Svenskerne får sandheden i små tyggede bidder nu – 37 år efter drabet.

Hidtil hemmeligholdte dokumenter fra efterforskningen i Stockholm afslører nu, at en central medarbejder i Palmeefterforskningen erkender, at politiet afsporede efterforskningen i årevis, for at skjule den radiokommunikation, som kunne afsløre kolleger. Samme medarbejder afleverer med vilje sit notat samtidig med afviklingen af det pressemøde, som officielt afslutter efterforskningen og udpeger “Skandiamanden” som morderen.

Stadig færre svenskere – og stort set ingen af de journalister, som har fulgt sagen opfatter den som opklaret.

Amerikanerne bliver konstant mindet om at drabet på JFK ikke er opklaret efter 60 år.

De færreste har troet på teorien om “The magic Bullit” i Warren-kommissionens rapport. Og de færreste forestiller sig, at det skyldes, at FBI mangler kompetence og indsigt med skydevåben. Derimod er vi rigtig mange, som i årevis har mistænkt myndighederne for at holde krampagtigt fast i den farverige teori, for at undgå at indrømme, at der var flere skytter som bidrog til drabet fra forskellige skudretninger… Parklandhospitalet og bedemandens kølerum var så forurenet med agenter, at ingen kan stole på beviserne. Først nu går en af de centrale livvagter til bekendelse, og fortæller, at han fandt et 6,5 mm kobberkappet projektil i vognbunden ved siden af den skuddræbte præsident. Han stak projektilet i lommen, og beholdt det indtil han stod mellem Conellys’ og JFKs’ bårer i operationsstuen på Parland. Her placerede han projektilet ved siden af JFKs lig, i håb om at det ville blive fundet af efterforskerne.

Dette ekstra projektil kan ikke teknisk være affyret af Oswald, og dermed kan han ikke være den eneste skytte. Enhver som har set Zapruderfilmen, kan se at det ekstra skud – afgivet foran bilkortegen, passer med præsidentens voldsomme skudsår og hovedets rekylbevægelse. Da dele af baghovedet med bløddele rammer folk der er tættest på, er de fleste klar over, at dette er et udgangshul og ikke en indgangsskade.

Konklusionen er, at mindst en drabsmand mangler at blive identificeret.

Verden venter forgæves på at få at vide, hvem der sprængte Nordstream for et år siden.

Der er rigtig mange eksperter som har lagt rigtig mange mandtimer i at efterforske hvem der gennemførte de 4 berømte sprængninger på ca. 75 meters dybde sydøst for Nexø. Og der er endnu flere, som venter på resultatet med spænding.

Stands filmen!

For at forstå de mange beslutningstagere i den vestlige verden, som mørklagde opklaringen i Nordstream-sagen, skal du som læser forestille dig at dit liv er en film, og nu skal du bare vente på det perfekte sted at standse filmen. Når de fleste er tilfredse og dine modstandere i Kreml ærgrer sig, så stopper du filmen – for nu kan det kun blive værre. Tænk lige på, at en katastrofe i den polske valgkamp de seneste dage har skabt en handelskrig imellem Polen og Ukraine. I international politik skal man expecte the unexpected.

Når du har et stillbillede, der er perfekt, så skal du standse alt. Det letteste er at etablere en ny alvorlig krise, som kan aflede opmærksomheden. Og nye kriser står i kø, så nu handler det om at vælge den bedste krise. Hvis ikke du er ligeglad med iscenesættelsen, så ved du, hvorfor Indblik tilbyder kritisk journalistik.

Hvorfor hungrer verden efter sandheden?

Zelenskyj har talt til verden fra FN- bygningen i New York i denne uge, og han møder en verden delt i 3 hovedfraktioner:

1) Dem, som er enige med ham, og som lægger afstand til Rusland.

2) Dem, som mener at Ukraine skygger for en lang række andre udfordringer og regionale konflikter – som er mindst lige så vigtige.

3) Dem, som synes, at Russerne er i deres gode ret til at forsvare sig imod NATO´s ekspansion – fuldstændig ligesom amerikanerne gjorde under Cubakrisen, og som kineserne gør i Taiwan-strædet.

De fleste lande er meget opmærksomme på, at krig kan komme i form af cybertrusler og terrorhandlinger rettet imod kritisk infrastruktur og mennesker.

