[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Ni danske forsøg på at finde medicin mod COVID-19
Danske hospitaler er i fuld gang med at afprøve, om kendte – og nye – stoffer virker mod COVID-19.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Samtidig med at sundhedssystemet kæmper for at inddæmme Corona-epidemien, og at befolkningen vasker hænder og holder afstand, er en række hospitaler i hele landet i fuld gang med at finde ud af, om nogle af de stoffer, vi kender i forvejen, virker overfor COVID-19-virussen.
Forsøgene skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen, hvor man har indført en ny procedure, så sagsbehandlingstiden om godkendelse af en nyt forsøg er nedsat fra 35 til 3 dage.
”Alle sejl er sat til for hurtigst muligt at skaffe os viden om, hvorvidt forskellige medicin-præparater har en effekt og er sikre at bruge i kampen mod corona-virussen,” siger medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen Niels Brun i en pressemeddelelse.
”Både herhjemme og i udlandet er hundreder af forsøg i gang, og vi bidrager fra dansk side,” siger han.
Lige nu er der ni godkendte forsøg i gang, hvoraf de tre finder sted på Rigshospitalet i København, tre på Århus Universitetshospital, to på Hvidovre hospital og et på Bispebjerg Hospital i København.
En del af forsøgene er finansieret af hospitalernes egne forskningsmidler, men der er også eksterne sponsorer i spil for at få gennemført forsøgene. Der er blandt andet tale om store medicinalproducenter som Roche og Sanofi og andre eksterne sponsorer som University of Minnesota, USA, og APEIRON Respiratory Therapies fra Østrig.
Stoffet fra det østrigske biologiske selskab, rhACE2, er et nyudviklet stof, som også er under anvendelse i et pilotforsøg i Kina.
Der vil gå en rum tid, inden det kan konstateres, om stofferne virker uden også at give bivirkninger.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6909″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6950″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6373″][/vc_column][/vc_row]