske løser det delvis også sig selv – Elon Musks køb af Twitter med signaler om ytringsfrihed uden algoritmer kan måske give mere mangfoldighed.

[adning id="17957"]

Fik du læst?