Der er stor forskel på, om Zelenskyj repræsenterer et selvstændigt land som forsvarer sig med lovlige midler imod overmagten fra en aggressor, eller om han spiller et dobbeltspil, hvor han står bag terroraktioner med det formål at sætte nationer op imod hinanden – for selv at opnå fordele.

For de lande, som støtter Zelinskyj, er der også en del forskel på, om de kan stole på ham, eller om han undergraver deres ledelsesret ved at bestemme, hvor de må købe deres energi.

De fleste husker hvordan Zelenskyj udstillede russernes bombning af en kirke fyldt med kvinder og børn. For de fleste verdensborgere er det udtryk for råhed og afstumpethed. Det er formentlig også en krigsforbrydelse.

For FN og borgerne i de 193 medlemslande er det afgørende hvor man står. Good or evil. Det er ikke kun folkeret og regler for krigsførelse. Det ville det være ganske interessant for russerne, hvis de kan bevise, at Ukrainerne ikke gad vente på at tyskerne standsede importen af russisk gas, men bare ødelagde rørene. Amerikanerne lidt det samme. Den vestlige verden og Ukraine har en del på spil. Russernes image kan næsten ikke blive værre. Hvis de virkelig ville ødelægge den ledning, de har kæmpet for at etablere, så vil deres image næppe ændre sig. Måske vil vi endda blive lidt imponerede over at de kunne…

Forskellige måder at lukke en farlig sag.

Når stater skal have lukket en vanskelig sag, så er det ofte effektivt at få trukket plastret af med det samme. Befolkningen ønsker at få de skyldige stillet til ansvar, for jo længere tid der går, jo mere plads til mistro, konkurrerende efterforskning og kritik i medierne. Vi har set, hvordan USA håndterer vanskelige sager (eks. JFK, Monroe, Iran Contra og Hunter Biden), hvordan Sverige gør det (eks. Mordet på Oluf Palme, skandaler i regeringspartierne og eksplosion i bandekriminalitet) og hvordan vi håndterer ubehagelige sager herhjemme (eks. Minksagen, FE og Elbit-sagen) Og det følger vi op på.

Denne artikel har fokus på, hvordan Østersø- landene, Ukraine, Rusland og USA har håndteret de 4 sprængninger af Nordstream gasledningerne.

Fakta

Den fysiske situation er, at tre af de fire gasledninger (begge Nordstream 1 og den ene Nordstream 2) er ødelagte. Det sidste uberørte Nordstream 2 rør, kan genoptage forsyningen til det tyske marked med kort varsel, hvis der opnås enighed. Men enighed er et fremmedord efter 24. februar 2022.

Sandheden er første offer.

De fleste anerkender, at sandheden er krigens første offer. Parterne henholdsvis overdriver og mørklægger egne sejre og tab, og den oplyste offentlighed accepterer i en vis udstrækning, at den enes frihedskæmper er den andens terrorist. Uden sammenligning en accept, der minder lidt om når Anders Fogh eller Mette Frederiksen med næb og klør “kæmper” for at undgå at få en international toppost.

Jeg er lige kommet tilbage fra Letland, og som følge af de store russiske mindretal i Baltikum, så er der her en haglbyge af russiske kanaler, som har et andet syn på dagligdagen end vi er vant til.

Medierne skal faktacheckes.

Jeg tror roligt, at vi kan være stolte af niveauet for faktacheck i Vestlige medier, men når Statsministeren holder medie – og gavefest med den ene part i en konflikt, så er vi naturligvis en kende farvede…

Ingen løber om kap på land.

I de tilfælde, hvor hændelsen foregår på land i en nationalstat, er der ingen tvivl om, hvem der har ansvaret for at efterforske. Der vil ofte være motiver, som er pinagtige for den siddende regering, for uanset om Oluf Palme blev dræbt af en sydafrikaner, en kurder eller en svensk faldskærmsjæger, så åbner det for en ladeport af indsigt i ulovlige våbenhandler, intern femtekolonnevirksomhed og magtmisbrug, som enhver regering vil forsøge at holde nede i trykkogeren. Vores egne efterretningssager (SamSam, Hjorth og Finsen) illustrerer det fint. Det kan være svært nok at lukke noget uopklaret, når kun en nationalstat er involveret i efterforskningen. Det langt mere kompliceret når flere nationer er involveret.

Flere om at opklare.

