Dagbladet Børsen fortæller i dag, at advokatfirmaet Poul Schmith – alias Kammeradvokaten – har meldt sig ud af brancheorganisationen Danske Advokater, fordi organisationen i går besluttede at arbejde for en ændring af Kammeradvokatordningen.

Det er noget Indblik.dk har kæmpet for, siden vi sponserede en konference på Christiansborg i januar 2020, hvor den norske ordning blev gennemgået. Norge havde nemlig arvet den danske Kammeradvokataftale, men afviklede den i 1962.

Her er baggrunden for hele miseren.

Baggrund

De seneste år har vi set gentagne politiske drøftelser om Kammeradvokatordningen i Danmark, primært på grund af de høje omkostninger. Mindre ændringer er blevet foretaget, men ordningen er forblevet stort set uændret. Politikere, især fra Venstre og Socialistisk Folkeparti, har været kritiske, og der er blevet fremsat forslag om at åbne op for konkurrence på området. I regeringsgrundlaget fra december 2022 er ønsket om øget konkurrence tydeligt angivet.

Kammeradvokatordningen i internationalt perspektiv

Danmark har en unik ordning sammenlignet med andre lande. Holland er det eneste land, der deler visse træk med den danske model. Andre skandinaviske lande har ikke en tilsvarende ordning. I Norge blev en lignende ordning ændret i 1962 for at undgå interessekonflikter og for at reducere omkostninger.

Udfordringer ved Kammeradvokatordningen

Flere årsager til bekymring er blevet identificeret. De høje omkostninger er en central bekymring, men der er også andre udfordringer. Som et privat advokatfirma har Kammeradvokaten incitamenter til at forlænge sager og anbefale retssager for at maksimere sin indtjening. Dette kan true retssikkerheden og skabe interessekonflikter, især når Kammeradvokaten repræsenterer staten og samtidig fører sager mod andre private advokatfirmaer. Der er også tvivl om, hvorvidt forvaltningsloven gælder for Kammeradvokaten som et privat firma, hvilket yderligere udfordrer retssikkerheden.

Den norske model som inspiration

Norge ændrede sin ordning i 1962 for at mindske omkostningerne og undgå interessekonflikter. Den nuværende norske model involverer statsansatte advokater, der opererer under etiske regler for offentligt ansatte. Rådgivning er fortrolig, og tvister afvikles ofte gennem forlig. Statsansatte advokater kan også trække på ekstern hjælp fra private advokatfirmaer efter behov.

Forslag til ændring i Danmark

Den norske model kan potentielt implementeres i Danmark med få ændringer. Embedsmænd underlagt forvaltningsloven og tilsyn af Ombudsmanden ville erstatte det nuværende private advokatfirma.

Modstand og argumenter

Et advokatfirma, der er økonomisk afhængigt af en klient, kan ikke være uafhængigt. Kammeradvokatordningen har et tæt forhold til staten, hvilket nogle ser som en kraftig bremse for at indføre ændringer. Advokatfirmaet Poul Schmith vil sandsynligvis gøre alt for at bevare forholdet til staten, da de er afhængige af den betydelige indtægt fra denne ene kunde.

Ændring af Kammeradvokatordningen i Danmark er en kompleks og kontroversiel opgave. Mens udfordringerne ved den nuværende ordning er tydelige, er der modstand mod ændringer på grund af parløbet mellem Kammeradvokaten og staten – man ved hvad man har. Inspireret af den norske model kan en ændring muligvis løse nogle af de udfordringer her beviseligt er til stede – men det kræver en omfattende politisk og juridisk analyse og vilje fra politisk side.