De fire sprængninger sydøst for Bornholm er mere komplicerede, fordi en række nationer har adgang til at efterforske. Vi har erfaringerne fra Estonia forliset og Scandinavian Star branden, for også her måtte der arbejdes på betydelige havdybder og med flere landes myndigheder. Men dengang var vi ikke tæt på involveret i en væbnet konflikt. Som vi ret beset er nu.

Der er officielt en del, som har adgang til at efterforske sagen; de lande, som har territorialrettigheder, de, der har kommercielt ejerskab til den tekniske installation og så de, der bliver bedt om at bistå med ekspertise. Her taler vi FN og folkeretlige regler, men der er også temmelig mange uofficielle aktører. Her skal vi huske, at efterretningstjenester lever af handel med viden. Vi taler “boots on ground” i overført betydning. Nu forestiller vi os, at briter, russere og amerikanere gerne vil vide alle detaljer – og ikke mindst overvåge, hvilke af deres konkurrenter, der har opdaget hvad. De ankommer næppe med lysreklamer og hornmusik til Nexø Havn, og fortæller turisterne på kajen om deres undervandsdroner. I dette scenario mærker vi slet intet til dem. De som har et motiv til at udføre sprængningerne og optræder jo ikke nødvendigvis under eget navn. Her er det praktisk at leje nogle, som kan tage skraldet hvis det hele bliver afdækket.

Husk endelig at det kun er et tænkt scenarie, når nu vi dykker.

Der er 3 hovedmistænkte med hver sit motiv:

1. Russerne har en bunke milliarddyre forpligtelser i forhold til de mange tyskere, som savner den billige energi og forretningsaftaler skal holdes – medmindre selvfølgelig at force majeure gør levering umulig. Som en sidegevinst kan Putin så lige vise alle nynazisterne – og NATO som sådan, hvem der i den grad er en trussel på hybrid krigsførelse.
2. Amerikanerne som gerne vil motivere Tyskerne til at flytte fra Putins Gazprom til Amerikansk LNG, og samtidig ødelægge en væsentlig indtægtskilde for Putin.
3. Ukrainske sympatisører, som gerne vil vinde krigen, og demontere Putins mulighed for fortsat at bruge den billige gas som afpresning. Ukrainerne ved alt om hvordan det er at være i lommen på Putin, og så er der jo en sidegevinst, hvis Tyskerne bliver så vrede på Russerne, at de leverer nogle våbensystemer i en fart. Det hele forudsætter selvsagt at det ikke bliver opdaget, for så bliver Tyskerne så rasende på Ukrainerne, at de ikke vil hjælpe med en eneste uniformsjakke. Opdagelse skal selvsagt undgås.

Opdagelsesrisikoen

Det lyder lidt banalt, men når så mange efterretningstjenester melder sig klar til at løbe om kap for at finde de skyldige, så er der formentlig ingen som bliver forfremmet, hvis de finder skyldige kolleger. Sagt lige ud, så er der mange spidskompetente som arbejder med at skygge for egen medvirken, for at belyse andre interessenters eventuelle medvirken. Det giver en betydelig risiko for fjernelse af beviser, at vi arbejder med den laveste grad af transparens. De mange konkurrerende undersøgere kan forhåbentlig komme sandheden til gavn. På den baggrund, er det relevant at dykke ned i hvorfor vi stadig ikke har fået en troværdig sigtet i sagen her et år efter.

Sammenligningsgrundlaget.

I Dallas 1963 havde efterforskerne en sigtet på plads, som efter kort tid var ude af stand til at forsvare sig. Her var der ingen interesse for at finde eventuelle yderligere medskyldige. Sagen skulle lukkes hurtigst muligt på den vedtagne sandhed.

I Stockholm 1986 fandt man hurtigt den første i rækken af sigtede, mens efterforskningsenheden blev tvunget til at forfølge kurder-sporet sådan, at politiarbejdet fremstår som svensk folkekomedie.

De fire Nordstream eksplosioner efterforskes i dobbeltlukkede internationale fora, og delvist på ned til 75 meters dybde.

Der har været en voldsom ekspertlobbyisme fra forsvarsspecialister, som har advokeret for, at operationen kun kunne udføres med tungt og avanceret militært udstyr og med rigtig store tunge sprængladninger. Lige nu – hvor der er pen til papir – tror jeg, at vi må revidere vores skepsis i forhold til Ukrainernes mulighed for at kunne ødelægge Nordstream – hvor ubehageligt det end kan forekomme. Det skyldes bl.a. de stadig flere dykkere som mener, at sprængningerne er gennemført med små retningsbestemte ladninger. Det hele handler om at få det høje tryk, der er inde i ledningerne, til at arbejde sammen med sprængladningen.

Det letter noget på kravene til overfladeskibet…

Tyskerne planlægger at bryde tavsheden.

Det er rigtig uheldigt for Ukraine, at det er Den tyske Forbundsdag der har hovedansvaret for afdækningen af, hvem der lavede undervandsterrorrisme. Tyskerne har nemlig et kompliceret forhold til Zelenskyj-ledelsen i Kiev og mistanken om, at Ukrainerne har været vidende om separatisternes planer, og dækket over dem – har ikke gavnet. Det vil IKKE gavne Ukraines omdømme, hvis det viser sig, at Kiev stod bag en klar overtrædelse af et amerikansk forbud og gennemførte sprængningerne til skade for millioner af tyske borgere. Hvorefter de løj om deres rolle. Denne forfatter gætter på, at Tyskerne snart er klar med navne på de seks besætningsmedlemmer. En af dem er en kvinde, som efter sigende skulle have russisk baggrund. Dette sidste kan blive den krog der skal redde Zelenskyjs ære.

Baggrunden for de 3 mistanker.

MIVD (FE i Holland) får et tip fra en Ukrainsk kilde om, at der var udarbejdet en detaljeret plan for sprængning af Nordstream 1 og 2. Den plan blev udarbejdet og finansieret af en regeringsuafhængig, Ukrainsk separatistgruppe. Og det tip kommer ca. 6 måneder efter russernes overfald i februar 2022.

Planen omfattede seks specialister ombord på en lejet Bavaria 50 fods sejlbåd døbt Andromeda, der lå i Rostock. Det er en forholdsvis anonym halvtreds fods fiberbåd som er tysk ejet. Planen lægger vægt på, at det polske selskab som lejede båden og besætningen for 2 uger, leverede den rengjort tilbage til tiden. Alt skulle være, som ordentlige sejlere ville opføre sig. Turisternes bonus patere.

Politiet er vant til, at professionelle kriminelle og terrorister anvender kraftigt motoriserede sorte tyske luksusbiler, som efterlades udbrændte, og dermed uden DNA-spor. Men intet må minde om professionelle kriminelle. Hvilket betyder, at hvis nogen fandt båden interessant, så skulle den ikke findes udbrændt og sunket. Det hele skal være så normalt som onsdag i supermarkedet.

Udlejningen blev foretaget i Rostock af en lejer camoufleret som et polsk selskab, men i virkeligheden ejet af 2 ukrainere. Planen var at afsejle fra Rostock og lægge til i en anden tysk havn for at få sprængstoffer og teknisk grej ombord, inden kursen blev sat op gennem Østersøen mod Bornholm. I stedet for at lægge til i Nexø, bunkres der på Christiansø Nord for Bornholm.

Det sætter hollænderne i flere dilemmaer. For det første er de mindretalsejere af Nordstream. For det andet ligger Hollands premierminister, Mark Rutte på linie med den danske regering i forhold til at støtte Ukraines modstandskamp. For det tredie har Joe Biden truet med at gøre netop det, som denne plan går ud på. Og for det fjerde er hollænderne gået med i Nordstream, fordi særlig det tyske marked er direkte afhængig af stabil og billig russisk naturgas i store kvanta efter nedlukningen af kernekraftssektoren.

Har Hollænderne lyst til at standse et angreb på deres egen kritiske infrastruktur? Ja, det ligger ligesom i MIVDs’ DNA.

Er Hollænderne loyale NATO-partnere som gerne vil sikre internt sammenhold mht. strategiske aktioner, der kan opfattes som direkte konfrontation med russerne? Ja, det ligger i rygmarven på enhver, der har tænkt over effekten af kernevåben.

Vil Hollænderne bringe de hårdt prøvede Ukrainere i krise, ved at sladre om, at de pønser på at udføre noget, som amerikanerne har truet med at gøre, og har CIA overhovedet gjort sig fortjent til denne viden, når de selv har truet med at ødelægge den energiforsyning, som er tæt på livsnødvendig for millioner af europæere?

De der betaler regningen, bestemmer hvad der skal spilles, og alle vil gerne stå sig godt med USA. Så hollænderne deler viden med CIA…

CIA handler resolut. Hvis det skal implementeres, så skal det gøres ordentligt, og det skal udføres af nogen der kan køre opklaringen af sporet. Og hvis det hele bliver afsløret, så er der kun ét NATO-medlem, der kan holde til den kritik, som det vil medføre. CIA tænkte, at nogle Ukrainske separatister ikke skal bruge en undermotoriseret sejlbåd til at rode med en opgave, der ligger bedst for en ubåd med stabilt overflad-følgeskib. Så det bliver et nej til den plan. Det meddeler USA i Kiev.

Zelenskyj forsikrer amerikanerne om, at Ukrainerne ikke kender noget til planen, og selvsagt ikke kunne finde på at lave terrorangreb i Østersøen.

Tyskerne havde fået kendskab til planen via deres hollandske medejere af Nordstream 2, og da sprængningerne indtræffer undersøger de, om nogle ved et uheld skulle være kommet til at implementere planen, selv om amerikanerne har sagt NEJ.

Strengt taget vidste de ikke hvem separatisterne var – eller om de overhovedet var udvalgte, da planen blev opsnappet. På den led kunne de frie fugle måske være i god tro. Tyskerne vidste jo også godt, at separatister – som finansierer militant terrorisme  – ikke spørger om lov. De går under jorden, når planen er udført…

Tyskerne opdagede at virkeligheden i Østersøen passede alt for godt med planen. De fandt lejekontrakten, de fandt Andromeda, de fandt spor efter sprængstoffer i pantryet, de fandt havnefogeden på Christiansø, de dokumenterede at Andromeda havde oversejlet positionerne for de fire sprængninger flere gange.

Første bølge af journalistisk bearbejdning fulgtes med forsvarets analytikere; kun en stat har ressourcerne til en sådan operation – man ville aldrig sænke så store mængder sprængstof ned gennem så dyb en vandsøjle i en ankerkæde. Det ville kræve en klynge professionelle balloner samt styreliner at få lasten til at lande så præcist, at den kan aktiveres med held. Strømmen kan næste ikke undgå at flytte sprængladningen væk fra røret, og uden balloner med liner og professionelle dykkerteams er det umuligt at styre lasten nøjagtigt på plads.

Med den amatøragtige sejlbåd vil det ikke være muligt at løfte sprængstoffet så dykkerne kunne manøvrere det i korrekt position, og værst af alt, det skal falde de sidste meter mod bunden pga. manglende længde på ankerkæden.

De seks besætningsmedlemmer har holdt sig loyalt til forlægget bortset fra, at planen ikke nævner noget om at der skal gøres rent ombord, sådan at spisebordet og pantryet ikke flyder med spor efter sprængstof. Planen nævner heller ikke specifikt, at besætningen skal undlade at købe ekstra ankerkæde, så de kan lande den tunge last på mellem 75 og 80 meter under overfladen. Enhver med sejlererfaring ved, at ankerkæden skal ligge nogle meter henad havbunden, for at ankret kan blive trukket og få fæste. Besætningen gjorde ikke noget stort nummer ud af at undgå at blive fotograferet, da de fortøjer på Christiansø, og da slet intet for at blive glemt i og med at et af besætningsmedlemmerne taler med havnefogeden John.

Den tyske befolkning kan finde sig i en del, men hvis vi skal understøtte ukrainerne med våben, så skal de ikke standse naturgassen, få tredoblet prisen og derefter lyve for os…

Spiegel og ZDF har afdækket den tysk finansierede efterforskning af sabotagen på Nordstream gasledningerne ned gennem Østersøen til det store tyske marked. Vi kender resultatet som den tyske regering ønsker, det resultat som NATO ønsker, det resultat som de øvrige Østersølande selv finder frem til og så alt det som kan skabe seriøse problemer. Tyskerne er grundige og kompetente folk som får forsinket processen, sådan at mediernes interesse er reduceret til det uundgåelige. Tyskerne er samtidig rolige folk som formår at arbejde i et toksisk miljø. De afvæbner meget kritik ved at tage fat om de brandfarlige teorier fra starten. Så har medierne fået en luns kød, og Bundestag har fået arbejdsro.

Har Russerne selv ødelagt Nordstream?

Danmarks Radio var en af de medieplatforme, der var med til at afdække russiske flådefartøjers sejlruter med slukket transponder. Det er blevet til podcast serien ”Mørklagt”. Det er spænding og ny viden i øregangene, og det er vigtigt for Østersølandene at forstå, hvor meget Russerne laver lige under næsen på os. Det kræver styrket efterretningssamarbejde, styrket ubådsvåben og styrket fly-rekognosering. Men når dygtige graverjournalister afdækker, at mindst et flådefartøj har passeret en position på havet, hvorunder sprængningen har fundet sted – så lang tid før detonationen -er det så ikke nu håndjernene klikker?

Nej – for det første kan også andre fartøjer have passeret positionen før sprængningen, og for det andet har russerne forgæves forsøgt at undgå at Bidens trussel om at sprængningen blev effektueret. De har ligeledes forgæves forsøgt at få lov til at dele opklaringen af sprængningen. Så det er helt forventeligt at russiske fartøjer forsøger at få informationer fra destinationen.

Russerne svømmer i øvrigt næppe selv rundt og ødelægger deres nyåbnede forhandlingsobjekter. Teorien er alle Ukraines ”venners” våde drøm. At det er skolens uartige Kreml-far, som har ladet sin zarsyge hjerne holde teenagefest på bunden af Fredens Hav – det er er lige lovlig skabt til lejligheden. Og så er der den detalje, at Tyskerne ikke kan finde beviser for det. Nu står sagen sådan, at Russerne er blevet anklaget, uden at der er fundet fældende bevis. Russerne vil nødig fremstå inkompetente, så vi må gerne tro, at de kunne have sprængt ledningerne. De gjorde det bare ikke!

Has Stars and stribes exploded on the Sea Bed?

Amerikanerne var så trætte af at vente på tysk omstilling fra Russisk naturgas til Amerikansk LNG, at Pentagon har ringet til Langley og bad CIA om at forestå en terroraktion med ilt på ryggen. Denne teori har noget enestående for sig, al den stund at Joe Biden udtalte på et pressemøde i god tid før aktionen; “we’ll find ways”. Spørgsmålet gik på, om USA kunne lukke for russisk gas? Er det så ikke en tilståelsessag? Ikke nødvendigvis – amerikanerne er i stand til rigtig mange ting som de ikke udfører, og Washington vil gerne holde Scholtz inde i Ukrainekredsen. Det får man ikke ved at lade gaspriserne for millioner af tyske vælgere eksplodere

Tror vi på, at nogle separatister vil finansiere et projekt, som er så elendigt forberedt, at medier over store dele af verden, karakteriserer planen som et skoleeksempel på fake news?

Tror vi på, at Zelenskyj ville trodse amerikanerne, for selv at udføre en operation som amerikanerne havde lovet at stå for? “Hvis Rusland angriber Ukraine, så er det slut med Nordstream” (Citat Joe Biden)

Tror vi på, at seks separatister kan optræde umaskeret i dagevis i to tyske havne og en dansk havn, uden at MIVD kunne spore dem og leverandøren af sprængstoffet?

Enten har sejlbåden Andromeda kun været overfladeskib med kommunikationsopgaver for nogle droner eller en miniubåd. Eller også er hele historien et forsøg på at kaste dårligt lys over Zelenskyj, som jo kom i ond tro, da CIA udstak et forbud imod planen.

Hvorfor lod regeringen i Tyskland tyske medier optrævle en del af planen, og hvordan kunne de standse graverjournalisterne før de fandt separatisterne? Det giver næsten kun mening, hvis Tyskerne har lagt de mest håbløse elementer ind i planen, og sløret identiteten på separatisterne.

Hvis planen er ægte og knap så Olsen-Banden agtig som den er beskrevet i medierne, så har Tyskerne gjort Zelenskyj en kæmpetjeneste, ved at fremlægge en håbløs plan, som tilmed påstås udført. Mørket sænkede sig, og sporet endte officielt blindt. Ingen navne på de seks besætningsmedlemmer på sejlbåden og ingen troværdige forklaringer. Nu fremstår Zelenskyj næsten som Biden: “Renset efter fantasifulde beskyldninger” Sympatien var udeblevet, hvis ikke beskyldningerne var fremlagt, og katastrofen havde været mastodont, hvis ikke beskyldningerne kunne fejes af bordet med hovedrysten.

Men jeg ville ikke kunne sove trygt, hvis jeg Zelenskyj. Det polske valg er jo kun en bleg forsmag på, hvad præsidentvalget i USA kan komme til at byde på!